Fredensgaard: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at have været opført i 1795.  
'''Fredensgaard''' var en større gård beliggende i det nuværende [[Fredensvang]] nær [[Viby]]. Gården menes at være blevet opført i 1795, hvor den blev udflyttet.  


Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845. I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.
Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.  


Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 blev der udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].
27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.


Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig inden også denne forfaldt og måtte nedrives.
I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)|Harald Jørgensen]] gården, og han stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etage med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.
 
Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af [[Holme Sogn]] og 1q af [[Bjøstrup]], [[Tranbjerg]] S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.
 
Gården blev købt af [[Viby Kommune]] til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene [[Junovej]], [[Neptunvej]], [[Venusvej]], [[Fredensgaardsvej]], [[P. Sloths Vej]], [[Rosenvangs Allé]], [[Vegavej]], [[Capellavej]], [[Vestavej]] og [[Terp Skovvej]] er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.
 
Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra [[Holme]].
 
Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig, inden også denne forfaldt og måtte nedrives.


== Fredensgaard på AarhusArkivet ==
== Fredensgaard på AarhusArkivet ==
Linje 19: Linje 27:


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992.
* Viby Sogns historie II, Poul Rasmussen og August F. Schmidt, Viby Kommune, 1949
* Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
* Århus Stiftstidende: 06.03.1872, 27.03.1872
 
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nuværende version fra 31. maj 2023, 15:30

Indlæser kort...

Fredensgaard var en større gård beliggende i det nuværende Fredensvang nær Viby. Gården menes at være blevet opført i 1795, hvor den blev udflyttet.

Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til N.M. Friis i 1845.

27. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse, at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvoraf seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne, plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.

I 1873 købte tømmerhandler Harald Jørgensen gården, og han stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etage med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt Carl Lange, der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.

Til gården hørte meget jord, dækkende over mange martrikelnumre (8c, 26a, 26e, 27k, 27l, 27ad, 27af, 27ag, 21, 22a, 23, 24, 37 af Holme Sogn og 1q af Bjøstrup, Tranbjerg S.), hvilket vidner om betydeligt jordopkøb gennem årene.

Gården blev købt af Viby Kommune til udstykning i 1939. I 1946 var der blevet udstykket 267 parceller fra Fredensgaarden. Vejene Junovej, Neptunvej, Venusvej, Fredensgaardsvej, P. Sloths Vej, Rosenvangs Allé, Vegavej, Capellavej, Vestavej og Terp Skovvej er alle anlagt på Fredensgaards tidligere jorde.

Den 1. marts 1948 blev de resterende dele af jorden, der tidligere tilhørte Fredensgaard, overtaget til forpagtning af landmand Mikkelsen fra Holme.

Gårdens bygninger blev revet ned i årene efter udstykningen, og hovedbygningen endte som husvildebolig, inden også denne forfaldt og måtte nedrives.

Fredensgaard på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Fredensgaard

Litteratur og kilder

  • Viby Sogns historie II, Poul Rasmussen og August F. Schmidt, Viby Kommune, 1949
  • Fredensvang i ord og billeder. HB Grafisk. 1992
  • Århus Stiftstidende: 06.03.1872, 27.03.1872