2.837
redigeringer
Vestergade 5: Forskelle mellem versioner
→Bandagisten Kaiser
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen af ombygningen blev en totalt nyt forhus i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94503</ref>. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården. | Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen af ombygningen blev en totalt nyt forhus i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94503</ref>. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården. | ||
=== | ===Borgmesterens gård=== | ||
Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand [[Niels Hviid]]. Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester. | Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand [[Niels Hviid]]. Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Tobaksfabrikant og løjtnant [[Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870)]] overtog i 1824 stedet. | Tobaksfabrikant og løjtnant [[Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870)]] overtog i 1824 stedet. | ||
Siegumfeldt blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes. Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. Den videnskabelige | Siegumfeldt blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes. Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. [[Den videnskabelige Realskole]] kunne indlede sin virksomhed i de ledige lokaler efter Siegumfeldt 5. november 1839, hvorefter man i 1842 flyttede skolen til nye bygninger i Dynkarken. | ||
===Dampmaskinen rykker ind=== | ===Dampmaskinen rykker ind=== | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset, først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset, først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | ||
I 1883 etablerede købmand [[Jens Christian Møller (1853-1945)]] sammen med sin kompagnon [[Christian Christensen]] en trikotagehandel i ejendommen. Han var født i Gjellerup Sogn ved Herning | I 1883 etablerede købmand [[Jens Christian Møller (1853-1945)]] sammen med sin kompagnon [[Christian Christensen]] en trikotagehandel i ejendommen. Han var født i Gjellerup Sogn ved Herning som søn af en husmand. Via en læretid i Vejle kom han til Vestergade i Aarhus. Da han senere begyndte med produktion af egne strikvarer, blev stedet for trangt, og i 1898 flyttede han sit maskinstrikkeri til [[Hjelmensgade 2]] og i september 1906 videre til [[Skt. Paulsgade 25]] til en nyopført fabrik efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Møller]]. | ||
Samme arkitekt havde et par år forinden tegnet palæet "Solhjem", [[Strandvejen 96]], for trikotagefabrikanten. Møller deltog gerne i byens offentlige liv og foreninger. Han var valgt ind i byrådet fra 1909 til 1934 for de konservative. Desuden var han valgt til Landstinget fra 1918 til 1928. | Samme arkitekt havde et par år forinden tegnet palæet "Solhjem", [[Strandvejen 96]], for trikotagefabrikanten. Møller deltog gerne i byens offentlige liv og foreninger. Han var valgt ind i byrådet fra 1909 til 1934 for de konservative. Desuden var han valgt til Landstinget fra 1918 til 1928. | ||
| Linje 71: | Linje 71: | ||
Der kom i 1915 i stueetagens vestlige side en blomsterforretning ved gartner [[Axel Nielsen]] (født 1894). Den blev etableret 40 år tidligere i Møllestien 59 af [[Anders Frederik Nielsen]] (1852-1934). Her i Vestergade varede den kun til 1924, hvor den blev overtaget af blomsterhandler [[Jens Buttenschøn]] fra Hjelmensgade. | Der kom i 1915 i stueetagens vestlige side en blomsterforretning ved gartner [[Axel Nielsen]] (født 1894). Den blev etableret 40 år tidligere i Møllestien 59 af [[Anders Frederik Nielsen]] (1852-1934). Her i Vestergade varede den kun til 1924, hvor den blev overtaget af blomsterhandler [[Jens Buttenschøn]] fra Hjelmensgade. | ||
Omkring 2020 fandt man disse forretninger | Omkring 2020 fandt man disse forretninger i stueetagen: [[Birthe Gleerup since 1990]] (damefrisør). [[Utzon i 1982]] (etableret af buntmager [[Peter Utzon]] (1936-1985)) lå her i næsten 40 år, inden den i 2021 flyttede til Volden og blev oprindelig drevet som en luksuriøs pelshandel, Aarhus’ svar på Birger Christensen, men havde i de senere år medtaget modetøj og interiør. Mulberry, det internationale brand, har et eksklusivt udvalg af tasker i høj kvalitet i forskellige skind og farver. Butikken blev i 1997 indrettet af godsejer [[Dorthe Nissen]] fra Serritslevgård. | ||
== Vestergade 5 på AarhusArkivet == | == Vestergade 5 på AarhusArkivet == | ||
| Linje 77: | Linje 77: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]] | * Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | ||
* Den indre by Århus, 1984 | * Den indre by Århus, 1984 | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | ||