2.837
redigeringer
Vestergade 5: Forskelle mellem versioner
→Bandagisten Kaiser
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| (18 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Infoboks-bygning | |||
|titel=Vestergade 5 | |titel=Vestergade 5 | ||
|billede=Fil:Vestergade5.jpg | |billede=Fil:Vestergade5.jpg | ||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen af ombygningen blev en totalt nyt forhus i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94503</ref>. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården. | Brandtaksationsprotokollen for 1857 viser, at konsekvensen af ombygningen blev en totalt nyt forhus i tre etager, måske byens anseligste hus fra 1850'ernes sen-klassicistiske arkitektur<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/locations/94503</ref>. En tre etager høj sidebygning opførtes samtidig inde i gården. Ateliervinduer opførtes i 1861. De øvrige bygninger inde i gården blev ændret til omtrent det nuværende udseende i årene 1863, 1866 og 1878. Endelig blev der i 1881-83 indrettet lejligheder i husene inde i gården. | ||
=== | ===Borgmesterens gård=== | ||
Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand [[Niels Hviid]]. Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester. | Stedet her var i begyndelsen af 1700-tallet blevet en stor købmandsgård. Huset langs gaden var på 15 fag bindingsværk og i 2 etager. I 1791 blev gården overtaget af rådmand [[Niels Hviid]]. Fra 1801 til sin død i 1813 var han borgmester. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Tobaksfabrikant og løjtnant [[Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870)]] overtog i 1824 stedet. | Tobaksfabrikant og løjtnant [[Christian Anton Siegumfeldt (1795-1870)]] overtog i 1824 stedet. | ||
Siegumfeldt blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes. Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. Den videnskabelige | Siegumfeldt blev født i København, hvor han siden blev officer ved artilleriet på Kronborg. Via Randers, hvor han i 1821 blev gift med Dorthea Hjelmdrup, kom han til Aarhus i 1824. Året efter erhvervede han borgerskab som tobaksfabrikant. Han fik ikke nogen større succes. Siegumfeldt satte gården til salg i 1839, og i 1840 blev den solgt ved auktion. Han flyttede til Ebeltoft, hvor han fik arbejde ved toldvæsenet som toldassistent. [[Den videnskabelige Realskole]] kunne indlede sin virksomhed i de ledige lokaler efter Siegumfeldt 5. november 1839, hvorefter man i 1842 flyttede skolen til nye bygninger i Dynkarken. | ||
===Dampmaskinen rykker ind=== | ===Dampmaskinen rykker ind=== | ||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
===Sprogforskeren Karl Verner=== | ===Sprogforskeren Karl Verner=== | ||
[[Fil:Vg5-mindeplade.jpg|350px|thumb|right|Mindepladen, der markerer at sprogforskeren Karl Verner er født i Vestergade 5. Foto: Leif Dehnits | [[Fil:Vg5-mindeplade.jpg|350px|thumb|right|Mindepladen, der markerer, at sprogforskeren Karl Verner er født i Vestergade 5. Foto: Leif Dehnits.]] | ||
Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren [[Karl Adolf Verner (1846-1896) | Karl Verner]]. Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. | Af de seks sønner var der især én, der blev kendt i eftertiden – nemlig sprogforskeren [[Karl Adolf Verner (1846-1896) | Karl Verner]]. Han er mindet ved en tavle på facaden af huset, hvor han blev født. Gennem studier af germanske og slaviske sprog påpegede han en lydmæssig regelmæssighed kendt som Werners Lov. Han udnævnes i 1888 til professor i slavisk sprog og litteratur ved Københavns Universitet. | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset, først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | I 1845 og de følgende år boede der guldsmede til leje i baghuset, først Poul Hjort og derefter Emanuel Christensen. | ||
I 1883 etablerede købmand [[Jens Christian Møller (1853-1945)]] sammen med sin kompagnon [[Christian Christensen]] en trikotagehandel i ejendommen. Han var født i Gjellerup Sogn ved Herning | I 1883 etablerede købmand [[Jens Christian Møller (1853-1945)]] sammen med sin kompagnon [[Christian Christensen]] en trikotagehandel i ejendommen. Han var født i Gjellerup Sogn ved Herning som søn af en husmand. Via en læretid i Vejle kom han til Vestergade i Aarhus. Da han senere begyndte med produktion af egne strikvarer, blev stedet for trangt, og i 1898 flyttede han sit maskinstrikkeri til [[Hjelmensgade 2]] og i september 1906 videre til [[Skt. Paulsgade 25]] til en nyopført fabrik efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Møller]]. | ||
