Vejlby Kirke: Forskelle mellem versioner
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
No edit summary |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre. | Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], i 1940-41 ved [[Aksel Skov]] og i 1977 ved [[Knud Friis]] og [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] har hovedsageligt præget kirkens indre. | ||
Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier. | Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausens]] våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, [[Harald Borre (1891-1964)]]. Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier. | ||
I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby. | I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved [[Aarhus Domkirke]], der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, [[Poul Hoffman]], sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, [[Jørgen Samsing]] i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby. | ||
Nuværende version fra 28. okt. 2025, 12:12
Vejlby Kirke er en kirke beliggende i Vejlby ved kanten af morænebakkerne nord for Aarhus, øverst på de skråninger, der danner Egådalens sydside.
Kirken består af et romansk skib og kor, der blev opført i den store kirkebyggeperiode omkring 1150 og 1250. Den er bygget af marksten og kløvet kamp i hjørnerne samt vindues- og døråbninger. Kirkens romanske døbefont er fra samme tid som koret og skibet. Kirken har tre tilknyttede kirkegårde, hvoraf kirkegård nr. 1 er beliggende omkring selve kirken. Kirkegård nr. 2 ligger lige nord for, mens den seneste opførte kirkegård (nr. 3) er yderligere nord og nordvest herfor.
I 1492 opførtes hvælvinger i kirkens loft, og omkring samme periode byggedes et våbenhus på kirkens sydside samt et tårn ved skibets vestgavl, begge dele af munkesten i munkeforbandt. Derudover rejstes en anseelig mur omkring den oprindelige kirkegård. I hvilken rækkefølge byggerierne udførtes er dog ikke til at sige.
Udover forskellige reparationer og udbedringer er kirken blevet hovedistandsat i 1691-92, 1738 og 1820. Kirkens gesimser og tagets opskalkning er sandsynligvis udført ved en af disse. Senere istandsættelser i 1870’erne ved V. Th. Walther, i 1940-41 ved Aksel Skov og i 1977 ved Knud Friis og Elmar Moltke Nielsen har hovedsageligt præget kirkens indre.
Under istandsættelsen ved Aksel Skov afdækkedes i 1941 i både kor og skib kalkmalerier, der blev udført i forbindelse med hvælvslagningen i 1492. Kalkmalerierne, der afbilder både biskop Niels Clausens våbenskjold, en bispehelgen, en korsfæstelsesscene, Skt. Erasmus martyrium, samt en smørkærningsscene, restaureredes af restaurator for Nationalmuseet, Harald Borre (1891-1964). Udover disse har kirken også ribbedekorationer på hvælvene og flere steder fragmenter af andre figurmalerier.
I middelalderen hørte Vejlby Kirke under bispe- og kantorembedet ved Aarhus Domkirke, der i øvrigt ejede det meste af Vejlby landsby. Denne nære tilknytning til domkirken kom Vejlby Kirke til gode, da kantoren, Poul Hoffman, sandsynligvis står bag hvælvslagningen i 1492, og aarhuskanniken, Jørgen Samsing i 1531 skænkede den fornemme dør mellem skib og våbenhus. Derudover er altertavlen fra slutningen af 1400-tallet, der nu fremstår stærkt ændret, muligvis hentet til Vejlby fra Aarhus, og prædikestolen blev skænket i 1639 af en domkirkens øverste kapellaner, der blev sognepræst i Vejlby.
Efter Vejlby Kirke længe havde hørt under domkirken, overdrog kong Christian V i 1687 den til kirkeskriverembedet, det vil sige regnskabsførelsen af kongens kirkers indtægter og udgifter, stiftamtmandens og bispens betalinger. I 1720 skødede kong Frederik IV kirken til købmanden, Jens Andersen Møller, i Aarhus, som blev den første i en lang række af købmænd, der frem til 1810 ejede kirken. Han og hans datter, Maren Jensdatter Møller, skænkede kirken adskillige inventargenstande, hvoraf kun alterkalk og -disk stadig står der. Ved Jens Andersen Møllers død i 1741 nedarvedes kirken til datteren, der var enke efter byfoged Oluf Andersen, og efter hendes død i 1766 arvede hendes søsters søn, Magnus von Beringskjold, kirken. Han overdrog den i 1770 til amtsforvalter Jens Thygesen. Thygesen skødede den året efter til Ole Christian Secher, og i 1777 blev kirken solgt på auktion til Lars Madsen Perstrup i Gråmølle. Denne solgte i 1784 kirken til Anders Rasmussen i Brendstrup og Christian Faurchou i Aarhus. I 1810 afhændede Christian Faurschou og Anders Faurschou, kirketienden til Vejlby Sogns hartkornsbesiddere. Kirken overgik til selveje i 1911.
Se også
Vejlby Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker,
- Vejlby Kirkes hjemmeside, Historie, Hæfte om kirken, https://www.vejlbykirke.dk/file/220895
