Vestergade 3: Forskelle mellem versioner
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.15756948887455,10.206456281262858~Vestergade 3; |width=378 |height=200 |zoom=16 |center=56.15756948887455,10.206456281262858 |align=right }}</div> '''Vestergade 3''' er en af de mest centrale adresser på Vestergade og rummer udover forbygningen med facade ud til Vestergade, der blot har adressen Vestergade 3, flere bagbygninger med adresser fra Vestergade 3A-3D. Den nuværende bygning på Vestergade 3 blev opført omkri...") |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 26. jul. 2022, 14:27
Vestergade 3 er en af de mest centrale adresser på Vestergade og rummer udover forbygningen med facade ud til Vestergade, der blot har adressen Vestergade 3, flere bagbygninger med adresser fra Vestergade 3A-3D.
Den nuværende bygning på Vestergade 3 blev opført omkring år 1750 som en toetages købmandsgård i bindingsværk. Matriklens historie rækker dog meget længere tilbage i tiden, og det kan formodes, at den var bebygget så tidligt som i 900-tallet, hvor området begyndte at blive taget i brug. På dette tidspunkt lå Vestergade uden for byens voldanlæg, men var den vigtigste gade ind og ud af byen i vest.
I forbindelse med en omfattende renovering af Vestergade 3 foretog Moesgaard Museum flere udgravninger på matriklen i foråret 2003. Her blev der fundet ældre kulturlag fra tidlig middelalder omkring 1000-1100-tallet, som bestod af stolpehuller, en træsat brønd, muligvis rester af en smedje samt endnu en formodet brønd.
Helligåndsklostret
Helligåndsklostret lå lige uden for Borgporten ved Lille Torv, omtrent på samme område som Magasin ligger i dag - og dermed lige i nærheden af Vestergade 3. Hvornår det blev grundlagt er uvist, men det er sandsynligt, at det har været omkring sidste del af 1200-tallet. Kirkegården forblev derefter i brug frem til ca. 1541.
I forbindelse med ovennævnte udgravning af Vestergade 3, fandt arkæologer fra Moesgaard Museum rester fra det middelalderlige Helligåndshus i form af seks begravelser, formodentlig fra Helligåndsklostrets kirkegård. Disse blev lokaliseret i kælderen til ejendommens vestlige fløj. Ud over skeletter i de seks begravelser fandt man otte enkelte knogler fra andre individer.
I gården til Vestergade 3 fandtes ikke spor efter begravelser, men her opdagede man i stedet fundamenter og gulve fra Helligåndsklostrets hospitalsbygninger.
Købmands- og borgmestergård
Det tyder på, at der har været aktivitet på matriklen ved Vestergade 3 mellem dens anvendelse som kirkegård og opførelsen af den nuværende bygning på adressen i 1750. Blandet andet har man fundet levn efter en brønd, der blev tilkastet i 1600-1700-tallet, og skriftlige kilder beretter, at den sydlige del af matriklen var "Stykke Jord i den Hellig Aands Have" i 1683-1693. Derudover var matriklen tilsyneladende inddelt i små bidder, der tilhørte forskellige borgere. I hvert fald lå der flere småboder og samt en gård på grunden. Gården var "Kiersten Langballes Gaard med Fruchthauge" og blev tilsyneladende solgt til borgmester Michel Michelsen Malling.
I 1752 var gården beboet af Maren Olufsdatter Kjærsgaard og hendes søn, Ole Kjærsgaard. Senere overgik gården til købmand Oluf Kiersgaard (1717-1762), der tilsyneladende var en slægtning til de førnævnte. Det var formodentlig ved hans død i 1762 at gården blev overtaget af købmand Johannes Christensen Høst (1731-1802). Af folketællinger fra 1787 kan man se, at Høst boede der sammen med hans kone, Bodil Marie Henningsen, samt hendes søn fra første ægteskab, deres to fælles børn, tre logerende og to skolediciple.
I 1785 solgte Johannes Christensen Høst Vestergade 3 til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1796 solgte den videre til kammerherre og amtmand Casper Wilhelm Munthe von Morgenstierne. At først en borgmester og derefter en amtmand fandt Vestergade 3 en passende bolig fortæller, at gården har været af en vis kaliber og størrelse. I folketællingen fra 1801 kan man da også se, at Morgenstiernes husholdning rummede ikke mindre end 24 personer. Ud over Morgenstierne selv og hans kone, boede deres 10 børn og hele 12 tjenestefolk af forskellige slags på matriklen.
Gæstgiveri og farveri
I 1806 solgte Morgenstierne sin gård til gæstgiver Ludvig Bruun, der i 1809 solgte den videre til gæstgiver Jens Dahl Ahrentsen. I 1814 blev den igen solgt videre, denne gang til gæstgiver Peter Juncher, som i 1822 solgte den til farver Niels Frederik Jahnsen (1768-1828). Gården var tilsyneladende velegnet som farvergård, da grunden i 1800-tallet strakte sig fra Vestergade og helt ned til Aarhus Å, og byen skulle bruge åens vand til deres produktioner.
Da han døde i 1828 overtog hans enke, Else Hillerup Nissen, Vestergade 3 og gav den senere videre til farver Anders Rasmus Jahnsen (1800-1860), der tilsyneladende var deres søn.
Vestergade 3 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Vestergade 3, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1158020
- Lene Mollerup ved Moesgård Museum: "FHM 4461, Vestergade 3 - Antropologisk undersøgelse af skeletter fra Helligåndshospitalets kirkegård", Konserverings- og naturvidenskabelig afdeling, udgivelse nr. 5 2003, https://www.moesgaardmuseum.dk/media/1434/moes0305.pdf
- Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.
- Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Høst
- Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, amt: Århus, navn: Morgenstierne
- Sejrs sedler, 1802-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000039257
- Sejrs sedler, 1804-10-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049339
