Artillerikasernen: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) m (→Indkvartering) |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
===Indkvartering=== | ===Indkvartering=== | ||
Allerede i årene 1881-1889 var en del af 3. Artilleriafdeling indkvarteret i [[Sukkerhuset|"Sukkerhuset"]] på | Allerede i årene 1881-1889 var en del af 3. Artilleriafdeling indkvarteret i [[Sukkerhuset|"Sukkerhuset"]] på [[Frederiksbjerg]], hvorefter mandskabet rykkede op på Artillerikasernen. 3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment). | ||
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: | Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: |
Versionen fra 20. aug. 2014, 10:07
Den gamle kaserne på Langelandsgade, der nu huser de æstetiske fag på Aarhus Universitet, blev opført i 1889 under navnet Artillerikasernen efter tegning af arkitekterne A.J. Müllertz og S.F. Kühnel. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede Rytterikasernen på Vester Allé og Infanterikasernen på Høegh-Guldbergs Gade.
Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten.
Besættelsen i 1940 - 1945 var ganske hård ved den gamle kaserne. Således blev den beslaglagt af tyskerne, der føjede en række træbarakker til de eksisterende bygninger, ligesom kasernen den 31. oktober 1944 blev ramt af det bombardement, der ellers var rettet mod det nærliggende universitet. I den forbindelse gik de to staldbygninger samt værkstedsbygningen til grunde.
Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med byens badeanstalter, hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.
Indkvartering
Allerede i årene 1881-1889 var en del af 3. Artilleriafdeling indkvarteret i "Sukkerhuset" på Frederiksbjerg, hvorefter mandskabet rykkede op på Artillerikasernen. 3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment).
Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen:
- 1889-1923 3. Artilleriafdeling
- 1923-1940 3. Feltartilleriafdeling
- 1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling
- 1932-1937 8. Artilleriafdeling
- 1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron
- 1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling
- 1940-1945 Besat af tysk militær
- 1945-1948 ?
- 1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment
- 1951-1969 Jydske Telegrafregiment
- 1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969
- 1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978, dog forbliver mindre dele af styrken i Aarhus
- 1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne og bliver derefter flyttet til Karup - nu som en del af Hærens Operative Kommando.
- 1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne
Rømning
I 1989 blev bygningerne rømmet definitivt af militæret, hvorefter kasernens fremtid skulle afgøres. Det blev overvejet helt at rive den gamle kaserne ned, så universitetet kunne opføre nye bygninger på det store areal. Disse overvejelser blev imidlertid mødt med kritik, blandt andet i kulturhistoriske kredse, og en nedrivning blev forhindret. I 1993 overgik bygningerne til Aarhus Universitet, der foretog en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen. De af tyskerne opførte træbarakker måtte lade livet.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon
- Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997
- Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann Bestil materiale
- De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 Bestil materiale