Mindegades kaserne: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
Linje 14: Linje 14:
Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren [[Sophus Bauditz]] i bogen ''”Krøniker fra garnisonsbyen”.''
Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren [[Sophus Bauditz]] i bogen ''”Krøniker fra garnisonsbyen”.''


[[Ridderstræde]] ved [[Aarhus Politigård|politgården]], var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryk. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til [[Prins Ferdinands Ridehus]], som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.  
[[Ridderstræde]] ved [[Aarhus Politigård|politgården]], var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til [[Prins Ferdinands Ridehus]], som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.  


Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet ''Lewerckhusens kaserne'', efter købmand [[Carl Frederik Vilhelm Lewerkhusen]], som i midten af 1800-tallet ejede købmandsgården på [[Mindegade 12]].
Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet ''Lewerk-huusens kaserne'', efter købmand [[Carl Frederik Vilhelm Lewerk-huusen]]. Han ejede fra 1827 til 1847 [[Mindegade 8]], matr. nr. 95 og fra 1837 til hans død i 1856 [[Mindegade 12]], matr. nr. 93, medens hans bror [[Wilhelm Jacob Adolff Lewerk-huusen]] ejede [[Mindegade 10]], matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.


Da dragoner forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog [[Hans Broge]] nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin [[Hans Broge & co.|handelsvirksomhed]]. Broge havde sit hjem og købmandsgård i [[Mindegade 8]].
Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog [[Hans Broge]] nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin [[Hans Broge & co.|handelsvirksomhed]]. Broge havde sit hjem og købmandsgård i [[Mindegade 8]].





Versionen fra 10. jun. 2016, 14:25

Planskitse over Mindegades kaserne.

Mindegades kaserne fungerede som kaserne fra 1823-1875 i Mindegade 10-12.

I 1819 kom Prins Frederik Ferdinands dragoner til byen. Indkvartering var pålagt byen, som i 1823 indgik en aftale med købmandsfirmaet Meulengrachts & Søn. Købmandsfirmaet skulle mod betaling indrette kaserne i nogle bygninger i Mindegade 10-12.

Kasernen var indrettet med 20 dobbeltsengesteder forsynet med hø- eller tangmadras, to uldne dækkener og to lagener. Der blev opsat 520 knager, 20 fyrreskrin og spytbakker.

I første omgang blev udfærdiget en kontrakt på 10 års leje af kasernen. Efter blot at have været benyttet som kaserne i tre år, blev der dog rapporteret om utætte lofter. På trods af kritisable forhold for soldaterne i kasernen, var den i funktion indtil dragonerne kunne flytte ind på den nye rytterikaserne ved Vester Allé i 1870’erne.

Ved folketællingen fra 1860 ses at der var indkvarteret 51 dragoner i kasernen. Ud over kasernen i Mindegade var dragonerne indkvarteret privat og på andre interimistiske kaserner rundt omkring i byen. Der fandtes eksempelvis dragoner i Mejlgade 11, 16, 18 og 47 (15 i alt) samt 10 dragoner i Vestergade 70-72. Det var typisk rekrutter som boede i kasernen, mens "færdigudlærte" dragoner boede andetsteds.

Kasernen er blevet beskrevet af forfatteren Sophus Bauditz i bogen ”Krøniker fra garnisonsbyen”.

Ridderstræde ved politgården, var i sin tid hovedgaden ind til kasernen, hvis man ankom til kasernen på hesteryg. Det var denne vej dragonerne tog, når de skulle ned til Prins Ferdinands Ridehus, som lå nede ved kysten i den sydligste del af Aarhus.

Mindegades kaserne er til tider også blevet kaldet Lewerk-huusens kaserne, efter købmand Carl Frederik Vilhelm Lewerk-huusen. Han ejede fra 1827 til 1847 Mindegade 8, matr. nr. 95 og fra 1837 til hans død i 1856 Mindegade 12, matr. nr. 93, medens hans bror Wilhelm Jacob Adolff Lewerk-huusen ejede Mindegade 10, matr. nr. 94 fra 1844 til 1877.

Da dragonerne forlod kasernen i midten af 1870’erne overtog Hans Broge nogle af bygningerne og inkorporerede dem i sin handelsvirksomhed. Broge havde sit hjem og købmandsgård i Mindegade 8.


Se også

Aarhus og militæret

Kilde og litteratur

  • De jysk – fynske styrker domiciler : Århus, 1976