Elvirasminde: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (18 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
= | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.1461900616951, 10.208560069946442~[[Fabrikken på Strandvejen]]; | |||
56.1589280077437, 10.206520166477585~[[Fabrikken i Klostergade]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=13 | |||
|center=56.15366660209294, 10.208294683079464 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:000186104 l.jpg|350px|thumb|right|Elvirasminde på [[Strandvejen]] 32. Hammerschmidt Foto, ca. 1900, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
[[Fil:B775100 CD0060 022969.jpg|350px|thumb|right|Personale fra chokoladefabrikken Elvirasminde i [[Klostergade]] [[Klostergade 34|34]]. Fotograf Emil. A. Tromholt, 1910, Den Gamle By.]] | |||
'''Elvirasminde''' var en chokoladefabrik, der i sin storhedstid lå i [[Klostergadekvarteret]]. Virksomheden bredte sig ud på størstedelen af området mellem [[Klosterport]], [[Klostergade]], [[Nørre Allé]] og [[Guldsmedgade]] og var Nordens største inden for sit felt. | |||
===Etablering=== | |||
Elviramindes historie begyndte tilbage i 1866, hvor cand.farm. [[Eiler Christian Mehl (1815-1890)|Eiler Christian Mehl]] etablerede en chokoladefabrik på [[Hads Herreds Landevej]] ved [[Wallensteins Skanse|Wallensteins skanse]]. I dag hedder Hads Herred Landevej [[Strandvejen]], og den gamle skanse er længe gravet væk og erstattet af [[Skansen og Skansepalæet|Skansepalæet]]. I 1875 blev fabrikken købt af den tidligere apoteker [[Anton Theodor Ramsing (1844-1922)|Anton Theodor Ramsing]] der omdøbte fabrikken til ”Elvirasminde” efter sin afdøde hustru Elvira. I 1901 lukkede Ramsing fabrikken, der året efter blev købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]. | |||
===Flyttet til Klostergade=== | |||
Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]] i [[Skolegade]] [[Skolegade 17|17]], som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde. | |||
Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til [[Klostergade 34]], som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han desuden en fransk chokoladeopskrift, som han hjemme i Aarhus markedsførte som Danica. Clausen lagde vægt på at producere chokolade, der var så billigt, at det kunne være en del af en husstands daglige nydelsesmidler – og han havde stor succes med det. Ud over chokolade producerede eller importerede Elvirasminde også andre former for slik og tørret frugt, ligesom Clausen også sad tungt på julehandlen med appelsiner. | |||
Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. Skønt børnearbejde ikke lyder godt i vore ører i dag, blev Elvirasminde kendt som en attraktiv arbejdsplads – især fordi Clausen i tider, hvor økonomien var stram, ved flere lejligheder udbetalte en ekstra uges løn til samtlige af sine ansatte. | |||
Den store fremgang krævede mere plads. Over de næste år udvidede Clausen også fabrikkens fysiske areal ved opkøb af de omkringliggende grunde og ejendomme i Klostergade og langs den nyanlagte gade Klosterport. De eksisterende ejendomme blev ombygget og udvidet, der blev opført helt nye fabriks- og lagerbygninger, og omkring 1922 lykkedes det efter at have prøvet i et par år at opkøbe [[Klostergade 32]], der var ejet af [[Aarhus Højskoleforening]]. | |||
=== Familieaktieselskab === | |||
I 1927 døde Clausen pludseligt efter en operation i København, og firmaet blev efterfølgende omdannet til et familieaktieselskab med [[Jens Ludvig Frederik Tarp Wohlert (1889-1963)|fabrikant Ludwig Wohlert]], der var Clausens svigersøn, som bestyrelsesformand og Clausens to brødre, [[Carl August Marinus Clausen (1879-1970)|August]] og [[Johannes Clausen (1882-1934)|Johannes]], som hhv. direktør og vicedirektør for virksomheden. Efter et par år overtog sønnen, læge [[Georg Clausen (1894-1943)|Georg Clausen]], posten som bestyrelsesformand. | |||
Familien drev fabrikken i Klostergadekvarteret videre i Frits Clausens ånd. Omsorgen for personalet fortsatte – blandt andet under Besættelsen, hvor traditionen med en ekstra uges løn i hårde tider flere gange blev eksekveret. | |||
I 1943 trådte August Clausen tilbage som direktør for virksomheden. Tilbagetrækningen skete samtidig med, at nevøen og bestyrelsesformand Georg Clausen døde. Formodentligt var der internt i familien og dermed virksomheden uenigheder om, hvordan virksomheden fremadrettet skulle drives. | |||
Jørgen Sørensen, der havde været i virksomheden fra Frits Clausens første dage, overtog kortvarigt direktørposten. I anledning af virksomhedens 50-års jubilæum i december 1943 blev en mindeplade for fabrikant Clausen afsløret. Mindepladen var en gave fra firmaets personale, og ved afsløringen udtalte Jørgen Sørensen følgende ''”Vi ældre, der kendte Fabrikant Clausen, ved, hvad han har betydet, og jeg synes, at vi skylder hans Minde at love hinanden at samarbejde for vort Firmas Trivsel og Fremgang.”'' Jørgen Sørensen døde kort efter og virksomheden fik igen ny direktør. | |||
