Forside: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(26 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 6: Linje 6:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Mårslet|Ugens wikiartikel: Mårslet – fra landsby til stationsby til væreby til leveby]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Hack Kampmann (1856-1920)|Ugens wikiartikel: Hack Kampmann var arkitekturens svar på en superstar]]</h2>


[[Fil:000491457 l.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:Hack Kampmann.jpg|centre|500px|thumb]]


Smukt placeret i et kuperet landskab formet af randmorænebakker og smeltevandserosion ligger [[Mårslet]] ca. 10 kilometer i fugleflugt syd for Midtbyen. Her ligger bindingsværkshuse, stationsbysbygninger og parcelhuse smukt pakket ind i naturskønne omgivelser og landskabelig idyl.
Når man taler om store ikoner, falder tankerne ofte på kendte skuespillere, rockstjerner eller modeller. Der er dog store ikoner inden for alle brancher, og i arkitekturens verden er en af dem [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Han har efterladt sig markante spor over hele Danmark, også i Aarhus. I en periode fra 1892 til 1920 var han kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod i Aarhus bag bygninger som [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]], [[Aarhus Teater]] og [[Marselisborg Slot]]. Men hvem var manden bag de storslåede bygninger?


[[Mårslet|Læs mere om Mårslet]]  
[[Hack Kampmann (1856-1920)|Læs mere om Hack Kampmann]]  


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>