Østergades Hotel: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(15 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Østergades Hotelfacade.jpg|thumb|right|350px|Hotel Østergades facade blev bevaret, da resten af hotellet blev revet ned i 2010, 2016]]
<div class="tright">{{#display_map:
Hotellet lå [[Østergade]] 12 og blev opført som en del af [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus]] i 1875.<br>
56.1541933240766, 10.205594211039296~[[Østergades Hotel]];
Hotellet var indrettet i forsamlingsbygningens forhus, som oprindelig bestod af syv midterfag flankeret af portfag. Den karakteristiske facade med sfinkser på taget og kvindefigurer, såkaldte karyatider, omkring vinduerne på 3.etage præger endnu gadebilledet i Østergade 12, mens resten af bygningen blev revet ned i 2010 for at give plads til [[Scandic Hotel]].<br>
|width=378
Bygningen var fra start indrettet med restauration i stueetagen og på 1.sal, hvor der også var en lejlighed til gæstgiveren samt et par gæsteværelser. På de øverste etager lå yderligere 24 gæsteværelser. Flere af dem havde vid udsigt over byen, bugten, [[Riis Skov]], [[Marselisborg Skov]] og det omliggende land. Alle værelser var udstyret med moderne ringeapparater, som blev beundret meget af gæsterne ved indvielsen. Nu skulle hotellets gæsterne ikke længere ringe med en klokke for at tilkalde hjælp. De skulle blot trykke på en lille knap, så ringede det hos opvartningsjomfruerne, som kunne se stuenummeret på en skive.<br>
|height=200
Værelserne blev i de efterfølgende år moderniseret løbende. Der blev installeret elektrisk lys på 2.sal i 1908 og centralvarme i 1912. I 1922 blev bygningen tilføjet yderligere fag, et på hver sin side af portfagene. Der blev ved samme lejlighed anlagt Palmehave i gården og indrettet selskabslokaler og nye gæsteværelser. Hotellet fik også eget konditori og barbersalon.<br>
|zoom=17
|center=56.1541933240766, 10.205594211039296
|align=right
}}</div>
[[Fil:Østergades Hotelfacade.jpg|thumb|right|350px|Hotel Østergades facade blev bevaret, da resten af hotellet blev revet ned i 2010 og Scandic Hotel opført. Foto 2016]]
[[Fil:Østergades Hotel 2.jpg|thumb|right|350px|Nærbillede af facaden. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]
'''Østergades Hotel''' [[Østergade]] i [[Østergade 12|nummer 12]] og blev opført som en del af [[Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus]] i 1875.
 
Hotellet var indrettet i forsamlingsbygningens forhus, som oprindelig bestod af syv midterfag flankeret af portfag. Den karakteristiske facade med sfinkser på taget og kvindefigurer, såkaldte karyatider, omkring vinduerne på 3. etage præger endnu gadebilledet i Østergade 12, mens resten af bygningen blev revet ned i 2010 for at give plads til [[Scandic Hotel]].
 
===Hotellets indretning===
Bygningen var fra start indrettet med restauration i stueetagen og på 1.sal, hvor der også var en lejlighed til gæstgiveren samt et par gæsteværelser. På de øverste etager lå yderligere 24 gæsteværelser. Flere af dem havde vid udsigt over byen, bugten, [[Riis Skov]], [[Marselisborg skov]] og det omliggende land. Alle værelser var udstyret med moderne ringeapparater, som blev beundret meget af gæsterne ved indvielsen. Nu skulle hotellets gæsterne ikke længere ringe med en klokke for at tilkalde hjælp. De skulle blot trykke på en lille knap, så ringede det hos opvartningsjomfruerne, som kunne se stuenummeret på en skive.
 
Værelserne blev i de efterfølgende år moderniseret løbende. Der blev installeret elektrisk lys på 2.sal i 1908 og centralvarme i 1912. I 1922 blev bygningen tilføjet yderligere fag, et på hver sin side af portfagene. Der blev ved samme lejlighed anlagt Palmehave i gården og indrettet selskabslokaler og nye gæsteværelser. Hotellet fik også eget konditori og barbersalon.
 
===Fra succes til lukning===
Hotellet og forsamlingsbygningen blev under Chr. Jørgensen, der var vært fra 1903 til 1921, kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Successen fortsatte under hans efterfølger Søren Randa.
 
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til på stedet. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev det beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten. Her blev de første forhør af tilfangetagne foretaget, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer. Der blev hængt skilte over de to port-indgange med teksten ”Standort Kommandantur” og ”Wehrmachtheim”, men bygningen var hverken sikret med pigtråd eller synlige vagtposter.
 