=== Brand og Samba === | |||
Selv om viljen var der, vendte fremgangen i 1950’erne, og afsætningen begyndte at gå tilbage, blandt andet som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. I et forsøg på at vende udviklingen foretog fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til '''Aida A/S''', efter et produktmærke i 1930’erne, samtidig med at arbejdsstyrken blev skåret ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967. Fabrikkens produktion af flødeboller havde dog været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte denne, dog i andre lokaler. Komplekset i [[Klostergadekvarteret]] blev solgt, og hvad der var tilbage af produktionen, blev flyttet til [[Hasselager]]. Da fabrikken her nedbrændte i 1985, blev produktionen flyttet til Skanderborg, hvor Elvirasminde stadig producerer de kendte Samba-flødeboller. | |||
Bygningerne i Klostergade findes også endnu. Det kæmpe fabrikskompleks har siden lagt hus til et væld af forskellige virksomheder fra restaurationer og diskotek til gøglerskole og gymnastikinstitut. | |||
== Elvirasminde i Aarhusarkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110929 Se arkivalier omhandlende Elvirasminde i AarhusArkivet]}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* [https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=&d=&e=&f=&g=&h=&ngid=1878304&ngnid=&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= A/S Elvirasmindes arkiv, Rigsarkivet] | |||
* P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde, Jubilæumsskrift 1893-1918, Århus 1918. | |||
* P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde A/S, Jubilæumsskrift 1893-1943, Århus 1943. | |||
* Finn H. Lauridsen, "Elvirasminde – en sød og broget mangfoldighed", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 97-104. | |||
* Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 198. | |||
* Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132. | |||
* John Dal, "Chokoladegigantens storhed og fald", Århus Stiftstidende 17.3.1991. | |||
* Uffe Normand, "De frække piger arbejdede på Elvirasminde", Århus Stiftstidende 29.9.2004. | |||
* ”En Aarhusindustri – Chokoladefabriken Elvirasminde”, Århus Stiftstidende, 19.07.1914 | |||
* ”Fødselsdagsvisit paa Elvirasminde”, Aarhus Amtstidende, 20.12.1919 | |||
* ”Dødsfald – Fabrikant Fritz Clausen”, Århus Stiftstidende, 01.04.1927 | |||
* ”Chokoladefabriken Elvirasminde gennem 50 Aar”, Aarhus Amtstidende, 06.12.1943 | |||
* ”Barn paa Elvirasminde” af Gudrun Wohlert, artikel i ”Barn i Aarhus”, 1957. | |||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Mad & drikke]] | [[Kategori: Mad & drikke]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 19. jul. 2024, 08:59
Elvirasminde var en chokoladefabrik, der i sin storhedstid lå i Klostergadekvarteret. Virksomheden bredte sig ud på størstedelen af området mellem Klosterport, Klostergade, Nørre Allé og Guldsmedgade og var Nordens største inden for sit felt.
Etablering
Elviramindes historie begyndte tilbage i 1866, hvor cand.farm. Eiler Christian Mehl etablerede en chokoladefabrik på Hads Herreds Landevej ved Wallensteins skanse. I dag hedder Hads Herred Landevej Strandvejen, og den gamle skanse er længe gravet væk og erstattet af Skansepalæet. I 1875 blev fabrikken købt af den tidligere apoteker Anton Theodor Ramsing der omdøbte fabrikken til ”Elvirasminde” efter sin afdøde hustru Elvira. I 1901 lukkede Ramsing fabrikken, der året efter blev købt af fabrikant Frits Georg Clausen.
Flyttet til Klostergade
Fabrikant Clausen havde i 1893 opkøbt P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik i Skolegade 17, som han omdøbte til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Den lille virksomhed voksede hurtigt fra en omsætning på 20.000 kr. årligt til 100.000 kr. årligt, og i 1902 købte Clausen altså også Elvirasminde.
Clausen slog de to virksomheder sammen. Han skrottede navnet P. Chr. Petersens Eftf., men beholdt navnet Elvirasminde og flyttede hele herligheden til Klostergade 34, som han købte til lejligheden. Nye maskiner blev også indkøbt, og i 1910 ved en udstilling i Bruxelles købte han desuden en fransk chokoladeopskrift, som han hjemme i Aarhus markedsførte som Danica. Clausen lagde vægt på at producere chokolade, der var så billigt, at det kunne være en del af en husstands daglige nydelsesmidler – og han havde stor succes med det. Ud over chokolade producerede eller importerede Elvirasminde også andre former for slik og tørret frugt, ligesom Clausen også sad tungt på julehandlen med appelsiner.
