10.897
redigeringer
Kulkrisen i 1947: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"
No edit summary |
m (Text replacement - "Kategori: Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt") |
||
| (7 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer. | Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer. | ||
=== Storm, frost og sne over Aarhus === | === Storm, frost og sne over Aarhus === | ||
3. februar sad det første skib fast i isen ved [[Aarhus Bugt]], og 5. februar måtte byens egne isbrydere ”[[Isbryderen Hermes|Hermes]]” og ”[[Isbryderen Aros|Aros]]” give op, og Statens Isbrydertjeneste blev bedt om hjælp. Den konstante østenvind blev ved med at presse is ind i Aarhus Bugten, og 9. februar var Kalundborgfærgen 7 timer forsinket på grund af isen. 11. februar var havnen for første gang i perioden frosset helt til, og [[Århus Stiftstidende]] kunne berette at selv Vesterhavet var så fyldt med drivsis, at fiskere ikke kunne arbejde. I de næste par uger kæmpede isbrydere med at få skibe ud og ind ad Aarhus Havn, men 21. februar blev Aarhus opgivet af Statens Isbrydertjeneste, som kaldte sin store isbryder ”Isbjørn” væk, for at den kunne hjælpe et skib med kul til København. | 3. februar sad det første skib fast i isen ved [[Aarhus Bugt]], og 5. februar måtte byens egne isbrydere ”[[Isbryderen Hermes|Hermes]]” og ”[[Isbryderen Aros|Aros]]” give op, og Statens Isbrydertjeneste blev bedt om hjælp. Den konstante østenvind blev ved med at presse is ind i Aarhus Bugten, og 9. februar var Kalundborgfærgen 7 timer forsinket på grund af isen. 11. februar var havnen for første gang i perioden frosset helt til, og [[Århus Stiftstidende]] kunne berette at selv Vesterhavet var så fyldt med drivsis, at fiskere ikke kunne arbejde. I de næste par uger kæmpede isbrydere med at få skibe ud og ind ad Aarhus Havn, men 21. februar blev Aarhus opgivet af Statens Isbrydertjeneste, som kaldte sin store isbryder ”Isbjørn” væk, for at den kunne hjælpe et skib med kul til København. | ||
5. marts slap frosten endeligt sit tag i Aarhus, men kun for at blive afløst af store mængder sne, der igen blev efterfulgt af frost. Det pludselige tøvejr medførte nye problemer som mudrede veje, snefygning, sprængte vand- og gasrør og ødelagte radiatorer. | 5. marts slap frosten endeligt sit tag i Aarhus, men kun for at blive afløst af store mængder sne, der igen blev efterfulgt af frost. Det pludselige tøvejr medførte nye problemer som mudrede veje, snefygning, sprængte vand- og gasrør og ødelagte radiatorer. | ||
| Linje 15: | Linje 11: | ||
=== Is på køkkenborder og kulrapseri på havnen === | === Is på køkkenborder og kulrapseri på havnen === | ||
I januar begyndte de første | I januar begyndte de første husstande at løbe tør for optænding og byens aviser dækkede udviklingen tæt. 10. februar besøgte Århus Stiftstidende en ejendom på [[Nørrebrogade]] 18, hvor 11 lejligheder stod uden varme. I ejendommens baghus boede Fru Emilie Christensen med sin to-årige søn Ernst, der var syg med blærebetændelse og ikke kunne holde sig tør. I lejligheden var temperaturen under frysepunktet, på køkkenbordet lå der is, mens stivfrossent tøj hang på tørresnoren. | ||
I forhuset prøvede Fru Lering at holde varmen under pelse og skind, mens hendes guldfisk og slørhaler var stillet ud ved siden af den lille ovn i køkkenet, så vandet ikke skulle fryse helt til. Sin 11-årige søn havde hun sendt i biografen, så han der kunne holde varmen. | I forhuset prøvede Fru Lering at holde varmen under pelse og skind, mens hendes guldfisk og slørhaler var stillet ud ved siden af den lille ovn i køkkenet, så vandet ikke skulle fryse helt til. Sin 11-årige søn havde hun sendt i biografen, så han der kunne holde varmen. | ||
Aarhusianerne prøvede at klare sig igennem kulden på forskellig vis. Mange benyttede venteværelser ved læger og tandlæger som varmestue og også banegården og butikker blev taget i brug til dette formål. I kampen for at finde brænde blev træer fældet og møbler ødelagt, mens gamle klude, aviser og æsker også røg i kakkelovnen. | Aarhusianerne prøvede at klare sig igennem kulden på forskellig vis. Mange benyttede venteværelser ved læger og tandlæger som varmestue og også banegården og butikker blev taget i brug til dette formål. I kampen for at finde brænde blev træer fældet og møbler ødelagt, mens gamle klude, aviser og æsker også røg i kakkelovnen. | ||
