Mindet: Forskelle mellem versioner
Buhl (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Buhl (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Denne artikel er ikke færdigskrevet | Denne artikel er ikke færdigskrevet | ||
'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934. Indtil da hørte den officielt under Dynkarken. | |||
=== | ===Åens munding=== | ||
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs [[Aarhus Å|åens]] bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som betyder åens munding, imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder mundingen. | |||
I | I ældre tid lå Mindet uden for [[Byporte|byporten]] [[Mindeport]], men i 1690 blev porten flyttet til [[Dynkarken]] for at gøre plads til den stigende bybebyggelse. Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Det hjalp kun lidt, at der ved Mindet frem til 1845 fandtes to parallelle moler, som skulle lede skibene ind i åhavnen. | ||
===Kapitalens centrum=== | ===Kapitalens centrum=== | ||
Mindet forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer | Da åhavnen i 1845 blev suppleret med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Mindet forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer. | ||
På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, hvor det nuværende [[First Hotel Atlantic]] ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny | I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, hvor det nuværende [[First Hotel Atlantic]] ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900. | ||
Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted. | |||
Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted. | |||
===Plads til søbanegård=== | ===Plads til søbanegård=== |
Versionen fra 16. jun. 2015, 14:50
Denne artikel er ikke færdigskrevet
Mindet er en gade mellem Europaplads og Sydhavnsgade ved Mellemarmens begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for mundingen og refererer til Aarhus Ås udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934. Indtil da hørte den officielt under Dynkarken.
Åens munding
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs åens bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som betyder åens munding, imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder mundingen.
I ældre tid lå Mindet uden for byporten Mindeport, men i 1690 blev porten flyttet til Dynkarken for at gøre plads til den stigende bybebyggelse. Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Det hjalp kun lidt, at der ved Mindet frem til 1845 fandtes to parallelle moler, som skulle lede skibene ind i åhavnen.
Kapitalens centrum
Da åhavnen i 1845 blev suppleret med den moderne kysthavn, fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en svingbro. Mindet forandrede sig fra at være et perifert område af byen til at blive centrum for en strøm af varer.
I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som Dokk1 i dag ligger, sin egen børs, hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler Oluf Galthen Bech, der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte fra Handelsforeningen. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en toldbod i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i Den Gamle By, og senere i 1838 opførtes den første statsligt ejede toldbygning ved åmundingen, hvor det nuværende First Hotel Atlantic ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny toldbod ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende BP-Hus. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.
Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for Hack Kampmanns i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.
Plads til søbanegård
Børsbygningen blev siden frem til nedrivningen i 1957 anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen blev anvendt som kontor for havnens administration.
---
Først i 1934 blev Mindet navngivet som selvstændigt vejnavn. Indtil da havde vejstykket været en del af Dynkarken. Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne – navngivet i 1961 – blev Mindegade reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavsvej og Europaplads.
Litteratur og kilder
---