Toldbygningen (1898-1995): Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
=== Den tidlige historie === | === Den tidlige historie === | ||
Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte | Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte - og med tiden faretruende skæve - toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhusbugten|bugten]]. | ||
I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men heller ikke dét kunne følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer. | I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men heller ikke dét kunne følge med byens rivende udvikling. Det blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen - med penge fra Rigsdagen - ladet bygge en ny og prægtig ekspedition til fortoldning af varer. | ||
===Et hus formet som et byvåben=== | ===Et hus formet som et byvåben=== | ||
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – det gjaldt både byen og havnen. I 1865 havde | Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – det gjaldt både byen og havnen. I 1865 havde 3.100 skibe anløbet havnen, men 30 år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] enestående hus. | ||
Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes | Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, Havnegade og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2.400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere [[Aarhus Byvåben|byens våben]]. | ||
===Frilagre og elevatorer=== | ===Frilagre og elevatorer=== | ||