Forside: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Ingen redigeringsopsummering
 
(14 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 6: Linje 6:
{| width="100%"
{| width="100%"
|-
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Jul i Aarhus|Ugens wikiartikel: Nytår i Aarhus]]</h2>
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Hack Kampmann (1856-1920)|Ugens wikiartikel: Hack Kampmann var arkitekturens svar på en superstar]]</h2>


[[Fil:Clipboard 12-17-2025 01.jpg|centre|500px|thumb]]
[[Fil:Hack Kampmann.jpg|centre|500px|thumb]]


Landets medier var i sidste uge fyldt med indslag og artikler om ”Året der gik”. Det samme gjorde sig gældende for 100 år siden, hvor byens førende aviser var [[Aarhus Amtstidende]], [[Demokraten]], [[Århus Stiftstidende]] og [[Jyllands-Posten]]. Aarhus Stadsarkiv har været en tur i de gamle aarhusianske aviser for at se, hvad der fyldte ved årsskiftet 1925/1926, og hvordan de fire forskellige aviser så på begivenhederne.
Når man taler om store ikoner, falder tankerne ofte på kendte skuespillere, rockstjerner eller modeller. Der er dog store ikoner inden for alle brancher, og i arkitekturens verden er en af dem [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Han har efterladt sig markante spor over hele Danmark, også i Aarhus. I en periode fra 1892 til 1920 var han kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod i Aarhus bag bygninger som [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]], [[Aarhus Teater]] og [[Marselisborg Slot]]. Men hvem var manden bag de storslåede bygninger?


[[Nytår i Aarhus|Læs mere om Nytår i Aarhus]]  
[[Hack Kampmann (1856-1920)|Læs mere om Hack Kampmann]]  


| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>