4.136
redigeringer
Odderbanen: Forskelle mellem versioner
→Kong Hans og godsejeren
Hemik (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Beløbet ville skæppe anseeligt i den noget slukne kommunekasse. Det dækkede reelt ’kun’ over en kontant donation på 10.000 kr. til finansieringen af Sct. Clemens Bro. Resten af beløbet kan vel bedst betegnes som et forlig om en skatterestance, som Aarhus Kommune og Broge gennem nogen tid havde kæmpet om. Broge lovede endvidere i fremtiden at være ubetinget skattepligtig til [[Aarhus Kommune]], hvis begge sager var afsluttet inden udgangen af 1884. Det var meget store ord fra en mand, som gennem nogen tid havde levet i skattely i [[Brabrand-Årslev Kommune]]. Byrådet tog imod Broges udstrakte hånd, men kommunen ville i første omgang ikke tegne aktier for mere end 50.000 kr. | Beløbet ville skæppe anseeligt i den noget slukne kommunekasse. Det dækkede reelt ’kun’ over en kontant donation på 10.000 kr. til finansieringen af Sct. Clemens Bro. Resten af beløbet kan vel bedst betegnes som et forlig om en skatterestance, som Aarhus Kommune og Broge gennem nogen tid havde kæmpet om. Broge lovede endvidere i fremtiden at være ubetinget skattepligtig til [[Aarhus Kommune]], hvis begge sager var afsluttet inden udgangen af 1884. Det var meget store ord fra en mand, som gennem nogen tid havde levet i skattely i [[Brabrand-Årslev Kommune]]. Byrådet tog imod Broges udstrakte hånd, men kommunen ville i første omgang ikke tegne aktier for mere end 50.000 kr. | ||
Det fik den lettere excentriske godsejer [[Frederik Christian Emil von Holstein-Rathlou]], [[Ratlousdal]], til at reagere. Godsejeren havde også været engageret i jernbaneprojektet siden 1874. Holstein- | Det fik den lettere excentriske godsejer [[Frederik Christian Emil von Holstein-Rathlou]], [[Ratlousdal]], til at reagere. Godsejeren havde også været engageret i jernbaneprojektet siden 1874. Holstein-Rathlou havde store interesser at beskytte i området syd for Odder. Her ejede han de to store gårde, [[Gersdorffslund]] og [[Rodsteenseje]], og han havde i 1881 bygget havn i Hou. | ||
Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver | Gennem et intensivt forhandlingsforløb i 1881-82 fik Holstein-Rathlou, Aarhus Kommune og [[Aarhus Amt]] efterhånden presset hinanden til at købe aktier 200.000 kr. hver især. Og med støtte fra de andre kommuner langs banen samt fra private donatorer var der i 1882 endelig samlet nok lokale penge sammen. Kort tid efter kvitterede Rigsdagen med at vedtage loven, som kunne sætte anlægsarbejdet i gang. | ||
Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas | Med sit store aktiekøb fik Holstein-Rathlou trukket banen til Hou, hvor der blev bygget en temmelig stor endestation med værelser til personale. Banen blev indviet under stor festivitas den 18. juni 1884, hvor det første tog rullede ud fra stationen i Hou. | ||
===Fællesskab med DSB=== | ===Fællesskab med DSB=== | ||