Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930): Forskelle mellem versioner
m (Phillip Stadsarkivet flyttede siden Oscar Ditlev Emil Jørgensen til Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)) |
m (omstrukturering af Oscar Jørgensens side) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Oscar ditlev.jpg|300px|thumb|right|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]] | [[Fil:Oscar ditlev.jpg|300px|thumb|right|Oscar Ditlev Emil Jørgensen]] | ||
'''Oscar Ditlev Emil Jørgensen''' (født 19. juli 1860 i København, død i 1930) var [[Stadsingeniørens Kontor|Stadsingeniør]] i Aarhus Købstad, hvor blandt andet i 1896 af [[Aarhus Byråd]] blev bedt om at planlægge området syd for Banegraven. | |||
Ridder af Dannebrog, cand. polyt. 1883. | |||
[[ | Arbejdede under [[Københavns Vej- og Kloakvæsen]] 1884-87. Stadsingeniør i Odense 1888, Frederiksberg 1889-92. Fredericia 1893-94. Stadsingeniør i Aarhus fra 1894. I bestyrelsen for Stads- og Havneingeniørforeningen siden 1906; Formand i nævnte bestyrelse siden 1915. Fhv. formand for selskabet [[Polyhymnia]]. Ordfører for 2. sektion i Landsudstillingens (1919) Byggeudvalg. Af større arbejder: Omordning af Aarhus vandforsyning fra åvand til kildevand. Omordning af byens kloakforhold ved indførelse af w.c.-systemet. Udarbejdet bebyggelsesplaner for flere dele af byen osv. | ||
== Den første byplan for Aarhus i 1896 == | |||
I 1874 havde byen fra [[Viby Sogn]] indlemmet området mellem den gamle banegrav og ud til, hvor [[Ingerslevs Boulevard]] løber. Dette område [[Frederiksbjerg]] var nu næsten udbygget, og derfor købte byen den 18. april 1896 [[Marselisborg Gods]] af indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]]. | |||
Tiden krævede, at byen påtog sig opgaven med at planlægge, hvor bebyggelse, veje og anden infrastruktur skulle placeres, og Byrådet bad derfor kommunens stadsingeniør Oscar Jørgensen om at komme med et forslag til ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”, der reelt var den først byplan for Aarhus Købstad. | |||
Byplanen blev behandlet i Byrådet i slutningen af 1896, hvor den blev afvist. | |||
Jørgensen var optaget af datidens trafikale problemer, herunder hvordan den kommende trafik fra de nye boligområder i [[Mølleengen]] skulle afvikles. Han foreslog derfor en bro, senere kaldet [[Ewaldsbroen]], over banegraven med videre forbindelse til [[Skanderborgvej]], så beboerne i [[Mølleengen]] slap for omvejen omkring [[Vester Allé]]. | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus | * Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus | ||
*Torben Aastrups hjemmeside: [http://www.aastrup.de Stadsingeniør Oscar Jørgensens byplan] | |||
*Torben Aastrup om Jørgensens bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: [http://www.aastrup.de 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget] | |||
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]] | |||
[[Kategori:Embedsmænd]] | |||
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]] | |||
Versionen fra 22. sep. 2022, 12:04
Oscar Ditlev Emil Jørgensen (født 19. juli 1860 i København, død i 1930) var Stadsingeniør i Aarhus Købstad, hvor blandt andet i 1896 af Aarhus Byråd blev bedt om at planlægge området syd for Banegraven.
Ridder af Dannebrog, cand. polyt. 1883.
Arbejdede under Københavns Vej- og Kloakvæsen 1884-87. Stadsingeniør i Odense 1888, Frederiksberg 1889-92. Fredericia 1893-94. Stadsingeniør i Aarhus fra 1894. I bestyrelsen for Stads- og Havneingeniørforeningen siden 1906; Formand i nævnte bestyrelse siden 1915. Fhv. formand for selskabet Polyhymnia. Ordfører for 2. sektion i Landsudstillingens (1919) Byggeudvalg. Af større arbejder: Omordning af Aarhus vandforsyning fra åvand til kildevand. Omordning af byens kloakforhold ved indførelse af w.c.-systemet. Udarbejdet bebyggelsesplaner for flere dele af byen osv.
Den første byplan for Aarhus i 1896
I 1874 havde byen fra Viby Sogn indlemmet området mellem den gamle banegrav og ud til, hvor Ingerslevs Boulevard løber. Dette område Frederiksbjerg var nu næsten udbygget, og derfor købte byen den 18. april 1896 Marselisborg Gods af indenrigsminister Hans Peter Ingerslev.
Tiden krævede, at byen påtog sig opgaven med at planlægge, hvor bebyggelse, veje og anden infrastruktur skulle placeres, og Byrådet bad derfor kommunens stadsingeniør Oscar Jørgensen om at komme med et forslag til ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m. m.”, der reelt var den først byplan for Aarhus Købstad.
Byplanen blev behandlet i Byrådet i slutningen af 1896, hvor den blev afvist.
Jørgensen var optaget af datidens trafikale problemer, herunder hvordan den kommende trafik fra de nye boligområder i Mølleengen skulle afvikles. Han foreslog derfor en bro, senere kaldet Ewaldsbroen, over banegraven med videre forbindelse til Skanderborgvej, så beboerne i Mølleengen slap for omvejen omkring Vester Allé.
Litteratur og kilder
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
- Torben Aastrups hjemmeside: Stadsingeniør Oscar Jørgensens byplan
- Torben Aastrup om Jørgensens bro over Banegraven og dens betydning for eftertidens byplanlægning: 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget
