10.894
redigeringer
Nationalbankens Aarhus-filial: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (14 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus''' havde adresse på Domkirkepladsen 1. I 1842 opførte man en bygning til formålet, men den blevet revet ned i 1926 til fordel for en større bygning, der stadig findes på adressen i dag. Nu har Nykredit Aarhus lokaler i ejendommen. | '''Danmarks Nationalbanks filial i Aarhus''' havde adresse på Domkirkepladsen 1 (tidligere Bispegade 2). I 1842 opførte man en bygning til formålet, men den er blevet revet ned i 1926 til fordel for en større bygning, der stadig findes på adressen i dag. Nu har Nykredit Aarhus lokaler i ejendommen. | ||
Nationalbankbygningen fra 1926 blev fredet i 1996. | |||
[[Fil:Domkirkepladsen1.jpg|350px|thumb|right|Domkirkepladsen 1 med nationalbankbygningen fra 1926. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]] | |||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Domkirke-<br>pladsen 1''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Finans- og forsikrings-<br>institutioner'']] | |||
=== Fredning === | === Fredning === | ||
Den tidligere nationalbankbygning, der blev opført i 1926 efter tegninger af Axel Berg og ombygget i 1989 af C.F. Møllers Tegnestue, blev fredet i 1996. I fredningssagen den 22. februar 1996 blev fredningen begrundet med, at bygningen havde en fremragende kulturhistorisk værdi, selvom den endnu ikke var 100 år gammel. Der blev særligt lagt vægt på, at bygningen udstrålede: "diskretion, tilstedeværelse og soliditet ved sin allerede på opførelsestidspunktet gammeldags og noget tunge udformning og tilbagetrukne placering". Man vurderede, at bygningen tog: "skyldig hensyn til sin funktion som repræsentant for Danmarks Nationalbank og til sin placering som nabo til domkirke og rådhus". Restaureringen i 1989 var desuden udført med respekt for bygningens helhedskarakter. | |||
=== Bankens tidlige historie=== | === Bankens tidlige historie=== | ||
| Linje 19: | Linje 25: | ||
En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg]] fra 1885 til 1920. | En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg]] fra 1885 til 1920. | ||
===Pladsmangel=== | |||
På den anden side af århundredeskiftet var pladsen i Nationalbanken ved at være trang og bygningen slidt. Planer om en ny bygning vandt derfor frem. Det var vigtigt for Nationalbanken at blive i området, og det var vigtigt for [[Aarhus Byråd|byrådet]], at Nationalbankens jyske hovedfilial fortsat skulle ligge i Aarhus. Efter mange forhandlinger mellem byrådet og Nationalbankens repræsentant, højesteretssagfører Bülow, blev det endelig besluttet på byrådsmøde 17. december 1921, at Nationalbanken skulle overtage grunden på hjørnet af [[Bispegade]] og [[Rosensgade]]. Her skulle banken opføre en ny, monumental bygning. Til gengæld skulle banken afstå sin nuværende grund på nabogrunden, hvor bygningen skulle nedrives til fordel for en åben plads. | |||
For at få plads til Nationalbankens nye bygning skulle den tidligere stiftsprovstegård nedrives, og der måtte derfor findes en anden plads til kæmner- og bogholderkontorerne, der holdt til i denne bygning. Det blev løst ved opkøbet af [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8|8]], hvortil banken skulle yde økonomisk støtte. Derudover skulle banken bidrage med 75.000 kr. kontant til regulering af pladsen og gaden på grunden for bankens tidligere ejendom. | |||
===Ny bygning 1926=== | ===Ny bygning 1926=== | ||
| Linje 24: | Linje 36: | ||
Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide [[Bispegade]], blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste. | Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide [[Bispegade]], blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste. | ||
I | I forbindelse med indvielsen af den nye bygning bragte [[Århus Stiftstidende]] 31. januar 1926 en længere beskrivelse af Nationalbankens historie og gav følgende beskrivelse af den nye bygning: | ||
:"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags". | :"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags". | ||
I 1983 blev bankbygningen udvidet i en etage mod nord, således at de tre fløje er sammensluttet i nederste etage. | I 1983 blev bankbygningen udvidet i en etage mod nord, således at de tre fløje er sammensluttet i nederste etage. | ||
===Bygning sælges til Nykredit=== | ===Bygning sælges til Nykredit=== | ||
Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit, | Nationalbanken afhændede i 1989 bankbygningen, der blev købt af Nykredit, | ||
[[Christian Frederik Møller|C.F. Møllers]] Tegnestue udarbejde planerne for nyindretningen, bl.a. frilæggelse af det originale stukloft og etablering af en balkon, der "svæver" gennem det højloftede ekspeditionslokale uden kontakt til ydervæggene. | [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers]] Tegnestue udarbejde planerne for nyindretningen, bl.a. frilæggelse af det originale stukloft og etablering af en balkon, der "svæver" gennem det højloftede ekspeditionslokale uden kontakt til ydervæggene. | ||
=== Arkitektonisk beskrivelse === | === Arkitektonisk beskrivelse === | ||
Bygningen fremstår i det ydre stort set uforandret siden opførelsen. Facaderne er pudset med porfyrit med anvendelse af Nexø sandsten til indfatninger, sokkel, gesims og attika. Gavlhjørnerne, de tre midterste fag på sidefløjene og to piller på hovedfacaden er refendfugede. Ekspesitionslokalets syv store vinduer i hovedfacaden er indrammet med kvadrestik og afdækket med svær segementbuede fordakninger. Husets lave valmtag er kobbertækket. I det indre er trapperummet bevaret med bl.a. marmorgulv, mahognidøre og messinggelænder. I ekspeditionslokalet er det originale stukloft frilagt, og der er indføjet en moderne halogenlampe i hver af de ca. 300 rosetter til erstatning for den originale belysning, hvor kun hver anden række havde lampested. I direktørkontoret er såvel stuklofter som mahognipaneler og døre bevaret. | Bygningen fremstår i det ydre stort set uforandret siden opførelsen. Facaderne er pudset med porfyrit med anvendelse af Nexø sandsten til indfatninger, sokkel, gesims og attika. Gavlhjørnerne, de tre midterste fag på sidefløjene og to piller på hovedfacaden er refendfugede. Ekspesitionslokalets syv store vinduer i hovedfacaden er indrammet med kvadrestik og afdækket med svær segementbuede fordakninger. Husets lave valmtag er kobbertækket. I det indre er trapperummet bevaret med bl.a. marmorgulv, mahognidøre og messinggelænder. I ekspeditionslokalet er det originale stukloft frilagt, og der er indføjet en moderne halogenlampe i hver af de ca. 300 rosetter til erstatning for den originale belysning, hvor kun hver anden række havde lampested. I direktørkontoret er såvel stuklofter som mahognipaneler og døre bevaret. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | * [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | ||
| Linje 49: | Linje 61: | ||
* Wikipedia engelsk udgave. | * Wikipedia engelsk udgave. | ||
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | * Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/ | ||
* Aarhus Byrådsforhandlinger: 17.12.1921 | |||
* Århus Stiftstidende: 31.01.1926 | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Banker & Sparekasser]] | [[Kategori: Banker & Sparekasser]] | ||