Tangkrogen

Badeliv ved Tangkrogen 1963. Fotograf: Børge Venge

Tangkrogen opstod med anlæggelsen af Århus Sydhavn, som påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.

Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets beboerne var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor Sumatravej nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet.

Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i Landsudstillingen. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd.

Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk-drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret, og solgt til gødning og dækmateriale mv.

Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra Amtmandstoften og udgravningen af Aarhus Oliefabriks nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.

Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde

Dampskibene, som sejlede langs kysten fra 1800-tallets slutning til starten af 1940erne, havde anløbsbro ved Chr. Filtenborgs Plads. Tæt derved blev Søndre Badeanstalt etableret i 1905. Den blev nedlagt i 1950erne, hvor bugtens vand var så forurenet, at det ikke var tilrådeligt at bade i det.

Under krigen brugte tyske pionertropper Tangkrogen til at øve landgangsforsøg. Området blev spærret af med pigtråd, der blev opført barakker, og de efterhånden mange, der brugte stranden, måtte finde andre steder at solbade. Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og Strandvejens Bådelaug blev dannet.

I 1946 blev der indrettet en 4.400 m2 stor ”tumleplads” med boldbaner til byens foreningsløse ungdom. Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af 50erne også benyttet af skolerne.

Tangkrogens beliggenhed har i mange år gjort den til et populært sted at afholde arrangementer. Den blev fra starten af 1960erne udlejet til omrejsende cirkus og er senere blevet benyttet til en mangfoldighed af forskellige arrangementer fra kvindeløb til kræmmermarked. Forløberen for Grøn Koncert, Muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller, som blev afholdt fra 1977-81, var blandt de første store med 10.000 gæster det første år.

Marselisborg Lystbådehavn blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m2 som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.

Med den nyligt vedtagne helhedsplan udvides Tangkrogens eventområde ind på området, hvor det nuværende renseværk, blev anlagt i midten af 1960erne. Dermed cementeres området status som eventområde.