Asylet Børnely: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Mejlen 1963.jpg|300px|thumb|right|[[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] | [[Fil:Mejlen 1963.jpg|300px|thumb|right|[[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12]] i 1961]] | ||
'''Børnely''' det tidligere asyl i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely. | '''Børnely''' det tidligere asyl i [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12|12]]. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely. | ||
Asylet blev bygget af [[Sct. Stefansforeningen]] i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. | Asylet blev bygget af [[Sct. Stefansforeningen]] i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder. | ||
Versionen fra 19. maj 2022, 11:47
Børnely det tidligere asyl i Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12. Også kendt som Mejlen. Hans Hartvig Seedorffs Stræde har tidligere heddet Asylgade efter Børnely.
Asylet blev bygget af Sct. Stefansforeningen i Aarhus, som var en søsterforening til Den danske Diakonissestiftelse på Frederiksberg i København. Selve ordet asyl var datidens ord for en børnehave. Der foregik også andet end asylarbejde i bygningen, blandt andet børnegudstjenester, Blå Korsmøder og Ydre Missionsmøder.
Bygningen blev fredet i 2009 af Kulturstyrelsen.
Baggrund for Børnely
Grunden til, at man byggede Børnely, var. at der i 1880’erne var en stor befolkningsvækst i Aarhus, både i byens befolkning og på grund af tilflyttere. Hvis man ser på befolkningstallet i 1800-tallet, var der i 1850’erne 6.000 indbyggere. I 1900 var det steget til 50.000 indbyggere. Den store befolkningstilvækst gjorde, at der kom flere fattige i byen, og med dem fulgte sociale problemer. Et stort problem for mange fattige familier var pasning af børnene, mens forældrene var på arbejdet. Det var her, Børnely kom ind med pladser til 100 børn, som her blev passet, så forældrene kunne arbejde.
Opførelsen af Børnely
Børnely blev opført i 1883 og var tegnet af arkitekt Carl Lange. For at skrabe de 15.000 kr. sammen som det krævede at opføre bygningen, havde en række borgerfruer lavet basarer, hvor de havde samlet penge ind.
I Aarhuus Stiftstidende den 10. marts 1883 opfordres byens borgere til at yde et bidrag, og den 9. april 1883 bringes en oversigt over bidragyderne til Sct. Stefansforeningens Asyl og Børnehjem.
Bygningen blev opført i samme stil som Diakonissestiftelsen på Frederiksbjerg. Det var en blanding af historisme og gotik, hvilket gør, at bygningen har træk, der minder om herregårde. Bygningen i Aarhus er i en mindre skala end den i København.
Driften af Børnely
Børnely hed oprindeligt bare Asylet. Navnet blev hurtigt ændret til Sct. Stefansforeningens Børnely, da man syntes, det lød mere humant. I daglig tale blev det kaldt Børnely. Børnene kunne blandt andet arbejde i små værksteder som diakonisserne havde sat op.
De 100 børn på Børnely blev passet af en række diakonisser, og to diakonissesøstre havde også bolig i bygningen. Blandt disse var diakonissesøster Gerda, Gerda Marie Petersen (1867-1943), der boede på Børnely i 57 år med skiftende medsøstre. Blandt asylets forstanderinder har været Søster Christine Jørgensen, der var forstanderinde af Børnely i 30 år. Hun blev afløst af Fru Rosenstand.
Børnely fungerede som børnehave frem til 1954, hvor det blev flyttet til nye lokaler i Valdemarsgade. I Valdemarsgade ligger Den Integrerede Institution Børnely stadig i dag.
Ungdomsklubben Mejlen
Efter Børnely var flyttet ud af lokalerne på Asylvej, blev de overtaget af Aarhus Kommune. Kommunen flyttede den ungdomsklub, der tidligere havde ligget i Mejlgade, ind i det gamle børneasyl. Ungdomsklubben blev kaldt Mejlen efter dens tidligere placering i Mejlgade. Ungdomsklubben fortsatte frem til 1970’erne, hvor bygningen blev lejet ud til Røde Kors.
Bygningen nu
I 2012 flyttede Galleri V58 ind i bygningen, efter en gennemgribende renovering.
Se også
Hans Hartvig Seedorffs Stræde 12 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
