Christiansbjerg

Christiansbjerg er en bydel i Aarhus.

Kvarteret udviklede sig i 1870'erne langs Randersvejens østside til en mindre bebyggelse, og da den lå på gården Reginehøjs jorder, fik den samme navn. Gården var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine (født i 18..). Gårdens jorder på den nordøstlige side af Randersvej blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til Frederiksbjerg. I folkemunde kaldtes området tidligere også "Svinehøj". Grunden hertil var, at det i modsætning til Århus By, indtil 1887 var tilladt at holde svin. Sundhedsvedtægten af 1887 for Aarhus Købstad kom selvfølgelig også til at omfatte Reginehøj, og svinehold måtte ophøre.

I 1897 vedtog byrådet at omdøbe Reginehøj til Christiansbjerg, hvilket skulle ses i forhold til det allerede eksisterende Frederiksbjerg i den sydlige bydel og måske en hyldest til den regerende konge, Christian 9. Gaderne blev også omdøbt og fik navne efter træer. Reginehøj Skovvej blev til Skovvangsvej, Socialgade blev til Tjørnegade, Andersensgade til Bøgegade, Bagvejen til Egegade, og Lillevej blev til Elmegade.

Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges Christianskirken), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.

I 1933 udbød kommunen et antal villagrunde til salg fra de kommunale arealer mellem Højvang og Stockholmsgade "For at imødekomme de ofte fra forskellig Side fremsatte Ønsker om, at der paa Kommunens Jorder udlægges Arealer til Villabebyggelse til væsentlig billigere Priser end dem, der nu forlanges for Kommunens Villagrunde." jf.https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000176219_c.pdf

Christiansbjerg på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Christiansbjerg

Literatur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018