Hotellet og forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970erne under Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet [[Hotel Skandinavien]] og indrettede i 1969 restaurant "[[Flaskehalsen]]" i hotellets kælderetage.


[[Fil:Østergades Hotel 2.jpg|thumb|left|350px|Nærbillede af facaden. Fotograf: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008]]
===Fra succes til lukning===
Hotellet og forsamlingsbygningen blev under Chr. Jørgensen, der var vært fra 1903 til 1921, kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Successen fortsatte under hans efterfølger Søren Randa.<br>
I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til på stedet. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev det beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten. Her blev de første forhør af tilfangetagne foretaget, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer. Der blev hængt skilte over de to port-indgange med teksten ”Standort Kommandantur” og ”Wehrmachtheim”, men bygningen var hverken sikret med pigtråd eller synlige vagtposter<br>
Hotellet og forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970erne under Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet [[Hotel Skandinavien]] og indrettede i 1969 restaurant "[[Flaskehalsen]]" i hotellets kælderetage.<br>
I juli 1975 gik den daværende vært J. Bue Nielsen konkurs, og forsamlingsbygningen var lukket de næste tre måneder, indtil den genåbnede med Carl Ove Søgaard som vært. Hotellet overlevede dog kun for en kort periode, og er ikke at finde i vejviseren for Aarhus efter 1976. "Flaskehalsen" eksisterede derimod indtil 1991, hvor den blev erstattet af restaurant ”[[Den Grimme Ælling]]”.
I juli 1975 gik den daværende vært J. Bue Nielsen konkurs, og forsamlingsbygningen var lukket de næste tre måneder, indtil den genåbnede med Carl Ove Søgaard som vært. Hotellet overlevede dog kun for en kort periode, og er ikke at finde i vejviseren for Aarhus efter 1976. "Flaskehalsen" eksisterede derimod indtil 1991, hvor den blev erstattet af restaurant ”[[Den Grimme Ælling]]”.
=== Bevillingshavere og bestyrere ===
*1903-1921: Vært Chr. Jørgensen. Jørgensen grundlage i 1924 restaurationen "Ny Grand", [[Store Torv 16]].
*1921-1939: Vært Søren Christian Johan Randa. Randa havde tidligere været tjener i [[Teatercafeen (ved Aarhus Teater)|Teatercafeen]], og fra 1910 til 1921 drev han [[Ørnereden]] i [[Marselisborgskovene]].
*1939-1946: Vært [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)]], populært kaldet Mikkel.
*1946-?: Enken efter Sofus Marinus Mikkelsen og deres søn, direktør Holger Mikkelsen.
=== Se også ===
*[[Hoteller i Aarhus]]


==Kilder og litteratur==
==Kilder og litteratur==
Linje 16: Linje 40:
*Gierlev, F. og E. Westphal: "Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus, Festskrift med et historisk rids i anledning af forsamlingsbygningens 50 aars jubilæum, 1875-18.oktober-1925"
*Gierlev, F. og E. Westphal: "Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus, Festskrift med et historisk rids i anledning af forsamlingsbygningens 50 aars jubilæum, 1875-18.oktober-1925"
*Jansen, Christian R.: "Østergades forsamlingsbygning i 100 år" s.50-53 i Århus-Årbog 1976, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1976
*Jansen, Christian R.: "Østergades forsamlingsbygning i 100 år" s.50-53 i Århus-Årbog 1976, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1976
*Oldam, John W. Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 80-81
*Sørensen, Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen red.: "Aarhus i billeder under besættelse og befrielse", unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946
*Sørensen, Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen red.: "Aarhus i billeder under besættelse og befrielse", unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946
*Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i "Sådan husker vi Aarhus 1915-60…" s.16-28, HB Grafisk 1994
*Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i "Sådan husker vi Aarhus 1915-60…" s.16-28, HB Grafisk 1994
*Østergaard, N.P.: "Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950", Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s.22-23
*Østergaard, N.P.: "Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950", Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s.22-23
*Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i Antikken i Århus" red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83
*Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i Antikken i Århus" red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

Nuværende version fra 21. aug. 2024, 06:37

Indlæser kort...
Hotel Østergades facade blev bevaret, da resten af hotellet blev revet ned i 2010 og Scandic Hotel opført. Foto 2016
Nærbillede af facaden. Foto: Universitetshistorisk Udvalg ved Aarhus Universitet, 2008

Østergades Hotel lå på Østergade i nummer 12 og blev opført som en del af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus i 1875.