Under krigen var der blevet set igennem fingre med at aarhusianere ”pillede” løse kul på havnen til at supplere brændselsbeholdningen derhjemme, men under den heftige kulde i starten af 1947 tog rapseriet overhånd. Der blev stjålet kul direkte fra vognene, og meget af det endte på det sorte marked, hvor det kunne købes til overpris. Politiet måtte derfor afspærre området, som blev sat under bevogtning. | Under krigen var der blevet set igennem fingre med at aarhusianere ”pillede” løse kul på havnen til at supplere brændselsbeholdningen derhjemme, men under den heftige kulde i starten af 1947 tog rapseriet overhånd. Der blev stjålet kul direkte fra vognene, og meget af det endte på det sorte marked, hvor det kunne købes til overpris. Politiet måtte derfor afspærre området, som blev sat under bevogtning. | ||
| Linje 39: | Linje 33: | ||
Handelsministeriet fik omdirigeret 500 tons kul fra Esbjerg til Aarhus, men disse kul var øremærket belysningsvæsenet, og der var derfor stadigt intet brændsel til boligopvarmningen. Samtidigt svarede de 500 tons kul kun til ca. 3 dages brug. | Handelsministeriet fik omdirigeret 500 tons kul fra Esbjerg til Aarhus, men disse kul var øremærket belysningsvæsenet, og der var derfor stadigt intet brændsel til boligopvarmningen. Samtidigt svarede de 500 tons kul kun til ca. 3 dages brug. | ||
Københavns Belysningsvæsen havde i midlertidigt et større lager brunkul liggende ved Aarhus Havn, som O.L. Bodenhammer fik ordre til at bringe København. [[Aarhus Byråd]] søgte lov til at købe kullene, men fik afslag. Da lastningen var fuldbragt frøs havnen til igen. Bodenhammer lå således indefrosset i Aarhus Havn i flere dage med en last på ca. 9.000 tons brunkul. Igen forsøgte byrådet at få kullet frigivet til brug i Aarhus, men ministeriet nægtede, og en købspris var nu svimlende høj. Til byrådsmødet 6. marts kunne borgmester [[Svend Unmack Larsen|Unmack Larsen]] berette, at: ''”Det syntes, som Aarhus var svigtet af Istjenesten, og der var ikke megen Mening i, at [[Aarhus Kommune|Kommunen]] betaler til denne uden at have Nytte af den. Det var nærmest en Farce, at det Lager af Brunkul, der ligger i Aarhus, skal føres til København, og hvis en Isbryder kommer og henter den, maatte man dog kræve, at den tager et Kulskib med hertil.”'' | Københavns Belysningsvæsen havde i midlertidigt et større lager brunkul liggende ved Aarhus Havn, som O.L. Bodenhammer fik ordre til at bringe København. [[Aarhus Byråd]] søgte lov til at købe kullene, men fik afslag. Da lastningen var fuldbragt frøs havnen til igen. Bodenhammer lå således indefrosset i Aarhus Havn i flere dage med en last på ca. 9.000 tons brunkul. Igen forsøgte byrådet at få kullet frigivet til brug i Aarhus, men ministeriet nægtede, og en købspris var nu svimlende høj. Til byrådsmødet 6. marts kunne borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] berette, at: ''”Det syntes, som Aarhus var svigtet af Istjenesten, og der var ikke megen Mening i, at [[Aarhus Kommune|Kommunen]] betaler til denne uden at have Nytte af den. Det var nærmest en Farce, at det Lager af Brunkul, der ligger i Aarhus, skal føres til København, og hvis en Isbryder kommer og henter den, maatte man dog kræve, at den tager et Kulskib med hertil.”'' | ||
Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”'' | Byrådet blev til mødet enige om følgende udtalelse: ''”Under Hensyn til den for hele Jylland katastrofale Brændselssituation henstiller Byraadet indtrængende til Ministeriet, at det snarest bliver forsøgt at aabne Sejlrenden til Aarhus Havn.”'' | ||
Stemningen mod København var ikke god, og byens aviser rasede. 4. marts skrev Århus Stiftstidende under overskriften ''”Aarhus Havn skal aabnes – for at København kan faa kul”'', at Statens Isbrydertjeneste nu for alvor overvejede at få Aarhus Havn åbnet, med henblik på at få Bodenhammers værdifulde last til København. | Stemningen mod København var ikke god, og byens aviser rasede. 4. marts skrev Århus Stiftstidende under overskriften ''”Aarhus Havn skal aabnes – for at København kan faa kul”'', at Statens Isbrydertjeneste nu for alvor overvejede at få Aarhus Havn åbnet, med henblik på at få Bodenhammers værdifulde last til København. | ||
| Linje 56: | Linje 48: | ||
* Jørgen Fink, Når der kommer et skib med kul i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986 | * Jørgen Fink, Når der kommer et skib med kul i Det talte man om… - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistoriske Udvalg, 1986 | ||
[[Kategori: Det | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | ||