Frederiksgade 79: Forskelle mellem versioner

(3 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)

Linje 1:

[[Fil:Frederiksgade_79.jpg|~~300px~~|thumb|right|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Frederiksgade_79.jpg|350px|thumb|right|Forbygningen til Frederiksgade 79. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:

Linje 11:

~~På '''~~[[Frederiksgade]] 79''' ~~ligger~~ en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816~~, men den~~ gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til ~~starten~~ af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.

I [[Frederiksgade]] ligger ejendommen '''Frederiksgade 79''', en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816. Den gamle købmandsgård har dog en historie, der går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.

=== De første ejere ===

Linje 18:

=== Herskinds-slægten ===

I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].

[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|300px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Senere ejere ===

Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|350px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. I dag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]

Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag i en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.

Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med ~~dets~~ ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor ~~den~~ blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med sin ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor bygningen blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.

== Se også ==

=== Se også ===

*[[Fredede bygninger i Aarhus]]

*[[Frederiksgade]]

Linje 33:

Linje 32:

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}}

== Litteratur og ~~Kilder~~ ==

== Litteratur og kilder ==

* ''Demokraten'' 27.07.1958.

*Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Frederiksgade_79.jpg|300px|thumb|right|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:Frederiksgade_79.jpg|350px|thumb|right|Forbygningen til Frederiksgade 79. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
 <div class="tright">{{#display_map:
@@ Linje 11: / Linje 11: @@
-På '''[[Frederiksgade]] 79''' ligger en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816, men den gamle købmandsgård har en historie der går tilbage til starten af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.
+I [[Frederiksgade]] ligger ejendommen '''Frederiksgade 79''', en bygning i nyklassicistisk stil fra 1816. Den gamle købmandsgård har dog en historie, der går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet. Ejendommen, der også er kendt som '''Herskinds Gård''', har været fredet siden 1970 og har gennem tiden haft mange forskellige ejere.
 === De første ejere ===
@@ Linje 18: / Linje 18: @@
 === Herskinds-slægten ===
 I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]].
-[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|300px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]
 === Senere ejere ===
-Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.
+[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|350px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. I dag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]]
+Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag i en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen.
-Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med dets ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor den blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.
+Julius Neergaard døde i 1892, men hans enke beholdt ejendommen indtil 1907, hvor hun solgte den til en [[Carl Nielsen]], der foretog mindre ombygninger og åbnede [[Aarhus ny Missionshotel]] i bygningen. I 1958 kunne [[Demokraten]] rapportere, at særligt bindingsværkshuset i baggården med sin ”landlige idyl” tiltrak mange udenlandske gæster. Hotellet lå på adressen indtil 1978, hvor bygningen blev sæde for stadsingeniørens kontor og senere Århus Skolevæsen. I dag (2022) er ejendommen delt – i hovedbygningen har bl.a. FO-byen lokaler, mens bindingsværkshuset i baggården, der nu har adressen Hans Hartvig Seedorffs Stræde 18, huser GALLO Kriserådgivning.
-== Se også ==
+=== Se også ===
 *[[Fredede bygninger i Aarhus]]
 *[[Frederiksgade]]
@@ Linje 33: / Linje 32: @@
 {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+79 Frederiksgade 79]}}
-== Litteratur og Kilder ==
+== Litteratur og kilder ==
 * ''Demokraten'' 27.07.1958.
 *Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, ''Den indre by - Århus : registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer'', Århus 1984. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A06268692 Bestil materiale]