Ryesgade: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 8: Linje 8:
Allé til banegården, hen over gartner F.J.C. Jensens gartneribrug.
Allé til banegården, hen over gartner F.J.C. Jensens gartneribrug.


===Anlæggelsen af Ryesgade===
Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref>
Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på [[Søndre Kirkegård]] (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade ''"kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer."'' <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref>


Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.


===Gamle forretninger===
===Adresser på Ryesgade===
*'''[[Ryesgade 2]]'''.
*'''[[Ryesgade 3]]'''.
*'''[[Ryesgade 9]]'''.
*'''[[Ryesgade 18-20]]'''.
 
===Bemærkelsesværdige forretninger og bygningsværker===
I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at [[Jul i Aarhus|ophænge juleguirlander]] langs gadens længde.
I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at [[Jul i Aarhus|ophænge juleguirlander]] langs gadens længde.


Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til:  
Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til:  
<br>- Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24,  
*Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24,  
<br>- [[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i nr. 20,  
*[[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i nr. 20,  
<br>- Jørgensens Rejsebureaus Aarhus-kontor i nr. 20,  
*Jørgensens Rejsebureaus Aarhus-kontor i nr. 20,  
<br>- [[SBV|Varehuset SBV]] i nr. 18,  
*[[SBV|Varehuset SBV]] i nr. 18,  
<br>- [[Afholdsrestaurant og konditori Manzana]] i nr. 18,  
*[[Afholdsrestaurant og konditori Manzana]] i nr. 18,  
<br>- [[James Thomson]]s [[Parkhotel]] i nr. 27.  
*[[James Thomson]]s [[Parkhotel]] i nr. 27.  
<br>- Endvidere [[Jernbaneapoteket|Jernbanepotheket]] på hjørnet af Ryesgade og [[Fredensgade]] i en nu nedrevet bygning,  
*Endvidere [[Jernbaneapoteket|Jernbanepotheket]] på hjørnet af Ryesgade og [[Fredensgade]] i en nu nedrevet bygning,  
<br>- [[Centralhotellet]] på hjørnet ved Banegårdspladsen,  
*[[Centralhotellet]] på hjørnet ved Banegårdspladsen,  
<br>- [[Peter Anton Buchtrup|P.A. Buchtrups kolonial]] i nr. 32,  
*[[Peter Anton Buchtrup|P.A. Buchtrups kolonial]] i nr. 32,  
<br>- Ritzaus Bureaus Aarhus-kontor (oprettet 1895), [[Tante Lauras Legetøjsforretning]] og [[Axel Kaufmann|Axel Kaufmanns]] konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908).  
*Ritzaus Bureaus Aarhus-kontor (oprettet 1895), [[Tante Lauras Legetøjsforretning]] og [[Axel Kaufmann|Axel Kaufmanns]] konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908).  
<br>- Endelig kan [[Katolsk Vor Frue Kirke]] nævnes som en stadig markant bygning i gaden.
 
===Hartvig Seedorff===
Og så kan det nævnes, af forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] blev født 1892 i Ryesgade 43 (som ikke eksisterer mere).
 
Herom skrev han et lille vers i ''Aarhus min Fødeby'':
:Dengang jeg var lille, saae du mig ej.
:Og ud banked mig, da jeg blev stor.
:Nu følger du mig, gedulgt, paa min Vej
:- det ærgrer dig godt, at jeg gror


:Men glad vil du mure en Tavle ind
Desuden kan [[Katolsk Vor Frue Kirke]] nævnes som en stadig markant bygning i gaden. Ryesgade 43 skiller sig også ud, selvom adressen eksisterer længere, da forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] blev født der i 1892. Herom skrev han et lille vers i ''Aarhus min Fødeby'':
:i mit Fødested - hvis jeg blir større.
:''Dengang jeg var lille, saae du mig ej.<br>Og ud banked mig, da jeg blev stor.<br>Nu følger du mig, gedulgt, paa min Vej<br>- det ærgrer dig godt, at jeg gror<br>Men glad vil du mure en Tavle ind<br>i mit Fødested - hvis jeg blir større.<br>Her har du Adressen, om sligt skulle ske:<br>Ryesgade 43.
:Her har du Adressen, om sligt skulle ske:
:Ryesgade 43.


== Ryesgade på AarhusArkivet ==
== Ryesgade på AarhusArkivet ==

Versionen fra 6. sep. 2022, 07:10

Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.

Ryesgade forbinder Søndergade med Banegårdspladsen. Den er i dag travl forretningsgade og en del af Strøget. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående.

Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Aarhus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia.

Ryesgade blev den første gade i Aarhus, hvor man hædrede en ikke-royal person ved navneopkald. Gaden fulgte en privat gangsti fra Sønder Allé til banegården, hen over gartner F.J.C. Jensens gartneribrug.

Anlæggelsen af Ryesgade

Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på Søndre Kirkegård (nu Rådhusparken). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." [1]

Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ned mod banegården. Ved opførelsen af den nuværende banegård i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.

Adresser på Ryesgade

Bemærkelsesværdige forretninger og bygningsværker

I 1931 var Ryesgade den første gade i Aarhus til at ophænge juleguirlander langs gadens længde.

Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til:

Desuden kan Katolsk Vor Frue Kirke nævnes som en stadig markant bygning i gaden. Ryesgade 43 skiller sig også ud, selvom adressen eksisterer længere, da forfatteren Hans Hartvig Seedorff blev født der i 1892. Herom skrev han et lille vers i Aarhus min Fødeby:

Dengang jeg var lille, saae du mig ej.
Og ud banked mig, da jeg blev stor.
Nu følger du mig, gedulgt, paa min Vej
- det ærgrer dig godt, at jeg gror
Men glad vil du mure en Tavle ind
i mit Fødested - hvis jeg blir større.
Her har du Adressen, om sligt skulle ske:
Ryesgade 43.

Ryesgade på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Ryesgade

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
  • Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999
  • Viggo v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1921
  • Vagn Dybdahl (red.): Århus dengang og nu, bind II. 1972
  • Ib Gejl (red.): Århus-Årbog 1975
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bind 1. 1960

Noter

  1. Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, bind I. 1960