Frederiksbroen (ved Immervad): Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009 | * Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009 | ||
* Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3 | * Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3 | ||
* Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1 | |||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] | ||
[[Kategori: Trafik & transport]] | [[Kategori: Trafik & transport]] | ||
Versionen fra 4. okt. 2021, 13:18
Frederiksbroen eller Frederiks Bro ligger ved Immervad. Det var den første bro, der blev bygget over åen, og den spillede en stor rolle for byens udvikling. Det var nemlig her trafikken mellem nord og syd blev ført over åen, og broen skabte en større og bedre sammenhæng i byen. Det resulterede ligeledes i, at området kunne udvikle sig til at blive et vigtigt område for det aarhusianske butiks-og handelsliv.
Efter overdækningen af åen i 1930'erne opførte man en anden bro med samme navn, og i dag kendes Frederiksbroen både som broen ved Immervad og broen på Frederiks Allé, som strækker sig over banelegemerne.
Broens tidligste historie
Hvornår Frederiks Bro ved Immervad først blev bygget er uklart, men da Brobjerg blev bebygget på sydsiden af åen i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det.
Tidligere er broen blevet kaldt Brobjerg Bro og fra 1600-tallet til 1824 Basballebroen, opkaldt efter den fremtrædende borgerfamilie Basballe, som havde en gård ved Immervad. I 1824 blev gaden op ad Brobjerg døbt Frederiksgade opkaldt efter Frederiks VI, som besøgte Aarhus. Ved samme lejlighed fik Fredriks Bro sit navn.
Den første Frederiksbro havde formodentlig en betydelig stigning og var udført i tømmer, mens rækværket ligeledes var i træ. Den blev understøttet af pæle, som var forankret i åbunden. Det vides ikke med sikkerhed, om den kunne åbnes, men det antages, at den ikke kunne. Broens stigning var formentlig i stedet skabt, sådan at man fik en større højde til gennemsejling. Ved omdøbningen til Frederiksbroen i 1824 havde man dog brolagt kørebanen for at gøre den mere slidstærk.
De gamle træpæle kunne imidlertid ikke blive ved med at bære belastningen, og i 1839 blev Frederiksbroen atter bygget om efter tegninger af Frederik Møller, bedstefar til C.F. Møller. Kendetegnende for denne nye Frederiksbro var, at det var en buebro af granitkvadre, hvis øvre afslutning blev dannet af elegante rækværk med krydssprosser. Broens kampesten lå med en hvælvet åbning på 24 fod og 10 alen i bredden. Gelænderet var af smedet jern.
En katastrofe, der næsten ødelagde byggeprojektet
I samtidige aviser kunne man læse, at opførelsen af den nye bro næsten var gået galt. Vandstanden i åen steg nemlig pludselig som følge af flere dages stærk regn. Længere oppe ad åen betød det, at mølledammen var ved at gå over sine bredder og ødelægge de beskyttende dæmninger. Mølleren havde været nødt til at åbne for sluserne, og store vandmængder skyllede derfor pludselig ud i åen og frem mod de stilladser, som håndværkerne benyttede. Vandet tog alt med undervejs, og stillads og bolværk ved den nye bro blev revet bort. Bropillerne holdt dog, og vandet løb imidlertid uden om broen.
Livet omkring broen
Immervad var og er et pulserende midtpunkt i byen. Gennem tiden har området omkring Frederiksbroen været en essentiel del af handelslivet i Aarhus. Jo større byen blev, des mere liv sås i området. Særligt på torve-og markedsdage var der mange mennesker, og folk strømmede til gadens butikker og kælderbeværtninger. I nyere tid begyndte man at opføre store, moderne etageejendomme i stedet for de gamle bindingsværkgårde og huse. Frederiksbroen forbandt Immervad med Frederiksgade og sørgede derfor for, at det florerende handelsliv kunne sprede sig til begge sider af åen, sådan som det også ses i dag.
Broen blev fjernet og en ny kom til
Frederiksbroen fra 1839 nåede næsten at ligge i byen i 100 år, før den blev nedtaget i 1932 i forbindelse med overdækningen af Aarhus Å og etableringen af Åboulevarden. I forbindelse med nedtagningen blev broelementerne der var udformet som granitkvadre gemt og registreret i tilfælde af at broen på et tidspunkt skulle genopføres. Dette blev overvejet ved frilægningen af Aarhus Å i 1990'erne og 2000'erne, men blev aldrig realiseret. I stedet blev de sidste tilbageværende rester af broen fjernet i 2005-2006. Det havde vist sig, at det ville blive svært at anvende den gamle bro, og i stedet opførte man en helt ny, moderne konstruktion.
Se også
Frederiksbroen på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kulturmiljøer ved vandet
|
WaVE Kulturarvsområde
Frederiksbroen er en del af WaVE kulturarvsområdet Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet. |
Litteratur og kilder
- Århus Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer i den indre by, magistratens 2. afdeling, stadsarkitektens kontor, 1984
- Bernhardt Jensen, Fra Åhavnen til Fiskerhuset, Aarhus Havn, 1978
- Frilægning af Århus Å - Immervad - Slusebroen. Mindebrogade - Havnen. Magistratens 2. Afdeling. Februar 2004
- Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009
- Jyllandsposten (1838-1841), 3. december 1839, s.3
- Sejr, Emanuel, Gamle Århusgader Bind 1
