4.084
redigeringer
Elvirasminde: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
===Etablering=== | ===Etablering=== | ||
Elviramindes historie begyndte tilbage i 1866, hvor cand.farm. [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)|Eiler Christian Mehl]] etablerede en chokoladefabrik på [[Hads Herreds Landevej]] ved [[Wallensteins Skanse|Wallensteins skanse]]. I dag hedder Hads Herred Landevej [[Strandvejen]], og den gamle skanse er længe gravet væk og erstattet af [[Skansen og Skansepalæet|Skansepalæet]]. I 1875 blev fabrikken købt af den tidligere apoteker [[Anton Theodor Ramsing (1844-1922)|Anton Theodor Ramsing]] der omdøbte fabrikken til ”Elvirasminde” efter sin afdøde hustru Elvira. I 1901 lukkede Ramsing fabrikken, der året efter blev købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]. | Elviramindes historie begyndte tilbage i 1866, hvor cand.farm. [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)|Eiler Christian Mehl]] etablerede en chokoladefabrik på [[Hads Herreds Landevej]] ved [[Wallensteins Skanse|Wallensteins skanse]]. I dag hedder Hads Herred Landevej [[Strandvejen]], og den gamle skanse er længe gravet væk og erstattet af [[Skansen og Skansepalæet|Skansepalæet]]. I 1875 blev fabrikken købt af den tidligere apoteker [[Anton Theodor Ramsing (1844-1922)|Anton Theodor Ramsing]], der omdøbte fabrikken til ”Elvirasminde” efter sin afdøde hustru Elvira. I 1901 lukkede Ramsing fabrikken, der året efter blev købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]. | ||
===Flyttet til Klostergade=== | ===Flyttet til Klostergade=== | ||
Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]] i [[Skolegade]] [[Skolegade 17|17]], som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde. | Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]] i [[Skolegade]] [[Skolegade 17|17]], som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde. | ||
Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til [[Klostergade 34]], som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han desuden en fransk chokoladeopskrift, som han hjemme i Aarhus markedsførte som Danica. Clausen lagde vægt på at producere chokolade, der var så billigt, at det kunne være en del af en husstands daglige nydelsesmidler – og han havde stor succes med det. Ud over chokolade producerede eller importerede Elvirasminde også andre former for slik og tørret frugt, ligesom Clausen | Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til [[Klostergade 34]], som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han desuden en fransk chokoladeopskrift, som han hjemme i Aarhus markedsførte som Danica. Clausen lagde vægt på at producere chokolade, der var så billigt, at det kunne være en del af en husstands daglige nydelsesmidler – og han havde stor succes med det. Ud over chokolade producerede eller importerede Elvirasminde også andre former for slik og tørret frugt, ligesom Clausen sad tungt på julehandlen med appelsiner. | ||
Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. Skønt børnearbejde ikke lyder godt i vore ører i dag, blev Elvirasminde kendt som en attraktiv arbejdsplads – især fordi Clausen i tider, hvor økonomien var stram, ved flere lejligheder udbetalte en ekstra uges løn til samtlige af sine ansatte. | Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. Skønt børnearbejde ikke lyder godt i vore ører i dag, blev Elvirasminde kendt som en attraktiv arbejdsplads – især fordi Clausen i tider, hvor økonomien var stram, ved flere lejligheder udbetalte en ekstra uges løn til samtlige af sine ansatte. | ||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
Familien drev fabrikken i Klostergadekvarteret videre i Frits Clausens ånd. Omsorgen for personalet fortsatte – blandt andet under Besættelsen, hvor traditionen med en ekstra uges løn i hårde tider flere gange blev eksekveret. | Familien drev fabrikken i Klostergadekvarteret videre i Frits Clausens ånd. Omsorgen for personalet fortsatte – blandt andet under Besættelsen, hvor traditionen med en ekstra uges løn i hårde tider flere gange blev eksekveret. | ||
