Marselisborg Mindepark: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''- Og Marselisborg Monumentet -'''
Omkranset af [[Kongevejen]], [[Carl Nielsens Vej]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ligger '''Mindeparken'''.
[[Fil:Marselisborgmonumente (Ukendt) 1934.jpg|300px|thumb|left|Udsnit af Marselisborgmonumentet i Mindeparken, 1934.]]
Parken blev indviet i 1925, og i 1934 blev det store [[Marselisborg Monumentet|Marselisborg Monument]] indviet til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.
De første initiativer til at oprette Mindeparken blev taget i begyndelsen af 1900-tallet, og den oprindelige tanke var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet. Da den konkrete beslutning blev taget i 1924 om at oprette Mindeparken i området mellem [[Kongevejen]] og [[Strandvejen]], var det tanken at bruge parken som stedet for et monument for alle danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence om monumentet, og valget faldt på billedhugger [http://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Poulsen Axel Poulsen] og arkitekt [http://da.wikipedia.org/wiki/Axel_Ekberg Axel Ekbergs] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag. Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.  


Monumentet er placeret centralt i Mindeparken, og det består af en cirkelformet mur af kalksten, som omgiver en flisebelagt indvendig gård. Muren er 4 1/2 meter høj og har kun én indgang. I vægfladerne er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, for cirka 4140 danske mænd som faldt i 1. verdenskrig. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og i relieffer er krigens forløb skildret i fire stadier: udmarchen, krigen, freden og hjemkomsten.  
=== Kongens park ===
At der ikke er villabebyggelse, der hvor ligger Mindeparken ligger i dag, kan vi takke Christian 10. for. Da han, som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede [[Marselisborg Slot]], blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller [[Skovmarken]], og var landbrugsjord tilhørende gården [[Louisehøj]], som lå hvor [[Stefanshjemmet]] ligger i dag.  


Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Holmevej med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved Frederikshøj Kro. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Århus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.
Fra slottet var der en smuk udsigt udover Skovmarken og [[Aarhus Bugt]]. Denne udsigt ønskede kronprinseparret ikke ødelagt af byrådets tiltænkte planer om at udstykke området foran slottet til parcelvillaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor prinsen for en 10-årig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.


==Litteratur og kilder==
=== Mindepark for hvad ===
De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.
 
I starten af 1920’erne lagde man sig fast på området og i 1924 kunne [[Aarhus Byråd|byrådet]] begynde at diskutere de konkrete planer for parken.
 
Med oprettelsen af en forstbotaniskhave i parken, ville man bruge parken som et led i kampen om at få et [[Aarhus Universitet|universitet]] til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.
 
Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udenlandsdanskere var dette en af grundende til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.
 
=== Planer om et monument ===
Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence [[Marselisborg Monumentet|monumentet]] for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger [[Aksel Poulsen]] og arkitekt [[Axel Ekberg|Axel Ekbergs]] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.
Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.
 
=== Udvidelser ===
Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Holmevej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].
 
I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Århus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.
== kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen & Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen & Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
* Aarhus Byråds forhandlinger 11.07.1902, 29.09.1924, 09.10.1924
* Århus Stiftstidende 04.07.1925, 05.07.1925, 06.07.1925,
*Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00759945 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00759945 Bestil materiale]
*Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker, Århus 1983. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05992168 Bestil materiale]
*Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker, Århus 1983. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05992168 Bestil materiale]
*Poul Kofoed, Mindeparken, Århus 1993. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40543694 Bestil materiale]
*Poul Kofoed, Mindeparken, Århus 1993. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40543694 Bestil materiale]
*Århus Kommune renoverer og bevarer – Kunsten, 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91753561 Bestil materiale]
*Århus Kommune renoverer og bevarer – Kunsten, 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91753561 Bestil materiale]
*Århus parkerne – kort og beskrivelser, Århus 200?. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
*Århus parkerne – kort og beskrivelser, Århus 200?. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]


[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]


[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Versionen fra 25. mar. 2013, 13:44

Omkranset af Kongevejen, Carl Nielsens Vej, Strandvejen og Oddervej ligger Mindeparken. Parken blev indviet i 1925, og i 1934 blev det store Marselisborg Monument indviet til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.

Kongens park

At der ikke er villabebyggelse, der hvor ligger Mindeparken ligger i dag, kan vi takke Christian 10. for. Da han, som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede Marselisborg Slot, blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller Skovmarken, og var landbrugsjord tilhørende gården Louisehøj, som lå hvor Stefanshjemmet ligger i dag.

Fra slottet var der en smuk udsigt udover Skovmarken og Aarhus Bugt. Denne udsigt ønskede kronprinseparret ikke ødelagt af byrådets tiltænkte planer om at udstykke området foran slottet til parcelvillaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor prinsen for en 10-årig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.

Mindepark for hvad

De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.

I starten af 1920’erne lagde man sig fast på området og i 1924 kunne byrådet begynde at diskutere de konkrete planer for parken.

Med oprettelsen af en forstbotaniskhave i parken, ville man bruge parken som et led i kampen om at få et universitet til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.

Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udenlandsdanskere var dette en af grundende til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

Planer om et monument

Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence monumentet for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger Aksel Poulsen og arkitekt Axel Ekbergs projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag. Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.

Udvidelser

Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Holmevej med en blomsterpark, kaldet Rømerhaven. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med Donbækhaven, en blanding af græsplæner med rododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved Frederikshøj Kro.

I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Århus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og Frederikshøj. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen & Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
  • Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Aarhus Byråds forhandlinger 11.07.1902, 29.09.1924, 09.10.1924
  • Århus Stiftstidende 04.07.1925, 05.07.1925, 06.07.1925,
  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historie og begivenheder gennem århundreder, Århus 1974. Bestil materiale
  • Poul Harris, Århus i friluftskunst og mindesmærker, Århus 1983. Bestil materiale