Hotellet var indrettet i forsamlingsbygningens forhus, som oprindelig bestod af syv midterfag flankeret af portfag. Den karakteristiske facade med sfinkser på taget og kvindefigurer, såkaldte karyatider, omkring vinduerne på 3. etage præger endnu gadebilledet i Østergade 12, mens resten af bygningen blev revet ned i 2010 for at give plads til Scandic Hotel.

Hotellets indretning

Bygningen var fra start indrettet med restauration i stueetagen og på 1.sal, hvor der også var en lejlighed til gæstgiveren samt et par gæsteværelser. På de øverste etager lå yderligere 24 gæsteværelser. Flere af dem havde vid udsigt over byen, bugten, Riis Skov, Marselisborg skov og det omliggende land. Alle værelser var udstyret med moderne ringeapparater, som blev beundret meget af gæsterne ved indvielsen. Nu skulle hotellets gæsterne ikke længere ringe med en klokke for at tilkalde hjælp. De skulle blot trykke på en lille knap, så ringede det hos opvartningsjomfruerne, som kunne se stuenummeret på en skive.

Værelserne blev i de efterfølgende år moderniseret løbende. Der blev installeret elektrisk lys på 2.sal i 1908 og centralvarme i 1912. I 1922 blev bygningen tilføjet yderligere fag, et på hver sin side af portfagene. Der blev ved samme lejlighed anlagt Palmehave i gården og indrettet selskabslokaler og nye gæsteværelser. Hotellet fik også eget konditori og barbersalon.

Fra succes til lukning

Hotellet og forsamlingsbygningen blev under Chr. Jørgensen, der var vært fra 1903 til 1921, kendt i hele landet for sin gode mad og properhed. Successen fortsatte under hans efterfølger Søren Randa.

I krigens begyndelse holdt byens civilbetjente, der skulle beskytte civilbefolkningen under luftbombardementer, til på stedet. Men fra efteråret 1942 til kapitulationen i 1945 blev det beslaglagt og anvendt som hovedkvarter af besættelsesmagten. Her blev de første forhør af tilfangetagne foretaget, og salen blev brugt som kasino for de tyske officerer. Der blev hængt skilte over de to port-indgange med teksten ”Standort Kommandantur” og ”Wehrmachtheim”, men bygningen var hverken sikret med pigtråd eller synlige vagtposter.

Hotellet og forsamlingsbygningen oplevede en ny blomstringsperiode fra midten af 1960'erne til begyndelsen af 1970erne under Carl Ove Søgaard. Han overtog i 1956 efter at have drevet Hotel Skandinavien og indrettede i 1969 restaurant "Flaskehalsen" i hotellets kælderetage.

I juli 1975 gik den daværende vært J. Bue Nielsen konkurs, og forsamlingsbygningen var lukket de næste tre måneder, indtil den genåbnede med Carl Ove Søgaard som vært. Hotellet overlevede dog kun for en kort periode, og er ikke at finde i vejviseren for Aarhus efter 1976. "Flaskehalsen" eksisterede derimod indtil 1991, hvor den blev erstattet af restaurant ”Den Grimme Ælling”.

Bevillingshavere og bestyrere

Se også

Kilder og litteratur

  • Andrésen, Georg red.: "Aarhus under Besættelsen" s.31, Forlaget Aros, Aarhus 1945
  • Gierlev, F. og E. Westphal: "Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus, Festskrift med et historisk rids i anledning af forsamlingsbygningens 50 aars jubilæum, 1875-18.oktober-1925"
  • Jansen, Christian R.: "Østergades forsamlingsbygning i 100 år" s.50-53 i Århus-Årbog 1976, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1976
  • Oldam, John W. Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 80-81
  • Sørensen, Barsøe, Hans Rishøj og O. Stegger Sørensen red.: "Aarhus i billeder under besættelse og befrielse", unummereret, Gravers Andersens Forlag 1946
  • Sørensen, V.: ”En vesterbrodreng” i "Sådan husker vi Aarhus 1915-60…" s.16-28, HB Grafisk 1994
  • Østergaard, N.P.: "Rejsningen af Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus ved 75 Aars Jubilæet 18.okt. 1950", Aarhus Amtstidendes Bogtrykkeri, 1950 s.22-23
  • Aagaard, Michelle Vang og Louise Thorndahl Christensen: "Østergades Hotel" i Antikken i Århus" red.Vinnie Nørskov, Århus 2006 s.74-83