Harald Otto Jensen (1851-1925): Forskelle mellem versioner

i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat; men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af Marselisborg, og til minde herom fik en plads i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i [[Amaliegade]] tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik [[Statsbiblioteket]], Statens Avissamling og fødselsstiftelsen. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.

Harald Jensen var en dygtig agitator der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.