Langenæs Sogn: Forskelle mellem versioner
mNo edit summary |
|||
| Linje 195: | Linje 195: | ||
'''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken. | '''Langenæs Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Domprovsti]] ([[Aarhus Stift]]). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i [[Hasle Herred]]. Langenæs Sogn blev udskilt af [[Sankt Lukas Sogn]] i 1966. [[Langenæskirken]] (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken. | ||
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs [[Søndre Ringgade]], [[Jyllands Allé]] ned mod [[Dyrehavevej]] og [[Husumvej]] frem til [[Marselis Boulevard]]. | |||
Langenæs | |||
===Sognets historie=== | ===Sognets historie=== | ||
Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af [[Skt. Pauls Sogn]], som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]]. [[Skt. Lukas Kirke]] blev indviet i 1926. | |||
Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af [[Skt. Pauls Sogn]], som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af [[Skt. Lucas Kirkeplads|Skt. Lukas Kirkeplads]]. [[Skt. Lukas Kirke]] blev indviet i 1926. | |||
I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000. | I 1960'erne var [[Sankt Lukas Sogn|Skt. Lukas Sogn]] imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede [[Langenæs|Langenæskvarter]]. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000. | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | |||
===Sognets kirke=== | ==== Sognets kirke ==== | ||
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en [[Langenæskirken|kirke]]. De første spadestik blev taget i [[Kirkedammen]] den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget. | Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en [[Langenæskirken|kirke]]. De første spadestik blev taget i [[Kirkedammen]] den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget. | ||
Versionen fra 27. okt. 2022, 13:43
Langenæs Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, og hører under Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Hasle Herred. Langenæs Sogn blev udskilt af Sankt Lukas Sogn i 1966. Langenæskirken (eller Langenæs Kirke) er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 6.718 indbyggere, hvoraf 4.935 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Langenæs Sogn har en udbredelse, der er større end selve Langenæs-området; det strækker sig fra baneterrænet langs Søndre Ringgade, Jyllands Allé ned mod Dyrehavevej og Husumvej frem til Marselis Boulevard.
Sognets historie
Langenæs sogn blev til omkring 1912. Inden da var sognet en del af Skt. Pauls Sogn, som var blevet landets største sogn uden for København. Blandt andet på grund af Frederiksbjergs (vest og øst) voldsomme udbygning. Byrådet ønskede derfor at opdele Skt. Pauls sogn, og man vedtog en plan om en forlængelse af Ingerslevs Boulevard og en anlæggelse af Skt. Lukas Kirkeplads. Skt. Lukas Kirke blev indviet i 1926.
I 1960'erne var Skt. Lukas Sogn imidlertid blevet alt for stort og uoverkommeligt for de to præster, som var tilknyttet sognet. Derfor oprettede man Langenæs Sogn efter det nyoprettede Langenæskvarter. Skt. Lukas Sogn rummede inden udskillelsen 33.000 mennesker, hvoraf Langenæs Sogn overtog 10.000.
Sognets byområder, kendetegn og vartegn
Sognets kirke
Efter oprettelsen af Langenæs Sogn blev man enige om, at området skulle have en kirke. De første spadestik blev taget i Kirkedammen den 31. januar 1964. To år efter var kirken færdigbygget.
Undervejs i byggeprocessen løb man pludselig ind i økonomiske vanskeligheder og manglede 100.000 kr. Man forsøgte at løse problemet ved at appellere til beboerne på Frederiksbjerg om at yde et månedligt bidrag gennem et helt år. Frivillige bidrag ansås som den eneste vej ud af vanskelighederne, da men ikke regnede med, at staten ville gribe ind. Pengene blev da også samlet ind, og kirken kunne indvies den 13. marts 1966.
Arkitekterne Graves og Richter tegnede kirken, der ved færdiggørelsen havde kostet ca. 2 mio. kr.
Befolkningsudvikling i Langenæs Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1970 | 8.502 |
| 1980 | 6.536 |
| 1990 | 6.151 |
| 2000 | 6.151 |
| 2002 | 6.296 |
| 2007 | 6.269 |
| 2010 | 6.393 |
| 2015 | 6.708 |
| 2020 | 6.944 |
| 2022 | 6.718 |
Se også
Langenæs Sogn på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Statistisk Årbog for Århus, 2003.
- Langenæs Posten, "Langenæs fra 1600-tallet frem mod vor tid", 1. aug. 1990
- Sogn.dk. Langenæs Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/langenaes/fakta-om-sognet
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8119 Langenæs Sogn (Aarhus Kommune).
