Niels Rasmus Erichsen (1814-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Niels Rasmus Erichsen (1814-1900).jpg|thumbnail|Niels Rasmus Erichsen]]
[[Fil:Niels Rasmus Erichsen (1814-1900).jpg|thumbnail|350px|right|Niels Rasmus Erichsen]]
Guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler '''Niels Rasmus Erichsen''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Aarhus Borgerrepræsentation]] 27. juli 1848 - 9. december 1858, og af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 31. december 1875.
'''Niels Rasmus Erichsen''' var guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler i Aarhus samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i perioden 27. juli 1848 til 9. december 1858, og af [[Aarhus Byråd]] fra 6. januar 1873 til 31. december 1875.


Født 25. december 1814 i Horsens, død 31. marts 1900 i Aarhus.
Født 25. december 1814 i Horsens, død 31. marts 1900 i Aarhus.


Forældre: snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.
Søn af snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.
Gift 17. febuar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup, født 18. febuar 1819, død 27. september 1915 i Aarhus, datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.
 
Gift 17. februar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup (født 18. februar 1819, død 27. september 1915 i Aarhus), datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.


===Karriere===
===Karriere===
Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han forblev til 1838; de følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå, som det ellers var skikken, men i Sverige og Rusland. I 1842 var han hjemme igen og overtog sin svigerfaders gæstgivergård, [[Hotel Jylland]], som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.
Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han boede til 1838. De følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå - som det ellers var skikken - men i Sverige og Rusland.
 
I 1842 var han hjemme igen og overtog sin kommende svigerfars gæstgivergård, [[Hotel Jylland]], på [[Studsgade 64-66]], som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.


===Tilværelsen som landmand===
===Tilværelsen som landmand===
I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte 1858 som landmand på [[Mundelstrupgård]], som han drev til 1867, da han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for [[Aarhus Amts landøkonomiske Selskab]], hvor han var meget påskønnet, og 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for Foreningen af jyske Landboforeninger, ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer. Man priste i landbokredse Erichsens »naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed«. Da tiltagende tunghørhed tvang ham til 1877 at fratræde som formand for landboforeningen, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et »Kammerråd Erichsens legat«. Han var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men valgtes ikke.
I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte i 1858 som landmand på [[Mundelstrupgård]], som han drev til 1867, hvor han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for [[Aarhus Amts landøkonomiske Selskab]], hvor han var meget påskønnet, og i 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for [[Foreningen af jyske Landboforeninger]], ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer.
 
Man priste i landbokredse Erichsens ''"naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed"''. Da tiltagende tunghørhed tvang ham til at fratræde som formand for landboforeningen i 1877, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et ''Kammerråd Erichsens legat''.
 
Han var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men valgtes ikke.


===Byrådet og andre poster===
===Byrådet og andre poster===
På grund af hans aktive interesse for korsang udnævntes han 1868 til æresmedlem af Aarhus Sangforening og indvalgtes 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger. I to perioder, 1848-58 og 1873-75, sad Erichsen i Aarhus Byråd og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystpavillonen|Vennelyst]] 1849, Vennelystkomiteen 1852, udvalget for vejvæsenet 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand 1873-74, Kammerråd 1866, samt Ridder af Dannebrog 1870.
På grund af sine aktive interesse for korsang udnævntes Erichsen i 1868 til æresmedlem af [[Aarhus Sangforening]] og indvalgtes i 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger.
 
I to perioder, 1848-58 og 1873-75, sad Erichsen i [[Aarhus Byråd]] og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystpavillonen|Vennelyst]] i 1849, Vennelystkomiteen i 1852 og udvalget for vejvæsenet i 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand i 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand i 1873-74, kammerråd i 1866, samt Ridder af Dannebrog i 1870.


== Litteratur og Kilder ==
== Litteratur og Kilder ==

Versionen fra 10. jan. 2024, 07:59

Niels Rasmus Erichsen

Niels Rasmus Erichsen var guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler i Aarhus samt medlem af Aarhus Borgerrepræsentation i perioden 27. juli 1848 til 9. december 1858, og af Aarhus Byråd fra 6. januar 1873 til 31. december 1875.

Født 25. december 1814 i Horsens, død 31. marts 1900 i Aarhus.

Søn af snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.

Gift 17. februar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup (født 18. februar 1819, død 27. september 1915 i Aarhus), datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.

Karriere

Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han boede til 1838. De følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå - som det ellers var skikken - men i Sverige og Rusland.

I 1842 var han hjemme igen og overtog sin kommende svigerfars gæstgivergård, Hotel Jylland, på Studsgade 64-66, som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.

Tilværelsen som landmand

I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte i 1858 som landmand på Mundelstrupgård, som han drev til 1867, hvor han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for Aarhus Amts landøkonomiske Selskab, hvor han var meget påskønnet, og i 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for Foreningen af jyske Landboforeninger, ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer.

Man priste i landbokredse Erichsens "naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed". Da tiltagende tunghørhed tvang ham til at fratræde som formand for landboforeningen i 1877, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et Kammerråd Erichsens legat.

Han var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men valgtes ikke.

Byrådet og andre poster

På grund af sine aktive interesse for korsang udnævntes Erichsen i 1868 til æresmedlem af Aarhus Sangforening og indvalgtes i 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger.

I to perioder, 1848-58 og 1873-75, sad Erichsen i Aarhus Byråd og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i Markdirektionen i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af Vennelyst i 1849, Vennelystkomiteen i 1852 og udvalget for vejvæsenet i 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand i 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand i 1873-74, kammerråd i 1866, samt Ridder af Dannebrog i 1870.

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Niels_Rasmus_Erichsen_(1814-1900)&oldid=90113"