Natursti i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Naturstierne i Aarhus''' blev startet 24. november 1929 af en lærer ved [[Marselisborg Gymnasium]], lektor ''A. E. Skjøt-Pedersen'', i samråd med byrådets skovudvalg og skovrider. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i [[Havreballe Skov]]. | '''Naturstierne i Aarhus''' blev startet 24. november 1929 af en lærer ved [[Marselisborg Gymnasium]], lektor ''A. E. Skjøt-Pedersen'', i samråd med byrådets skovudvalg og skovrider. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i [[Havreballe Skov]]. | ||
Skovstierne blev skabt ved et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen | Skovstierne blev skabt ved et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. | ||
A.E. Skjøt-Pedersen fik i 1954 Aarhus bys ærespris for 25 års arbejde med naturstien. | A.E. Skjøt-Pedersen fik i 1954 Aarhus bys ærespris for 25 års arbejde med naturstien. | ||
====Amerikansk idé==== | ====Amerikansk idé==== | ||
Ideen til | Ideen til naturstier stammede fra New York, hvor der i 1920 i en skovlysning blev ophængt sedler med forklarende tekster. De kaldte stien 'nature trail', og her fik tusinder et indblik i naturens myldrende liv. Den blev forbillede for tilsvarende stier rundt omkring i USA. | ||
====Naturstien efter krigen==== | ====Naturstien efter krigen==== | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Naturstien fra [[Stadion Allé]] startede midtvejs mellem [[Friheden|Folkeparken]] og [[Aarhus Stadion|Stadion]], gik mod øst 800 meter og udmundede ved en sideindgang til [[Rømerhaven]], den lige linje mod [[Marselisborgmonumentet|Mindepark-monumentet]]. | Naturstien fra [[Stadion Allé]] startede midtvejs mellem [[Friheden|Folkeparken]] og [[Aarhus Stadion|Stadion]], gik mod øst 800 meter og udmundede ved en sideindgang til [[Rømerhaven]], den lige linje mod [[Marselisborgmonumentet|Mindepark-monumentet]]. | ||
I 1955 blev en sydligere sti i [[Marselisborgskovene]] ved [[Blommehaven]] lavet med særligt henblik på den kommunale lejrplads i sommermånederne. | |||
====Sedler på snor==== | ====Sedler på snor==== | ||
Gule, blå, grå og røde - og 85 permanente, tresprogede sedler af manila-karton med metaløje ophængt i hørgarnssnor langs de tre naturstier året igennem i et antal af 150, forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne tilsyneladende primitive ophængning var mærkværdig modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren - undtagen de 85 permanente | Langs naturstierne blev der ophængt sedler med iagttagelser fra naturen. Op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. | ||
Gule, blå, grå og røde - og 85 permanente, tresprogede sedler af manila-karton med metaløje ophængt i hørgarnssnor langs de tre naturstier året igennem i et antal af 150, forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne tilsyneladende primitive ophængning var mærkværdig modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren - undtagen de 85 permanente. | |||
==Kilde== | ==Kilde== | ||
Versionen fra 29. jul. 2018, 22:49
Naturstierne i Aarhus blev startet 24. november 1929 af en lærer ved Marselisborg Gymnasium, lektor A. E. Skjøt-Pedersen, i samråd med byrådets skovudvalg og skovrider. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov.
Skovstierne blev skabt ved et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen.
A.E. Skjøt-Pedersen fik i 1954 Aarhus bys ærespris for 25 års arbejde med naturstien.
Amerikansk idé
Ideen til naturstier stammede fra New York, hvor der i 1920 i en skovlysning blev ophængt sedler med forklarende tekster. De kaldte stien 'nature trail', og her fik tusinder et indblik i naturens myldrende liv. Den blev forbillede for tilsvarende stier rundt omkring i USA.
Naturstien efter krigen
Under Anden Verdenskrig benyttedes store dele af Havreballeskoven til andre formål, så stien måtte lægges om. I 1945 fik den sin endelige placering som to udfartsstier fra byen mod Frederikshøj og Varna. Naturstien fra sporvognsremisen begyndte 100 meter ind ad Kongevejen og gik 800 meter mod syd, så den endte nær Marselisborg Slot.
Naturstien fra Stadion Allé startede midtvejs mellem Folkeparken og Stadion, gik mod øst 800 meter og udmundede ved en sideindgang til Rømerhaven, den lige linje mod Mindepark-monumentet.
I 1955 blev en sydligere sti i Marselisborgskovene ved Blommehaven lavet med særligt henblik på den kommunale lejrplads i sommermånederne.
Sedler på snor
Langs naturstierne blev der ophængt sedler med iagttagelser fra naturen. Op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser.
Gule, blå, grå og røde - og 85 permanente, tresprogede sedler af manila-karton med metaløje ophængt i hørgarnssnor langs de tre naturstier året igennem i et antal af 150, forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne tilsyneladende primitive ophængning var mærkværdig modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren - undtagen de 85 permanente.
Kilde
- Baseret på teksten i folderen Natursti Århus fra 1970'erne
- Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. 1974
