AarhusWiki

Niels Rasmus Erichsen (1814-1900): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring
Jacob G. (diskussion | bidrag)
637 rediger
Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Niels Rasmus Erichsen (1814-1900).jpg|thumbnail|Niels Rasmus Erichsen]]
[[Fil:Niels Rasmus Erichsen (1814-1900).jpg|thumbnail|350px|right|Niels Rasmus Erichsen]]
Guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand, ejendomshandler  og byrådsmedlem '''Niels Rasmus Erichsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationen]] 27. juli 1848-9. dec. 1858, og af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 6. jan. 1873- 31. dec. 1875.
'''Niels Rasmus Erichsen''' (født den 25. december 1814 i Horsens, død den 31. marts 1900 i Aarhus) var guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler i Aarhus samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 27. juli 1848 til den 9. december 1858, og af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til den 31. december 1875.


Han var søn af snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.


Guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand, ejendomshandler. - Født 25. dec. 1814 i Horsens, død 31. marts 1900 i Århus. -Forældre: snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe. - Gift 17. feb. 1843 med Charlotte Marie Bendstrup, født 18. feb. 1819, død 27. sept. 1915 i Århus, datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.
Gift den 17. februar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup (født den 18. februar 1819, død den 27. september 1915 i Aarhus), datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.


===Karriere===
Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han boede til 1838. De følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå - som det ellers var skikken - men i Sverige og Rusland.


Niels Rasmus Erichsen, 25. 12. 1814 – 31. 3. 1900, født i Horsens. Han kom i lære som guld-smed i Aarhus. Han rejste fra 1838-1842 til København, Sverige og Rusland hvor han forbed-rede sine evner som guldsmed.
I 1842 var han hjemme igen og overtog sin kommende svigerfars gæstgivergård, [[Hotel Jylland]], på [[Studsgade 64-66]], som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.


Niels Rasmus Erichsen overtog i 1848 [[Hotel Jylland]] efter sin svigerfar Jens Brendstrup. Han blev dog ikke selv gæstgiver, men forpagtede hotellet ud. I stedet arbejde han med køb og salg af ejendomme, både i byen og på landet, samt med handel af stude. Han var medlem af borgerrepræsentationen fra 1848-1854. I 1857 solgte han Hotel Jylland og flyttede året efter til Mundelstrupgård hvor han drev landbrug.  
===Tilværelsen som landmand===
I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte i 1858 som landmand på [[Mundelstrupgård]], som han drev til 1867, hvor han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for [[Aarhus Amts landøkonomiske Selskab]], hvor han var meget påskønnet, og i 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for [[Foreningen af jyske Landboforeninger]], ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer.


Niels Rasmus Erichsen vendte i 1867 tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for Aarhus Amts landøkonomiske Selskab. I 1870 blev han formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Fra 1872 sad blev han indvalg i bestyrelsen for Foreningen af jyske Landboforeningen, hvor han var med til at arrangere dyrskuer . Fra 1873-1875 sad han i [[Aarhus Byråd]].  
Man priste i landbokredse Erichsens ''"naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed"''. Da tiltagende tunghørhed tvang ham til at fratræde som formand for landboforeningen i 1877, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et 'Kammerråd Erichsens legat'.


Niels Rasmus Erichsen blev kammeråd i 1866 og ridder i 1870.
Niels Rasmus Erichsen var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men blev ikke valgt.


== Kilde ==
===Byrådet og andre poster===
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
På grund af sin aktive interesse for korsang udnævntes Erichsen i 1868 til æresmedlem af [[Aarhus Sangforening]] og indvalgtes i 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger.
 
I to perioder - 1848-58 og 1873-75 - sad Erichsen i [[Aarhus Byråd]] og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystpavillonen|Vennelyst]] i 1849, Vennelystkomiteen i 1852 og udvalget for vejvæsenet i 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand i 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand i 1873-74, kammerråd i 1866 samt ridder af Dannebrog i 1870.
 
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Niels_Rasmus_Erichsen_(1814-1900)"