Niels Rasmus Erichsen (1814-1900): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(11 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Niels Rasmus Erichsen''', Guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand, ejendomshandler  og byrådsmedlem.  
[[Fil:Niels Rasmus Erichsen (1814-1900).jpg|thumbnail|350px|right|Niels Rasmus Erichsen]]
'''Niels Rasmus Erichsen''' (født den 25. december 1814 i Horsens, død den 31. marts 1900 i Aarhus) var guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler i Aarhus samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 27. juli 1848 til den 9. december 1858, og af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til den 31. december 1875.


Niels Rasmus Erichsen, 25. 12. 1814 – 31. 3. 1900, født i Horsens. Han kom i lære som guld-smed i Aarhus. Han rejste fra 1838-1842 til København, Sverige og Rusland hvor han forbed-rede sine evner som guldsmed.
Han var søn af snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.


Niels Rasmus Erichsen overtog i 1848 [[Hotel Jylland]] efter sin svigerfar Jens Brendstrup. Han blev dog ikke selv gæstgiver, men forpagtede hotellet ud. I stedet arbejde han med køb og salg af ejendomme, både i byen og på landet, samt med handel af stude. Han var medlem af borgerrepræsentationen fra 1848-1854. I 1857 solgte han Hotel Jylland og flyttede året efter til Mundelstrupgård hvor han drev landbrug.  
Gift den 17. februar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup (født den 18. februar 1819, død den 27. september 1915 i Aarhus), datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.


Niels Rasmus Erichsen vendte i 1867 tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for Aarhus Amts landøkonomiske Selskab. I 1870 blev han formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Fra 1872 sad blev han indvalg i bestyrelsen for Foreningen af jyske Landboforeningen, hvor han var med til at arrangere dyrskuer . Fra 1873-1875 sad han i [[Aarhus Byråd]].  
===Karriere===
Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han boede til 1838. De følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå - som det ellers var skikken - men i Sverige og Rusland.


Niels Rasmus Erichsen blev kammeråd i 1866 og ridder i 1870.
I 1842 var han hjemme igen og overtog sin kommende svigerfars gæstgivergård, [[Hotel Jylland]], på [[Studsgade 64-66]], som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.


== Kilde ==
===Tilværelsen som landmand===
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte i 1858 som landmand på [[Mundelstrupgård]], som han drev til 1867, hvor han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for [[Aarhus Amts landøkonomiske Selskab]], hvor han var meget påskønnet, og i 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for [[Foreningen af jyske Landboforeninger]], ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer.
 
Man priste i landbokredse Erichsens ''"naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed"''. Da tiltagende tunghørhed tvang ham til at fratræde som formand for landboforeningen i 1877, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et 'Kammerråd Erichsens legat'.
 
Niels Rasmus Erichsen var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men blev ikke valgt.
 
===Byrådet og andre poster===
På grund af sin aktive interesse for korsang udnævntes Erichsen i 1868 til æresmedlem af [[Aarhus Sangforening]] og indvalgtes i 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger.
 
I to perioder - 1848-58 og 1873-75 - sad Erichsen i [[Aarhus Byråd]] og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelystpavillonen|Vennelyst]] i 1849, Vennelystkomiteen i 1852 og udvalget for vejvæsenet i 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand i 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand i 1873-74, kammerråd i 1866 samt ridder af Dannebrog i 1870.
 
== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Nuværende version fra 18. nov. 2024, 11:17

Niels Rasmus Erichsen

Niels Rasmus Erichsen (født den 25. december 1814 i Horsens, død den 31. marts 1900 i Aarhus) var guldsmed, gæstgiver, kammerråd, landmand og ejendomshandler i Aarhus samt medlem af Aarhus Borgerrepræsentation fra den 27. juli 1848 til den 9. december 1858, og af Aarhus Byråd fra den 6. januar 1873 til den 31. december 1875.

Han var søn af snedkermester Gottfred Erichsen og hustru Maren Nielsdatter Broe.

Gift den 17. februar 1843 med Charlotte Marie Bendstrup (født den 18. februar 1819, død den 27. september 1915 i Aarhus), datter af ølbrygger, gæstgiver Jens Bendstrup og hustru Ane Ovesen.

Karriere

Erichsen lærte guldsmedefaget i Aarhus, hvor han boede til 1838. De følgende år var han en tid i København og rejste derefter på professionen, ikke sydpå - som det ellers var skikken - men i Sverige og Rusland.

I 1842 var han hjemme igen og overtog sin kommende svigerfars gæstgivergård, Hotel Jylland, på Studsgade 64-66, som han dog undertiden forpagtede ud. Selv var han mere interesseret i ejendomshandler såvel i byen som på landet, ligesom han i stor stil opkøbte stude til eksport.

Tilværelsen som landmand

I 1857 solgte han Hotel Jylland for 20.000 rigsdalere og begyndte i 1858 som landmand på Mundelstrupgård, som han drev til 1867, hvor han igen vendte tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for Aarhus Amts landøkonomiske Selskab, hvor han var meget påskønnet, og i 1872 indvalgtes han i den første bestyrelse for Foreningen af jyske Landboforeninger, ligesom han ledede denne forenings første store dyrskuer.

Man priste i landbokredse Erichsens "naturlige begavelse og hans evne til at omgås store og små samt hans ikke almindelige veltalenhed". Da tiltagende tunghørhed tvang ham til at fratræde som formand for landboforeningen i 1877, udnævntes han til æresmedlem og fik gaver overrakt, samtidig med at der oprettedes et 'Kammerråd Erichsens legat'.

Niels Rasmus Erichsen var i 1858 på valg i Skanderborg til Folketinget, men blev ikke valgt.

Byrådet og andre poster

På grund af sin aktive interesse for korsang udnævntes Erichsen i 1868 til æresmedlem af Aarhus Sangforening og indvalgtes i 1873 i centralbestyrelsen for de jyske sangforeninger.

I to perioder - 1848-58 og 1873-75 - sad Erichsen i Aarhus Byråd og var medlem af en lang række udvalg. Størst betydning fik han i Markdirektionen i 1850-57 og 1873-75, men var også medlem af eller repræsentant i udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af Vennelyst i 1849, Vennelystkomiteen i 1852 og udvalget for vejvæsenet i 1873. Herudover var Erichsen taksationsmand i 1873-74, hegnsyns- og vurderingsmand i 1873-74, kammerråd i 1866 samt ridder af Dannebrog i 1870.

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Niels_Rasmus_Erichsen_(1814-1900)&oldid=96276"