Østergades Hotel: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Østergades Hotelfacade.jpg|thumb|right|350px|Hotel Østergades facade blev bevaret, da resten af hotellet blev revet ned i 2010 og Scandic Hotel opført. Foto 2016]] | [[Fil:Østergades Hotelfacade.jpg|thumb|right|350px|Hotel Østergades facade blev bevaret, da resten af hotellet blev revet ned i 2010 og Scandic Hotel opført. Foto, 2016]] | ||
[[Fil:Østergades Hotel 2.jpg|thumb|right|350px|Nærbillede af facaden. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]] | [[Fil:Østergades Hotel 2.jpg|thumb|right|350px|Nærbillede af facaden. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]] | ||
'''Østergades Hotel''' lå på [[Østergade]] i [[Østergade 12|nummer 12]] og blev opført som en del af [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus]] i 1875. | '''Østergades Hotel''' lå på [[Østergade]] i [[Østergade 12|nummer 12]] og blev opført som en del af [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus]] i 1875. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Hotellet og forsamlingsbygningen blev under Chr. Jørgensen, der var vært fra 1903 til 1921, kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Successen fortsatte under hans efterfølger Søren Randa. | Hotellet og forsamlingsbygningen blev under Chr. Jørgensen, der var vært fra 1903 til 1921, kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Successen fortsatte under hans efterfølger Søren Randa. | ||
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til på stedet. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev det beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten. Her blev de første forhør af tilfangetagne foretaget, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer. Der blev hængt skilte over de to portindgange med teksten | I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til på stedet. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev det beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten. Her blev de første forhør af tilfangetagne foretaget, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer. Der blev hængt skilte over de to portindgange med teksten 'Standort Kommandantur' og 'Wehrmachtheim', men bygningen var hverken sikret med pigtråd eller synlige vagtposter. | ||
Hotellet og forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne under Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet [[Hotel Skandinavien]] og indrettede i 1969 restauranten [[Flaskehalsen]] i hotellets kælderetage. | Hotellet og forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970'erne under Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet [[Hotel Skandinavien]] og indrettede i 1969 restauranten [[Flaskehalsen]] i hotellets kælderetage. | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
*Andrésen, Georg red.: | *Andrésen, Georg red.: 'Aarhus under Besættelsen', s. 31, Forlaget Aros, Aarhus 1945 | ||
*Gierlev, F. og E. Westphal: | *Gierlev, F. og E. Westphal: 'Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus, Festskrift med et historisk rids i anledning af forsamlingsbygningens 50 aars jubilæum, 1875-18.oktober-1925' | ||
*Jansen, Christian R.: | *Jansen, Christian R.: 'Østergades forsamlingsbygning i 100 år', s. 50-53 i Århus-Årbog 1976, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1976 | ||
*Oldam, John W. Træk af hotel-, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 80-81 | *Oldam, John W. Træk af hotel-, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 80-81 | ||
*Sørensen, Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen red.: | *Sørensen, Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen red.: 'Aarhus i billeder under besættelse og befrielse', unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946 | ||
*Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i | *Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i 'Sådan husker vi Aarhus 1915-60 …' s. 16-28, HB Grafisk 1994 | ||
*Østergaard, N.P.: | *Østergaard, N.P.: 'Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18. okt. 1950', Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s. 22-23 | ||
*Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: | *Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: 'Østergades Hotel i Antikken i Århus' red. Vinnie Nørskov, Århus 2006, s. 74-83 | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||