Forside: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(8 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 6: Linje 6:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Inger Augusta Exner (1926-)|Ugens wikiartikel: Johannes og Inger Exner fandt sig selv og hinanden i arkitekturen]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Ugens wikiartikel: Kühnel formede Aarhus i Kampmanns skygge]]</h2>


[[Fil:70029 484.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:Sophus Frederik Kühnel.jpg|centre|500px|thumb]]


Nogle navne vækker med det samme genklang i arkitektoniske kredse. To af dem er Inger og Johannes Exner, der igennem flere årtier både var arbejds- og livspartnere. Deres karriere efterlod sig et væld af markante projekter, der især centrerede sig om restaureringer af kirker og historiske steder som Koldinghus samt opførelser af nye kirker. Fælles for projekterne var det symbiotiske samarbejde, der udspillede sig mellem parret, og som førte til flere priser og anerkendelser i ind- og udland.
[[Artillerikasernen|Den store kaserne]] på [[Langelandsgade]], det imposante [[Mejlborg]] ved [[Kystvejen]], [[Aarhus Brandstation|den gamle brandstation]] på [[Ny Munkegade]] og det nygotiske [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] er blandt de mange bygninger tegnet arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]]. Hans navn er måske gået i glemmebogen, men med hans mange smukke ejendomme er han en af de arkitekter, som satte det største præg på Aarhus omkring år 1900.


[[Inger Augusta Exner (1926-)|Læs mere om Inger og Johannes Exner]]  
[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Læs mere om Sophus Kühnel]]  


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>