4.101
redigeringer
Arbejdernes Andels Boligforening: Forskelle mellem versioner
→Til de hæderlige og hårdarbejdende arbejdere
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Et hjem skulle være mere end bare et sted, hvor man opholdt sig, når man spiste og sov. Det skulle være omdrejningspunktet for hverdagslivet og familielivet og dermed virke som en bastion mod de sociale problemer, som industribyen havde ført med sig. Man havde f.eks. en opfattelse af, at ordentlige hjem kunne virke forebyggende mod alkoholmisbrug, som ellers kunne have tragiske konsekvenser for arbejderfamilien. | Et hjem skulle være mere end bare et sted, hvor man opholdt sig, når man spiste og sov. Det skulle være omdrejningspunktet for hverdagslivet og familielivet og dermed virke som en bastion mod de sociale problemer, som industribyen havde ført med sig. Man havde f.eks. en opfattelse af, at ordentlige hjem kunne virke forebyggende mod alkoholmisbrug, som ellers kunne have tragiske konsekvenser for arbejderfamilien. | ||
Denne tankegang er ikke bare tydelig i foreningens skrifter, men også i de tidlige byggerier fra | Denne tankegang er ikke bare tydelig i foreningens skrifter, men også i de tidlige byggerier fra 1920’erne og frem, som blev sat i skarp kontrast til de ringe boligforhold, der ellers prægede Aarhus. | ||
Gode eksempler finder vi i byggerierne [[Teglgården]] ved [[Vesterbro Torv]] og [[Marselisgården]] og [[Ingerslevgården]] på [[Frederiksbjerg]]. Alle gjorde bl.a. op med ’baggården’ som fænomen. I stedet udnyttede man det ubebyggede areal inde i | Gode eksempler finder vi i byggerierne [[Teglgården]] ved [[Vesterbro Torv]] og [[Marselisgården]] og [[Ingerslevgården]] på [[Frederiksbjerg]]. Alle gjorde bl.a. op med ’baggården’ som fænomen. I stedet udnyttede man det ubebyggede areal inde i karréen til et stort, rekreativt haveanlæg med lys og luft, hvor børnene kunne lege frit og de ældre beboere nyde deres otium. Havearealet skulle også fremme beboerfællesskabet, hvilket bl.a. i Teglgården skete gennem alt fra koncerter til fastelavnsfester. | ||
=== Til de hæderlige og hårdarbejdende arbejdere === | === Til de hæderlige og hårdarbejdende arbejdere === | ||
Som navnet Arbejdernes Andelsboligforening antyder, havde foreningen til at begynde med det ”arbejdende folk” som sin målgruppe. Det var dog en bestemt type af arbejdere, som foreningen sigtede mod – nemlig de hæderlige og hårdtarbejdende arbejdere, som blot var ofre for samfundets urimeligheder. Ved at gøre denne gruppe til medejere af deres boliger søgte man at sende dem opad | Som navnet Arbejdernes Andelsboligforening antyder, havde foreningen til at begynde med det ”arbejdende folk” som sin målgruppe. Det var dog en bestemt type af arbejdere, som foreningen sigtede mod – nemlig de hæderlige og hårdtarbejdende arbejdere, som blot var ofre for samfundets urimeligheder. Ved at gøre denne gruppe til medejere af deres boliger søgte man at sende dem opad på den sociale rangstige. Det forudsatte imidlertid, at de havde en indkomst, der tillod det. | ||
I foreningens vedtægter blev det betonet, at man skulle være ’uberygtet’ for at kunne blive medlem, ligesom man skulle godkendes af Finansministeriet, hvis man var nødsaget til at optage lån. Det ekskluderede derfor de fattigste lønarbejdere og skæve eksistenser, som ikke kunne holde sig på dydens smalle sti. Det var ikke en vej til dem ud af den forslummede tilværelse, som Arbejdernes Andels Boligforening tilbød. | I foreningens vedtægter blev det betonet, at man skulle være ’uberygtet’ for at kunne blive medlem, ligesom man skulle godkendes af Finansministeriet, hvis man var nødsaget til at optage lån. Det ekskluderede derfor de fattigste lønarbejdere og skæve eksistenser, som ikke kunne holde sig på dydens smalle sti. Det var ikke en vej til dem ud af den forslummede tilværelse, som Arbejdernes Andels Boligforening tilbød. | ||
I takt med at velfærdsstaten voksede frem, blev boligforeningerne i stigende grad indlemmet i statens maskineri. Ikke desto mindre repræsenterer Arbejdernes Andels Boligforenings byggerier en særlig forståelse af det gode liv og kan således ses som et forsøg på at gøre op med den fattigdom og ulige fordeling, der prægede industribyen Aarhus – en forståelse, der på mange måder pegede fremad mod velfærdsbyen. | I takt med at velfærdsstaten voksede frem, blev boligforeningerne i stigende grad indlemmet i statens maskineri. Ikke desto mindre repræsenterer Arbejdernes Andels Boligforenings byggerier en særlig forståelse af det gode liv og kan således ses som et forsøg på at gøre op med den fattigdom og ulige fordeling, der prægede industribyen Aarhus – en forståelse, der på mange måder pegede fremad mod velfærdsbyen. | ||
=== Se også === | === Se også === | ||