Stavtrup Stationsby: Forskelle mellem versioner
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (10 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.13975037011346, 10.120234707951635~[[Stavtrup Stationsby]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=14 | |||
|center=56.13975037011346, 10.120234707951635 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på [[Brabrand Sø]], så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stationsby opstod. | '''Stavtrup Stationsby''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
[[Stavtrup]] fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på [[Brabrand Sø]], så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stationsby opstod. De to byer er i dag vokset sammen. | |||
== Historie == | == Historie == | ||
Stavtrup Stationsby er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården [[Bispegård]]. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er | Stavtrup Stationsby er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården [[Bispegård]]. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er opsplittet i smalle lodder omtrent som åse og agre før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst én af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring [[Mondrupsvej]] indtil 2. verdenskrig. | ||
Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted, | Med åbningen af [[Hammelbanen]] blev en station placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan. | ||
[[Fil:DSC 7331--Stavtrup.jpg|300px|thumb|right|Stationen i Stavtrup på Aarhus-Hammelbanens rute (1902-1956). Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | |||
Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted ved, at byen med etablissementet [[Constantia]] en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at [[Aarhus Kommunes Vandforsyning]] i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Århus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen". | |||
Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by. | Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by. | ||
I Aarhus Kommunes lokalplan 1999 for området hedder det blandt andet: | |||
''"Beplantningen udgør en væsentlig faktor for Stavtrup Stationsbys identitet. Mondrupsvej opleves på en sommerdag meget grøn og frodig, og oplevelsen styrkes når man nærmer sig Constantia og stationsarealet. Med ganske få undtagelser - 4 boliger i 1960-erne og 2 boliger i 1990-erne - er udbygningen af Stavtrup Stationsby sket i 1970- og 1980-erne med henholdsvis 12 og 14 boliger. Det grønne og meget frodige indtryk bør fastholdes og underbygges også i forbindelse med yderligere udstykninger i området." | |||
====Constantia ==== | ====Constantia ==== | ||
Restaurant Constantia (Konstantia) blev opført 75 m fra stationen i 1903 og var i brug indtil banens lukning. Det var et populært udflugtsmål for Aarhusianere, for der kunne de afholde selskaber, tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra [[Brabrand]] med den lille hjuldamper [[Vega]]. | Restaurant Constantia (Konstantia) blev opført 75 m fra stationen i 1903 og var i brug indtil banens lukning. Det var et populært udflugtsmål for Aarhusianere, for der kunne de afholde selskaber, tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra [[Brabrand]] med den lille hjuldamper [[Vega]]. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 23: | Linje 42: | ||
Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved søen, hvor store tagrørbevoksninger spærrer for det frie syn; men pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor. | Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved søen, hvor store tagrørbevoksninger spærrer for det frie syn; men pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor. | ||
Foruden | Foruden sine bygninger har Stavtrup Stationsby et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu [[Brabrandstien]] løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen. | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
| Linje 47: | Linje 66: | ||
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | ||
== Stavtrup Stationsby på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=154049 Stavtrup Stationsby]}} | |||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
| Linje 56: | Linje 76: | ||
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/ | ||
Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 534, april 1999. | |||
https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
Nuværende version fra 22. apr. 2022, 10:25
Stavtrup Stationsby er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Kolt Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Ormslev-Kolt Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Stavtrup fik station på Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (i drift 1902-56). Men banen måtte holde sig nede i dalen tæt på Brabrand Sø, så stationen blev placeret 1,6 km nord for landsbyen Stavtrup, og Stavtrup Stationsby opstod. De to byer er i dag vokset sammen.
Historie
Stavtrup Stationsby er udviklet i den afsides liggende nordlige del af Stavtrup bymark. Her lå i hvert fald fra slutningen af 1700-tallet enkeltgården Bispegård. Sydøst for denne er marken inddelt i 5 mindre blokke, der igen er opsplittet i smalle lodder omtrent som åse og agre før udskiftningen. Den nordligste blok ligger umiddelbart øst for Bispegård. Mindst én af "åsene" var skovlodder, men i øvrigt var det arbejdskrævende for gårdene at udnytte de fjerne, små og spredtliggende marker. Mange blev derfor solgt til husmænd/små håndværkere, der tog bolig på lodderne. Således skabtes efterhånden ved yderligere opdeling i den nordligste rektangulære blok og nærmeste omgivelser den bebyggelse, der prægede området omkring Mondrupsvej indtil 2. verdenskrig.
