10.897
redigeringer
Skjoldhøj Kollegiet: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Buhl (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.168683, 10.116063~[[Skjoldhøj Kollegiet]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.168683, 10.116063 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende. | '''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende. | ||
* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]]. | * Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]]. | ||
* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma. | * Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma. | ||
* Havearkitekt: Sven Hansen. | * Havearkitekt: Sven Hansen. | ||
===Indledning=== | === Indledning === | ||
”Danmarks bedste kollegium”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger. | ”Danmarks bedste kollegium”. Således blev Skjoldhøjkollegiet beskrevet i Århus Stiftstidende ved indvielsen i 1973. Forventningerne var enorme og kollegiet var tænkt som det foreløbige højdepunkt blandt de store kollegiebyggerier, som var blevet opført i byen i 1960’erne og starten af 1970’erne. Det skulle have været så godt, men allerede et halvt år efter var der trusler om økonomisk konkurs og store protester på grund af huslejestigninger. | ||
| Linje 11: | Linje 19: | ||
I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes. | I dag vidner kollegiet om en tid, hvor man med gode intentioner og storslåede arkitektoniske løsninger forsøgte at skabe en ny form for studiebolig, men de medfølgende problemer ved det store projekt betød, at det nye ideal for kollegiebyggeri kort tid efter måtte revurderes. | ||
=== Opførelse og beliggenhed === | === Opførelse og beliggenhed === | ||
På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet. | På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet. | ||
Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave. | Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave. | ||
Skjoldhøjbaren blev oprettet i forbindelse med åbningen af Skjoldhøjkollegiet. Baren holdt åbent flere gange ugentligt fortrinvis for kollegiets beboere. I baren blev der også arrangeret koncerter, og flere af de største danske rockmusikere har således lagt vejen forbi. Spillestedet bliver karakteriseret som intimt og stemningsfyldt. Blandt andre har Thomas Helmig, Gnags, Povl Dissing, Lis Sørensen, Søs Fenger, D. A. D. med flere givet koncert i Skjoldhøjbaren. | |||
Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark. | Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark. | ||
| Linje 36: | Linje 45: | ||
I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger. | I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Kollegier i Aarhus]]. | * [[Kollegier i Aarhus]]. | ||
== Skjoldhøj Kollegiet på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=120364 Skjoldhøj Kollegiet]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
| Linje 47: | Linje 59: | ||
* Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016. | * Thomsen, Kristian Buhl: "3.000 kollegieværelser på 11 år", [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2016/2-kvartal/Ugens-Aarhushistorie-3-000-kollegievaerelser-paa-11-aar.aspx?sc_lang=da Ugens Aarhushistorie], Århus Stiftstidende 3. april 2016 og Aarhus Stadsarkivs hjemmeside 4. april 2016. | ||
[[Kategori:Arkitektur | [[Kategori: Arkitektur]] | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | |||
[[Kategori:Byer & bydele]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Kunst & litteratur]] | ||
[[Kategori:Kunst & litteratur]] | |||
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori: Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||