Marselis Boulevard: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
mNo edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Marselis Boulevard''' ligger ved [[Marselisborg]]. Boulevarden går fra [[Strandvejen]] og frem til fortsættelsen i [[Åhavevej]].
Navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der har efterladt sig flere spor i aarhusområdet
og givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier
og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med
at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle
i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel
Marselis, fik Constantin Marselis (1647-1699) besiddelsen Havreballegaard,
der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg.
Den sidste private ejer var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
(1831-1896), som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog
Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af
godsets bygninger blev nedrevet i 1911.


Den del af '''Marselis Boulevard''', der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed '''Ringgade'''. Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: Birketinget 1), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).<br>
Den del af '''Marselis Boulevard''', der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed '''Ringgade'''. Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: Birketinget 1), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).<br>
Linje 11: Linje 24:
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[Aarhus Byråd]] i 1919 vedtog om at forlænge [[Skanderborgvej]] i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.  
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[Aarhus Byråd]] i 1919 vedtog om at forlænge [[Skanderborgvej]] i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.  


{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselis+Boulevard}}


{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselis+Boulevard}}
== Marselis Boulevard på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Marselis+Boulevard Marselis Boulevard]}}


== Kilder ==
== Kilder ==
 
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981  
* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981  
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]

Versionen fra 29. nov. 2021, 15:14

Marselis Boulevard ligger ved Marselisborg. Boulevarden går fra Strandvejen og frem til fortsættelsen i Åhavevej.

Navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der har efterladt sig flere spor i aarhusområdet og givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel Marselis, fik Constantin Marselis (1647-1699) besiddelsen Havreballegaard, der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg. Den sidste private ejer var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev (1831-1896), som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af godsets bygninger blev nedrevet i 1911.

Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for Dalgas Avenue til lidt vest for Birketinget hed Ringgade. Anlagt 1910, 1931 omdøbt til Søndre Ringgade. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: Birketinget 1), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra P.P. Ørums Gade til Joh. Baunes Plads er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede Marselisborg Gods, Gabriel Marselis.

Den del af Marselis Boulevard, som går fra Skanderborgvej til Åhavevej, hed tidligere Tunnelvej.

Forhandlinger mellem Kommunen og statsbanerne

Aarhus Kommune forhandlede med statsbanerne i årene før 1914 om anlæggelse af en sydlig havnebane. Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem. Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som Aarhus Byråd i 1919 vedtog om at forlænge Skanderborgvej i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselis+Boulevard

Marselis Boulevard på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Marselis Boulevard

Kilder

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981