Med åbningen af Hammelbanen blev en station placeret i fortsættelse af bebyggelsen omkring Mondrupsvej. Her lå en ret stor vifteformet lod. I denne udvikledes i de første år efter 1902 en lille stationsbybebyggelse med grundmønster udlagt efter loddens form, der således har bestemt områdets plan.
Derefter gik væksten som stationsby i stå. Det typiske funktionsudbud var derfor begrænset til en kolonialforretning og lidt småhåndværk. En vis beskeden videre vækst fandt dog sted ved, at byen med etablissementet Constantia en årrække var et vigtigt århusiansk forlystelsescentrum og ved at Aarhus Kommunes Vandforsyning i begyndelsen af 20'erne opførte en pumpestation i udkanten af byen. Begge installationer havde beliggenheden nær Århus som forudsætning. Af nogen betydning var også oprettelsen af et hvilehjem i 1928. Efter 2. verdenskrig er byen indgået i en 3. fase, hvorved den efter den seneste udvikling er omdannet til en boligby for den storårhusianske befolkning. Dette kommer tydeligt til udtryk i parcelhuskvarteret ved "stationsbyen".
Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er senere blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by.
I Aarhus Kommunes lokalplan 1999 for området hedder det blandt andet:
"Beplantningen udgør en væsentlig faktor for Stavtrup Stationsbys identitet. Mondrupsvej opleves på en sommerdag meget grøn og frodig, og oplevelsen styrkes når man nærmer sig Constantia og stationsarealet. Med ganske få undtagelser - 4 boliger i 1960-erne og 2 boliger i 1990-erne - er udbygningen af Stavtrup Stationsby sket i 1970- og 1980-erne med henholdsvis 12 og 14 boliger. Det grønne og meget frodige indtryk bør fastholdes og underbygges også i forbindelse med yderligere udstykninger i området."
Constantia
Restaurant Constantia (Konstantia) blev opført 75 m fra stationen i 1903 og var i brug indtil banens lukning. Det var et populært udflugtsmål for Aarhusianere, for der kunne de afholde selskaber, tage på udflugt og spise deres madkurv i haven, spille kegler, leje robåd på søen, der var også koncerter og dans. Fra 1906 til 1915 kunne man sejle over søen til eller fra Brabrand med den lille hjuldamper Vega.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 2.
Geografi og bevoksning:
Byen er placeret på den svagt skrånende sydskrænt af Århus-tunneldalen ved østenden af Brabrand Sø. Ringe terrænhældning og stor trærigdom bevirker, at der kun er begrænset udsigt, også ved søen, hvor store tagrørbevoksninger spærrer for det frie syn; men pletvis ser man over dalen mod nordskrænten med Brabrand Skov og den højtliggende bebyggelse øst derfor.
Foruden sine bygninger har Stavtrup Stationsby et vigtigt aktiv i sin usædvanligt rige bevoksning. Det drejer sig dels om træer og buske i haverne, omkring ejendommene og ved vejene og dels om egentlig skov, især i forbindelse med Hammel-banens tidligere trace, hvor nu Brabrandstien løber. Byen indgår derved naturligt i det rekreative område langs søen.
Bygninger og erhverv:
4 gårde, kommunalt plejehjem, vandforsyningsanlæg.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 110 |
| Antal bygninger | 50 bygninger fordelt på 38 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 7 |
| Særkende for landsbyen | Stavtrup Stationsby har gennemgået en udvikling forskellig fra kommunens øvrige landsbyer. Den er ikke direkte opstået på grundlag af en gammel landsby, men er udviklet som en mini-stationsby, der er hæftet på en tidlig husmandskoloni. Denne bebyggelse er de seneste år blevet gennemsat med moderne huse, og hertil er endelig føjet et nyt, stort parcelhuskvarter uden egentlig tilknytning til den øvrige by. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Stavtrup Stationsby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
Aarhus Kommunes Lokalplan nr. 534, april 1999.
