Høegh-Guldbergs Gade: Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | [[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]] | ||
'''Høegh-Guldbergs Gade''' | '''Høegh-Guldbergs Gade''' er en gade, der ligger i [[Øgadekvarteret]]. Gaden går fra [[Nørregade]] til [[Kaserneboulevarden]]. | ||
Gaden | |||
Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord | Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord | ||
for byen. | for byen. | ||
Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]]. Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, | |||
senere stiftamtmand over [[Aarhus Amt]]. Han kom sammen med familien | |||
til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med | |||
Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet | |||
Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og | |||
skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs | |||
Have, mens han selv brugte navnet [[Vennelyst]]. Gaden langs med denne | |||
bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig | |||
en markvej fra vejen mod Randers og op mod [[Galgebakken]]. Han tog initiativ | |||
til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands | |||
Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. | |||
Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling | |||
på [[Aarhus Museum]]. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852. | |||
I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. | ||
I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag. | |||
Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. | Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. | ||
| Linje 22: | Linje 33: | ||
* [[Samsøgade]] | * [[Samsøgade]] | ||
* [[Sølystgade]] | * [[Sølystgade]] | ||
== Høegh-Guldbergs Gade på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8egh-Guldbergs+Gade Høegh-Guldbergs Gade]}} | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
*Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004. | *Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004. | ||
* http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460 | * http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori:Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
Versionen fra 19. nov. 2021, 11:28
Høegh-Guldbergs Gade er en gade, der ligger i Øgadekvarteret. Gaden går fra Nørregade til Kaserneboulevarden.
Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til Galgebakken nord for byen.
Den blev navngivet i 1902 efter oberst og lokalpolitiker Julius Høegh-Guldberg (1779-1861). Han var født i København som søn af statsminister Ove Høegh-Guldberg, senere stiftamtmand over Aarhus Amt. Han kom sammen med familien til Aarhus i 1784 og fik senere en militær uddannelse. Gift i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835). I 1825 lejede han af kommunen arealet Folddumperne og forpligtede sig samtidig til at plante 3000 træer og skabte dermed Vennelystanlægget, der dengang oftest blev kaldt Guldbergs Have, mens han selv brugte navnet Vennelyst. Gaden langs med denne bypark blev fra 1872 benævnt Guldbergs Gade. Denne gade var oprindelig en markvej fra vejen mod Randers og op mod Galgebakken. Han tog initiativ til oprettelse af Aarhus Stiftsbibliotek i 1821, Prins Frederik Ferdinands Tegneskole (senere Teknisk Skole) i 1828 og Spare- og Laanekassen i 1839. Hans oldsagssamling blev senere grundlaget for den forhistoriske afdeling på Aarhus Museum. Han var medlem af borgerrepræsentationen 1840-1852.
I 1860 opførte konsul Peter Herskind en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af Sølystgade og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side.
I 1870’erne blev infanterikasernen opført, hvor Steno Museet ligger i dag.
Bebyggelsen langs gadestykket fra Nørreport og til Samsøgade, er opført i perioden 1870-1899.
Arealet mellem Fynsgade og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført.
Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade
Høegh-Guldbergs Gade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- Århus Kommune: Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser. 1997/2004.
- http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