Forretningen gik så strygende, at Clausen allerede i 1913 havde 325 ansatte på fabrikken – heraf flere børn og mange unger kvinder. Skønt børnearbejde ikke lyder godt i vore ører i dag, blev Elvirasminde kendt som en attraktiv arbejdsplads – især fordi Clausen i tider, hvor økonomien var stram, ved flere lejligheder udbetalte en ekstra uges løn til samtlige af sine ansatte.
Den store fremgang krævede mere plads. Over de næste år udvidede Clausen også fabrikkens fysiske areal ved opkøb af de omkringliggende grunde og ejendomme i Klostergade og langs den nyanlagte gade Klosterport. De eksisterende ejendomme blev ombygget og udvidet, der blev opført helt nye fabriks- og lagerbygninger, og omkring 1922 lykkedes det efter at have prøvet i et par år at opkøbe Klostergade 32, der var ejet af Aarhus Højskoleforening.
Familieaktieselskab
I 1927 døde Clausen pludseligt efter en operation i København, og firmaet blev efterfølgende omdannet til et familieaktieselskab med fabrikant Ludwig Wohlert, der var Clausens svigersøn, som bestyrelsesformand og Clausens to brødre, August og Johannes, som hhv. direktør og vicedirektør for virksomheden. Efter et par år overtog sønnen, læge Georg Clausen, posten som bestyrelsesformand.
Familien drev fabrikken i Klostergadekvarteret videre i Frits Clausens ånd. Omsorgen for personalet fortsatte – blandt andet under Besættelsen, hvor traditionen med en ekstra uges løn i hårde tider flere gange blev eksekveret.
I 1943 trådte August Clausen tilbage som direktør for virksomheden. Tilbagetrækningen skete samtidig med, at nevøen og bestyrelsesformand Georg Clausen døde. Formodentligt var der internt i familien og dermed virksomheden uenigheder om, hvordan virksomheden fremadrettet skulle drives.
Jørgen Sørensen, der havde været i virksomheden fra Frits Clausens første dage, overtog kortvarigt direktørposten. I anledning af virksomhedens 50-års jubilæum i december 1943 blev en mindeplade for fabrikant Clausen afsløret. Mindepladen var en gave fra firmaets personale, og ved afsløringen udtalte Jørgen Sørensen følgende ”Vi ældre, der kendte Fabrikant Clausen, ved, hvad han har betydet, og jeg synes, at vi skylder hans Minde at love hinanden at samarbejde for vort Firmas Trivsel og Fremgang.” Jørgen Sørensen døde kort efter og virksomheden fik igen ny direktør.
Brand og Samba
Selv om viljen var der, vendte fremgangen i 1950’erne, og afsætningen begyndte at gå tilbage, blandt andet som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. I et forsøg på at vende udviklingen foretog fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, samtidig med at arbejdsstyrken blev skåret ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967. Fabrikkens produktion af flødeboller havde dog været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte denne, dog i andre lokaler. Komplekset i Klostergadekvarteret blev solgt, og hvad der var tilbage af produktionen, blev flyttet til Hasselager. Da fabrikken her nedbrændte i 1985, blev produktionen flyttet til Skanderborg, hvor Elvirasminde stadig producerer de kendte Samba-flødeboller.
Bygningerne i Klostergade findes også endnu. Det kæmpe fabrikskompleks har siden lagt hus til et væld af forskellige virksomheder fra restaurationer og diskotek til gøglerskole og gymnastikinstitut.
Elvirasminde i Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- A/S Elvirasmindes arkiv, Rigsarkivet
- P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde, Jubilæumsskrift 1893-1918, Århus 1918.
- P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde A/S, Jubilæumsskrift 1893-1943, Århus 1943.
- Finn H. Lauridsen, "Elvirasminde – en sød og broget mangfoldighed", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 97-104.
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 198.
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132.
- John Dal, "Chokoladegigantens storhed og fald", Århus Stiftstidende 17.3.1991.
- Uffe Normand, "De frække piger arbejdede på Elvirasminde", Århus Stiftstidende 29.9.2004.
- ”En Aarhusindustri – Chokoladefabriken Elvirasminde”, Århus Stiftstidende, 19.07.1914
- ”Fødselsdagsvisit paa Elvirasminde”, Aarhus Amtstidende, 20.12.1919
- ”Dødsfald – Fabrikant Fritz Clausen”, Århus Stiftstidende, 01.04.1927
- ”Chokoladefabriken Elvirasminde gennem 50 Aar”, Aarhus Amtstidende, 06.12.1943
- ”Barn paa Elvirasminde” af Gudrun Wohlert, artikel i ”Barn i Aarhus”, 1957.
