Villa Alba: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
<div class="tright">{{#display_map:
56.138174995279904, 10.206548052125601~[[Villa Alba]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.138174995279904, 10.206548052125601
|align=right
}}</div>
[[Fil:Villa Alba, ca. 1906, ukendt.jpg|thumb|right|350px|Villa Alba til venstre i billedet med [[Dalgas Avenue]] til højre. Ca. 1906.]]
[[Fil:Villa Alba, ca. 1906, ukendt.jpg|thumb|right|350px|Villa Alba til venstre i billedet med [[Dalgas Avenue]] til højre. Ca. 1906.]]


Den statelige '''Villa Alba''' stod færdig i 1904. I dag har villaen adresse på [[Chr. Filtenborgs Plads]] 1. Pladsen er opkaldt efter villaens oprindelige ejer [[Christian Filtenborg]].
Den statelige '''Villa Alba''' stod færdig i 1904. I dag har villaen adresse på [[Chr. Filtenborgs Plads 1]], men ved opførelsen fik "Grosserer Filtenborgs Villa" adressen [[Strandvejen 86]]. Pladsen hvorved villaen i dag ligger er opkaldt efter villaens oprindelige ejer [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg]].


===En pragtvilla på Strandvejen===
===En pragtvilla på Strandvejen===
Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste. Da han i starten af 1900-tallet skulle bytte herskabslejligheden i [[Ryesgade|Ryesgade 1]] ud med en ny villa, blev der ikke sparet på noget. Med en placering på det netop udstykkede areal langs den sydligste del af [[Strandvejen]] fik Filtenborg ikke bare en fantastisk udsigt, men også prominente naboer som arkitekt [[Hack Kampmann]] og [[Aarhus Oliefabrik|oliedirektør]] [[Frederik Lausen]].  
Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste. Da han i starten af 1900-tallet skulle bytte herskabslejligheden i [[Ryesgade|Ryesgade 1]] ud med en ny villa, blev der ikke sparet på noget. Med en placering på det netop udstykkede areal langs den sydligste del af [[Strandvejen]] fik Filtenborg ikke bare en fantastisk udsigt, men også prominente naboer som arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Aarhus Oliefabrik|oliedirektør]] [[Martin Frederik Lausen]].  


Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt [[Sophus Kühnel]], der i Aarhus blandt havde stået bag flere store offentlige byggerier som [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]]. Villaen blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde.
Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]], der i Aarhus blandt havde stået bag flere store offentlige byggerier som [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]]. Villaen blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde.


===Byrådet i stukrelief===
===Byrådet i stukrelief===
Linje 12: Linje 21:


===Efter Filtenborg===
===Efter Filtenborg===
Villaen blev siden privatbolig for først direktør [[Carl William Busche]] fra [[Aarhus Kul Compagnie]] og efterfølgende for klichéfabrikant [[Charles Otto Hammerschmidt]]. I 1950 ophørte villaen som privatbolig, da Indre Mission købte huset og indrettede det til Diakonhøjskole. I 1974 blev villaen til rederidomicil, da [[Niels Blæsbjerg]] købte Villa Alba. Siden 1996 har den tidligere herskabsvilla fungeret som domicil for [[Schouw & Co]].
Villaen blev siden privatbolig for først direktør [[Carl William Busch (1872-1938)]] fra [[Aarhus Kul Compagnie]] og efterfølgende for klichéfabrikant [[Charles Otto Hammerschmidt]]. I 1950 ophørte villaen som privatbolig, da Indre Mission købte huset og indrettede det til Diakonhøjskole. I 1974 blev villaen til rederidomicil, da [[Niels Blæsbjerg]] købte Villa Alba. Siden 1996 har den tidligere herskabsvilla fungeret som domicil for [[Schouw & Co]].
 
== Villa Alba på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Villa+Alba Villa Alba]}}


==Litteratur, kilder og henvisninger==
==Litteratur, kilder og henvisninger==
Linje 20: Linje 32:
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:primary|56.138176|10.206596}}

Nuværende version fra 22. dec. 2022, 13:52

Indlæser kort...
Villa Alba til venstre i billedet med Dalgas Avenue til højre. Ca. 1906.

Den statelige Villa Alba stod færdig i 1904. I dag har villaen adresse på Chr. Filtenborgs Plads 1, men ved opførelsen fik "Grosserer Filtenborgs Villa" adressen Strandvejen 86. Pladsen hvorved villaen i dag ligger er opkaldt efter villaens oprindelige ejer Christian Gøtzsche Filtenborg.

En pragtvilla på Strandvejen

Filtenborg var en rig mand – i perioder byens rigeste. Da han i starten af 1900-tallet skulle bytte herskabslejligheden i Ryesgade 1 ud med en ny villa, blev der ikke sparet på noget. Med en placering på det netop udstykkede areal langs den sydligste del af Strandvejen fik Filtenborg ikke bare en fantastisk udsigt, men også prominente naboer som arkitekt Hack Kampmann og oliedirektør Martin Frederik Lausen.

Som arkitekt til sin nye villa hyrede Filtenborg den anerkendte arkitekt Sophus Frederik Kühnel, der i Aarhus blandt havde stået bag flere store offentlige byggerier som ArtillerikasernenLangelandsgade og brandstationen i Ny Munkegade. Villaen blev opført i tufsten, der var blevet fragtet op ad Rhinen, mens villaens indre blev præget af søjler, buer og udsøgt stukarbejde.

Byrådet i stukrelief

Godt nok var Filtenborg født og opvokset i Randers, men en større bypatriot skal man lede længe efter. Han var omkring forrige århundredeskift dybt engageret i livet i Aarhus. Fra 1897-1909 var han medlem af byrådet – noget som også kom til udtryk i Villa Alba. Fantasifulde stukrelieffer i husets hall skulle efter sigende forestille kollegaer fra Filtenborgs tid i byrådet – nogle ser rare ud, andre ser djævelske ud.

Efter Filtenborg

Villaen blev siden privatbolig for først direktør Carl William Busch (1872-1938) fra Aarhus Kul Compagnie og efterfølgende for klichéfabrikant Charles Otto Hammerschmidt. I 1950 ophørte villaen som privatbolig, da Indre Mission købte huset og indrettede det til Diakonhøjskole. I 1974 blev villaen til rederidomicil, da Niels Blæsbjerg købte Villa Alba. Siden 1996 har den tidligere herskabsvilla fungeret som domicil for Schouw & Co.

Villa Alba på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Villa Alba

Litteratur, kilder og henvisninger