I 1943 trådte August Clausen tilbage som direktør for virksomheden. Tilbagetrækningen skete | I 1943 trådte August Clausen tilbage som direktør for virksomheden. Tilbagetrækningen skete samtidig med, at nevøen og bestyrelsesformand Georg Clausen døde. Formodentligt var der internt i familien - og dermed i virksomheden - uenigheder om, hvordan virksomheden fremadrettet skulle drives. | ||
Jørgen Sørensen, der havde været i virksomheden fra Frits Clausens første dage, overtog kortvarigt direktørposten. I anledning af virksomhedens 50-års jubilæum i december 1943 blev en mindeplade for fabrikant Clausen afsløret. Mindepladen var en gave fra firmaets personale, og ved afsløringen udtalte Jørgen Sørensen følgende ''”Vi ældre, der kendte Fabrikant Clausen, ved, hvad han har betydet, og jeg synes, at vi skylder hans Minde at love hinanden at samarbejde for vort Firmas Trivsel og Fremgang.”'' Jørgen Sørensen døde kort efter og virksomheden fik igen ny direktør. | Jørgen Sørensen, der havde været i virksomheden fra Frits Clausens første dage, overtog kortvarigt direktørposten. I anledning af virksomhedens 50-års jubilæum i december 1943 blev en mindeplade for fabrikant Clausen afsløret. Mindepladen var en gave fra firmaets personale, og ved afsløringen udtalte Jørgen Sørensen følgende ''”Vi ældre, der kendte Fabrikant Clausen, ved, hvad han har betydet, og jeg synes, at vi skylder hans Minde at love hinanden at samarbejde for vort Firmas Trivsel og Fremgang.”'' Jørgen Sørensen døde kort efter og virksomheden fik igen ny direktør. | ||
=== Brand og Samba === | === Brand og Samba === | ||
Selv om viljen var der, vendte fremgangen i 1950’erne, og afsætningen begyndte at gå tilbage, blandt andet som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. I et forsøg på at vende udviklingen foretog fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til '''Aida A/S''', efter et produktmærke i 1930’erne, | Selv om viljen var der, vendte fremgangen i 1950’erne, og afsætningen begyndte at gå tilbage, blandt andet som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. I et forsøg på at vende udviklingen foretog fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til '''Aida A/S''', efter et produktmærke i 1930’erne, samtidig med at arbejdsstyrken blev skåret ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967. Fabrikkens produktion af flødeboller havde dog været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte denne, dog i andre lokaler. Komplekset i [[Klostergadekvarteret]] blev solgt, og hvad der var tilbage af produktionen, blev flyttet til [[Hasselager]]. Da fabrikken her nedbrændte i 1985, blev produktionen flyttet til Skanderborg, hvor Elvirasminde stadig producerer de kendte Samba-flødeboller. | ||
Bygningerne i Klostergade findes også endnu. Det kæmpe fabrikskompleks har siden lagt hus til et væld | Bygningerne i Klostergade findes også endnu. Det kæmpe fabrikskompleks har siden lagt hus til et væld af forskellige virksomheder fra restaurationer og diskotek til gøglerskole og gymnastikinstitut. | ||
== Elvirasminde i Aarhusarkivet == | == Elvirasminde i Aarhusarkivet == | ||
| Linje 57: | Linje 57: | ||
* ”Chokoladefabriken Elvirasminde gennem 50 Aar”, Aarhus Amtstidende, 06.12.1943 | * ”Chokoladefabriken Elvirasminde gennem 50 Aar”, Aarhus Amtstidende, 06.12.1943 | ||
* ”Barn paa Elvirasminde” af Gudrun Wohlert, artikel i ”Barn i Aarhus”, 1957. | * ”Barn paa Elvirasminde” af Gudrun Wohlert, artikel i ”Barn i Aarhus”, 1957. | ||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Mad & drikke]] | [[Kategori: Mad & drikke]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||