Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen): Forskelle mellem versioner
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 13: | Linje 13: | ||
Bygningen blev fredet i 1996. | Bygningen blev fredet i 1996. | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|''' | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Domkirke-<br>pladsen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Finans- og forsikringsinstitutioner'']] | ||
=== Fredning === | === Fredning === |
Versionen fra 26. aug. 2021, 07:39
Det tredje rådhus på Domkirkepladsen 5 på hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann.
Bygningen blev fredet i 1996.
Fredning
Det tidligere rådhus, der blev opført i 1857 efter tegninger af C.G.F. Thieleman og i 1907 blev ombygget efter tegninger af S.F. Kühnel, blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 18.03.1996 fremgår det, at bygningen blandt andet blev fredet, fordi den i sit ydre var et smukt proportioneret eksempel på et provinsbyrådhus opført i nyrenæssance. Bygningen var inspireret af Bindesbølls statshospital i Risskov, men var forædlet gennem Thielmanns skoling i empirens og senklassicismens formsprog. Der blev desuden lagt vægt på, at S.F. Kühnel i 1907 tilføjede værdifulde nationalromantiske interiører i foyeren, trappeafsnittet samt byrådssalen og forværelset.
Bygningens historie
Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus.
Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye rådhusbygning i Park Allé, blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens politistation. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset Kvindemuseet og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.
Se også
- Det første og andet rådhus Aarhus Rådhus (Store Torv)
- Det fjerde rådhus Aarhus Rådhus
- Fredede bygninger i Aarhus
Domkirkepladsen 5 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 bestil materiale
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/