Jul i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Linje 41: | Linje 41: | ||
== Litteratur og Kilder == | == Litteratur og Kilder == | ||
* Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984 | * Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984 | ||
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998 | ||
* Århus Stiftstidende | * Chr. R. Jansen, Sikken voldsom trængsel og alarm i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981 | ||
* Annegrete Dybdahl, Til fritid og leg – Legetøj og galanteri i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981 | |||
* Århus Stiftstidende 13.12.1843, 05.12.1932, 11.12.1946 | |||
* Sejrs sedler | |||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] |
Versionen fra 18. dec. 2013, 15:01
I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus. På flere torve står store juletræer pyntet med lyskæder og stjerner, og over Søndergade og Ryesgade hænger den funklende stjernehimmel. Mange af disse traditioner har sit udsprang i mellemkrigstiden.
Kulørte lamper i Bruuns Gade
I slutningen af 1920’erne havde de aarhusianske købmænd et problem; nemlig at mange af de handlende tog til Randers for at gøre deres juleindkøb. Sagen var, at nabokøbstaden efterhånden var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge lysende granguirlander, som kunne skabe den helt rigtige julestemning. Problemet for de aarhusianske købmand, var at sporvejnettet i Aarhus gjorde det svært at hænge guirlander op.
I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i Vestergade og M.P. Bruuns Gade – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod Skt. Pauls Kirkeplads, hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som Frederiks Allé, Immervad, Jægergårdsgade og Nørregade trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.
Sikken voldsom trængsel og alarm
Ophængningen af juleudsmykningen foregik de første mange år ved hjælp af Wienerstier, og ofte var det de handelsdrivende selv, der måtte op på stigen. Med tiden overtog de forskellige gadeforeninger ophængningen af juleudsmykningen, som foreningerne selv måtte bekoste. Gadeforeningerne i Aarhus forsøgte flere gange forgæves at få kommunen til at bekoste den ekstra elregning. Med tiden lykkedes det dog foreningerne af få reduceret elprisen, da man argumenterede for, at juleudsmykningen kom alle til glæde.
Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.
Også det aarhusianske postvæsen havde travl i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud.
De aarhusianske juletræer
Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på Bispetorvet i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til Store Torv, er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom Viby, som i 1928 fik et juletræ og med den nye banegårds indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og i 1936 blev det Vesterbro Torvs tur.
Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand Oluf Nielsen søndag 9. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra DA-NO Linjen. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev i øvrigt sløjfet i begyndelsen af 1970’erne. Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren.
I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne.
Mørke tider
De fleste aarhusianere havde fået gas i 1910’erne, men på juleaftensdag, hvor julemiddagen blev tilberedt i alle de aarhusianske hjem, slog gasleverancen ofte ikke til. Derfor valgte mange husmødre at bruge den lokale bager som stegemester, mens høkassen kunne bruges til at færdigtilberede kartoflerne og risengrøden. Også under 2. verdenskrig, hvor der var gasrationering, blev bageren og høkasserne taget i brug. Alternativt kunne problemet løses ved at besøge bekendte på landet, som stadigt havde brændeovnskomfur.
Besættelsen medvirkede også til at julehandlen i Aarhus blev fremskyndet. Mange populære julevarer som eksempelvis appelsiner og nødder blev en mangel vare, og også julegaveudvalget var væsentligt reduceret. Det blev derfor almindeligt at gøre sine juleindkøb allerede i november, da der ellers var risiko for at butikkerne var løbet tør for julevarerne.
Under krigen måtte Aarhus også undvære de populære granguirlander, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.
Bjørne, nisser og gaver
Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I Jacob Zeuners boghandel på Lille Torv kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i Jul A. Jørgensens kaffeforretning i Guldsmedgade stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke.
I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af Aarhus Zoologisk Have. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.
Ligesom de elektriske tog kunne trække drenge i alle aldre til butiksruderne, var de også et stort hit under juletræet. Det samme var dampmaskiner, tinsoldater og biler. Til pigerne var dukker og tilbehør i alle afskygninger populært, mens en rejsegrammofon stod højt på ønskesedlen hos de unge. Mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine, mens fars pakker tit bestod af manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.
Litteratur og Kilder
- Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984
- Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Chr. R. Jansen, Sikken voldsom trængsel og alarm i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
- Annegrete Dybdahl, Til fritid og leg – Legetøj og galanteri i Butik i Århus, Århus Byhistoriske Udvalg, 1981
- Århus Stiftstidende 13.12.1843, 05.12.1932, 11.12.1946
- Sejrs sedler