10.894
redigeringer
Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (11 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
56.156723,10.206895~[[ | 56.156723,10.206895~[[Frederiksbroen]]; | ||
|width=378 | |width=378 | ||
|height=200 | |height=200 | ||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | [[Fil:Frederiks Bro 1907.jpg|350px|thumb|right|Frederiks Broen ved [[Immervad]] fotograferet omkring 1907.]] | ||
'''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å | '''Frederiksbroen''' eller '''Frederiks Bro''' ligger ved [[Immervad]]. Det var den første bro, der blev bygget over [[Aarhus Å]], og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev forbundet, og broen skabte derfor en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede blandt andet i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv. | ||
Efter [[Åboulevarden|overdækningen]] af åen i 1930'erne | Efter [[Åboulevarden|overdækningen]] af åen i 1930'erne opførtes en ny bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og [[Frederiksbroen (på Frederiks Allé)|broen på Frederiks Allé]], som strækker sig over banelegemerne. | ||
=== Broens tidligste historie === | === Broens tidligste historie === | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
[[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]] | [[Fil:Th Thrues Boghandel 1899.jpg|350px|thumb|right|Th. Thrues Bog- og papirhandel. Immervad 4. 1899 - Foto: danskebilleder.dk]] | ||
Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. | Området omkring Frederiksbroen var og er et pulserende midtpunkt i Aarhus. Broen skabte en sammenhæng i byens centrum, hvilket gav gode forudsætninger for, at et handelsliv kunne blomstre her. Jo større byen blev, des mere liv sås i gaderne ved broen. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til områdets butikker og kælderbeværtninger. Frem til slutningen af 1800-tallet fandtes forskellige mindre forretninger i området omkring broen, men i slutningen af 1800-tallet blev disse større og mere specialiseret. | ||
En af de butikker, der lå ved | En af de butikker, der lå ved Frederiksbroen i første halvdel af 1800-tallet var [[Andreas Thomsens]] forretning med forskellige manufakturvarer. Foruden disse solgte han kaffe, sukker, sirup, te, forskellig slags alkohol, linolie, bleghvidt, skrivepapir, jernplader, tjære og meget mere. Området havde flere klædeforretninger, og [[C. Hviid]]s salg af "Modepynt" var en af dem. Den lå på Frederiksgade lige ved broen. En anden var [[J.P. Brændstrup]], som blandt andet solgte: "diverse Shawler og Tørklæder i Silke-, Uld- og Bomuld", og i 1848 åbnede [[A. Dahl]] en modehandel med salg af blandt andet hatte og kapper. | ||
Tæt ved broen lå desuden en farvergård. Den blev købt af farver [[Niels Frederik Jahnsen]] i 1793. I 1824 overtog sønnen [[Anders Rasmus Jahnsen]] forretningen, som med enkelte modifikationer fortsatte driften frem til 1875. Et andet farveri, der lå tæt på broen, var [[A. Jahnsen R. Jahnsen]], som fandtes på [[Store Torv]] i 1820'erne. | |||
I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer. | I slutningen af 1800-tallet begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. De mindre farverier, kolonial-og småforretninger blev samtidig erstattet af specialiserede forretninger med store vinduespartier. En af disse var [[Ludvig Schmidt|Ludvig Schmidts]] isenkramforretning, som lå i Immervad i slutningen af 1800-tallet. En anden var [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues]] boghandel på Immervad 4, som han overtog i 1858. I 1876 opførte han en ny bygning, hvor han indrettede stilfulde, smukke lokaler og store butiksvinduer. | ||
| Linje 45: | Linje 47: | ||
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion. | Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af [[Åboulevarden]]. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]] | * [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]] | ||
| Linje 61: | Linje 63: | ||
* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3 | * Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3 | ||
* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960 | * Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960 | ||
* | * Århus Stiftstidende, 23.04.1819, 04.09.1896, 15.02.1828, 27.04.1842, 03.06.1840 | ||
* Aarhus Byrådsforhandlinger 04.07.1872 | |||
* Aarhus | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||