Høegh-Guldbergs Gade: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]]
<div class="tright">{{#display_map:lines=
 
56.162130729093256,10.210861230568641:56.16214267768299,10.210792834238761:56.16217254914104,10.210747236685508:56.162322991062865,10.210634133481665:56.16237227872484,10.210630110168143:56.162517626116205,10.210502587296961:56.16253928271422,10.21046637747526:56.162700586646245,10.210131101348399:56.16299696999881,10.209413687240678:56.163157464594775,10.208831971240429:56.163315455667636,10.208218297737135:56.16354860653231,10.207238712370392:56.16373391801525,10.206399664316077:56.16389521693039,10.205827012691397:56.164069819143336,10.205314918484717:56.16422692560325,10.204804051250083:56.164394196392195,10.204272973865134:56.164615231674524,10.203597057193381:56.164752631344,10.203178632587058:56.165099160949296,10.202134217447805:56.16511855899398,10.202029763156588:56.16512527955336,10.201909063750918
'''Høegh-Guldbergs Gade''' løber fra [[Nørrebrogade]] til [[Kaserneboulevarden]].
~Kirkegårdsvej~Fra Nørrebrogade til C. F. Møllers Allé~red~0.40~10
 
|width=378
Gaden fik i 1875 navnet '''Guldbergsgade''' opkaldt efter stiftamtmand og minister [[Ove Høegh-Guldberg]]. Først i 1902 blev den navngivet Høegh-Guldbergs Gade. I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag.
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|350px|thumb|right|Høegh-Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]]
'''Høegh-Guldbergs Gade''' er en gade, der ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden går fra [[Nørregade]] til [[Kaserneboulevarden]].


Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord  
Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord  
for byen.  
for byen.  
 
Vejen begyndte først i midten af 1800-tallet at få en vis bymæssig betydning. I perioden 1824 til
Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]]. Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, senere stiftamtmand over [[Aarhus Amt]]. Han kom sammen med familien til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet
1849 anlagde oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] et parkanlæg på et areal kaldet folddumperne (det nuværende [[Vennelyst]]) nord for vejen.  
Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs Have, mens han selv brugte navnet [[Vennelyst]]. Gaden langs med denne bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig en markvej fra vejen mod Randers og op mod [[Galgebakken]]. Han tog initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling på [[Aarhus Museum]]. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852.


I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side.  
I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side.  
   
   
I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag.
Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899.  
Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899.  


Arealet mellem [[Fynsgade]] og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført.  
Arealet mellem [[Fynsgade]] og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført.  


====Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade====
===Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade===
* [[Fynsgade]]
* [[Fynsgade]]
* [[Samsøgade]]
* [[Samsøgade]]
* [[Sølystgade]]
* [[Sølystgade]]
=== Adresser på Høegh-Guldbergs Gade ===
*[[Høegh-Guldbergs Gade 27]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 49]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 41]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 59]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 67]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 69]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 69C]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 71A]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 85]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 73]]
*[[Høegh-Guldbergs Gade 97]]
== Høegh-Guldbergs Gade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8egh-Guldbergs+Gade Høegh-Guldbergs Gade]}}


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
*Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004.
*Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004.
* http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018


[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
4.501

redigeringer