Hans Peter Jensen (1831-1914): Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "Hans Peter Jensen Klejnsmedemester og Maskinfabrikant. Han blev født i Dyngby (Bjerager sogn under Århus amt) d. 7.6.1831 og han døde i Risskov d. 11.8.1914. H. P. Jens...") |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (15 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Hans Peter Jensen | '''Hans Peter Jensen''' (født den 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død den 11. august 1914 i [[Risskov]]) var klejnsmedemester, maskinfabrikant og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1885 til den 31. december 1890 for de [[Højestbeskattede]]. Han var opstillet på ny til valget den 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev ridder af Dannebrog i 1906. | ||
Han var søn af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift den 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født i ca. 1833 i København, død den 2. november 1908 i Risskov. | |||
=== Karriere === | |||
Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede i nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. Den 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted i [[Vestergade]]. | |||
=== Forretningen i Aarhus === | |||
Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til [[Mejlgade]] 21. Efter tilskyndelse af [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til [[Knudrisgade]] og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner. | |||
En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England. | |||
Allerede i [[Mejlgade]] havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen. | |||
=== Fusion med andre virksomheder === | |||
I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i [[De forenede Jernstøberier]]. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930. | |||
Ved sit 40-års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af [[Håndværkerforeningen]] forhøjet til 10.000 kr. | |||
== Litteratur og | === Medlem af eller byens repræsentant i... === | ||
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af | * Udvalget for [[Vandforsyningen i Aarhus|vandværket]] 1885-188 | ||
* Udvalget for [[Aarhus Gasværk|gasværket]] og den offentlige belysning 1888-1890. | |||
* [[Brandkommissionen]] 1888-1890. | |||
Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899. | |||
=== Se også === | |||
* [[Smedens Bro]] | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968. | |||
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. | |||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] | ||
Nuværende version fra 7. nov. 2024, 10:17
Hans Peter Jensen (født den 7. juni 1831 i Dyngby, Bjerager sogn, Aarhus amt, død den 11. august 1914 i Risskov) var klejnsmedemester, maskinfabrikant og medlem af Aarhus Byråd fra den 6. januar 1885 til den 31. december 1890 for de Højestbeskattede. Han var opstillet på ny til valget den 7. januar 1891, men blev ikke valgt. Han blev ridder af Dannebrog i 1906.
Han var søn af møllersvend i Dyngby mølle Jens Sørensen og hustru Maren Hansdatter. Gift den 13. maj 1858 med Hansine Andrea Clemmensen, født i ca. 1833 i København, død den 2. november 1908 i Risskov.
Karriere
Efter i 1850 at være blevet udlært som klejnsmed tog H.P. Jensen til København, hvor han arbejdede i nogle år. Ved nøjsom levevis lykkedes det ham at spare en kapital på 500 rigsdalere sammen, og med den i lommen tog han i 1856 til Aarhus, hvor han meldte sig for smedelavet og bad om lov til at aflægge mesterprøve. Den 27. september blev han erklæret for mester, og i maj det følgende år startede han et værksted i Vestergade.
Forretningen i Aarhus
Allerede efter fire års forløb i Vestergade blev forholdene for trange, og han flyttede til Mejlgade 21. Efter tilskyndelse af Hans Broge slog han ind på fremstilling af mejerimaskiner og mindre dampmaskiner. Det første centrifugemejeri med dampkraft i Jylland, i Kvottrup ved Mundelstrup, blev en betydelig succes både herhjemme og i udlandet, og fabrikken modtog adskillige prisbelønninger og medaljer. I 1884 blev virksomheden flyttet til Knudrisgade og udvidet med et jernstøberi. Samtidig optog Jensen to af sine tidligere lærlinge, Fr. Hasselriis og C. Schaarup, som kompagnoner.
En direkte følge af det ry, mejerimaskinerne havde opnået, var store ordrer fra Otto Mønsted. Margarinekærner, smelterier og valseværker blev leveret til virksomhederne i Aarhus samt Southall og Godley i England.
Allerede i Mejlgade havde Jensen haft meget arbejde for Statsbanerne - både til nye anlæg og til driften. Han lavede sporskifter, læssekraner, signaler og jernbroer. Galgerne ved færgelejerne, perronoverbygningen på Helsingør banegård og de store kandelabre ved hovedindgangen til mange stationer var alt sammen hans værk. Da centralopvarmning af huse begyndte at slå igennem i slutningen af det 19. århundrede, optog Jensen produktionen af kedler, ovne og radiatorer. Disse artikler var hidtil blevet indført fra Tyskland, og firmaet var det første i Danmark, der med held forsøgte sig i konkurrencen.
Fusion med andre virksomheder
I 1898 fusionerede Jensens virksomhed med L. Lange & Co., Svendborg, til L. Lange, H.P. Jensen & Co. A/S. Jens Lange fra Svendborg blev administrerende direktør, Hasselriis og Schaarup tekniske direktører, mens H.P. Jensen selv trak sig ud af den daglige ledelse. I 1906 gik firmaet ind i De forenede Jernstøberier. Aarhus-afdelingen blev nedlagt i 1930.
Ved sit 40-års jubilæum i 1897 skænkede H.P. Jensen et legat på 1.000 kr. til fondet for gamle håndværksmestre og enker efter sådanne. Legatet blev i 1908 ved hans udnævnelse til æresmedlem af Håndværkerforeningen forhøjet til 10.000 kr.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Udvalget for vandværket 1885-188
- Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1888-1890.
- Brandkommissionen 1888-1890.
Herudover var Hans Peter Jensen taksationsmand 1869-1899.
Se også
Litteratur og kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