Samme arkitekt havde et par år forinden tegnet palæet "Solhjem", [[Strandvejen 96]] for trikotagefabrikanten. Møller deltog gerne i byens offentlige liv og foreninger. Han var valgt ind i byrådet fra 1909 til 1934 for de konservative. Desuden var han valgt til Landstinget fra 1918 til 1928. | Samme arkitekt havde et par år forinden tegnet palæet "Solhjem", [[Strandvejen 96]], for trikotagefabrikanten. Møller deltog gerne i byens offentlige liv og foreninger. Han var valgt ind i byrådet fra 1909 til 1934 for de konservative. Desuden var han valgt til Landstinget fra 1918 til 1928. | ||
===Fotoatelier på tag-etagen=== | ===Fotoatelier på tag-etagen=== | ||
[[Fil:Vg5ann1.jpeg|350px|thumb|right|Jørgen Christian Odense (1834-1899) var | [[Fil:Vg5ann1.jpeg|350px|thumb|right|Jørgen Christian Odense (1834-1899) var en af mange fotografer gennem tiden i Vestergade 5. Han var oprindelig maler, syslede med fotografiet fra 1861 til 1870, men vendte derefter tilbage til malerfaget. | ||
(Aarhuus Stiftstidende 26. | (Aarhuus Stiftstidende 26. juni 1866)]] | ||
Et fotoatelier med store vinduer i tag-etagen blev tilføjet bygningen i 1861 på foranledning af fotograf Emil Rye (1820-1890). Han arbejdede her i to år, hvorefter han rejste til Odense. Han fulgtes af maler [[Andreas Fritz (1828-1906)]] fra 1863 til 1865. | Et fotoatelier med store vinduer i tag-etagen blev tilføjet bygningen i 1861 på foranledning af fotograf Emil Rye (1820-1890). Han arbejdede her i to år, hvorefter han rejste til Odense. Han fulgtes af maler [[Andreas Fritz (1828-1906)]] fra 1863 til 1865. | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
===Bandagisten Kaiser=== | ===Bandagisten Kaiser=== | ||
[[Fil:Vg5 JP1910 08 11 s8-3-kaiser.jpg|350px|thumb|right|W. Kaiser udviklede sig til en stor bandagistvirksomhed, som i 1930 blev købt af Simonsen & Weel. (Jyllands-Posten, 11. august 1910)]] | |||
Wilhelm August Kaisers instrumentmager-forretning blev etableret i Vestergade 5 i 1894 i stueetagens østlige side. [[Wilhelm August Kaiser (1863-)]] blev født i Horsens i, hvor hans fader ligeledes var instrumentmager. Forretningen udviklede sig til en stor bandagistvirksomhed, som i 1930 blev købt af [https://www.sw.dk Simonsen & Weel] fra København. Wilhelm Kaiser fortsatte i forretningen frem til 1944, og levede derefter som pensionist til sin død i 1952. | Wilhelm August Kaisers instrumentmager-forretning blev etableret i Vestergade 5 i 1894 i stueetagens østlige side. [[Wilhelm August Kaiser (1863-)]] blev født i Horsens i, hvor hans fader ligeledes var instrumentmager. Forretningen udviklede sig til en stor bandagistvirksomhed, som i 1930 blev købt af [https://www.sw.dk Simonsen & Weel] fra København. Wilhelm Kaiser fortsatte i forretningen frem til 1944, og levede derefter som pensionist til sin død i 1952. | ||
| Linje 69: | Linje 71: | ||
Der kom i 1915 i stueetagens vestlige side en blomsterforretning ved gartner [[Axel Nielsen]] (født 1894). Den blev etableret 40 år tidligere i Møllestien 59 af [[Anders Frederik Nielsen]] (1852-1934). Her i Vestergade varede den kun til 1924, hvor den blev overtaget af blomsterhandler [[Jens Buttenschøn]] fra Hjelmensgade. | Der kom i 1915 i stueetagens vestlige side en blomsterforretning ved gartner [[Axel Nielsen]] (født 1894). Den blev etableret 40 år tidligere i Møllestien 59 af [[Anders Frederik Nielsen]] (1852-1934). Her i Vestergade varede den kun til 1924, hvor den blev overtaget af blomsterhandler [[Jens Buttenschøn]] fra Hjelmensgade. | ||
Omkring 2020 fandt man disse forretninger | Omkring 2020 fandt man disse forretninger i stueetagen: [[Birthe Gleerup since 1990]] (damefrisør). [[Utzon i 1982]] (etableret af buntmager [[Peter Utzon]] (1936-1985)) lå her i næsten 40 år, inden den i 2021 flyttede til Volden og blev oprindelig drevet som en luksuriøs pelshandel, Aarhus’ svar på Birger Christensen, men havde i de senere år medtaget modetøj og interiør. Mulberry, det internationale brand, har et eksklusivt udvalg af tasker i høj kvalitet i forskellige skind og farver. Butikken blev i 1997 indrettet af godsejer [[Dorthe Nissen]] fra Serritslevgård. | ||
== Vestergade 5 på AarhusArkivet == | == Vestergade 5 på AarhusArkivet == | ||
| Linje 75: | Linje 77: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki | |||
* Den indre by Århus, 1984 | * Den indre by Århus, 1984 | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 215 | ||