Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "thumbnail|Åbyhøj Jernstøberi 1948 Fotograf ukendt ''Pseudonymer'' *''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-...") |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| (20 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
''Pseudonymer'' | ''Pseudonymer'' | ||
*''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling'' | *''Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling'' | ||
*''Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling'' | *''Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling'' | ||
=== | ===Dansk Metal i 1800-tallet=== | ||
Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. | Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet. | ||
[[Fil:Smedenes fest i Aarhus-Hallen.jpg|thumbnail|Smedenes fest i Aarhus-Hallen Skt. Knuds Torv 3 11. november 1938. Foto: Børge Venge]] | |||
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". | ===Smedenes mange adresser i Aarhus=== | ||
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i [[Frederiksgade]] frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til [[Østergade]] 54, i 1915 til [[J.M. Mørks Gade]] 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen [[Fredensgade]] 26. I 1930 blev [[Smede og Maskinarbejdernes Fagforenings Stiftelse|Smedenes Stiftelse]] oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i [[Jyllands Allé]] stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til [[Mejlgade 95]], der blev kaldt ''Smedehuset''. | |||
===Frichs og Centralværkstedets klubber=== | |||
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken| | Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. [[Frichs fabrikken|Frichs ]] og [[Centralværkstedet|Centralværkstedet]], blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg. | ||
=== | ===Flere forbund fusionerer=== | ||
Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark. | Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 [[Formernes Fagforening i Aarhus (1889-1970)|Dansk Formerforbund]], i 1972 [[Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, Aarhus-afdeling (1897-1972)|Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund]], i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 [[Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, Aarhus-afdeling (1971-1976)|Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund]], i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 [[Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, Aarhus-afdeling (1891-1984)|Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark]], og i 2003 [[Fagforeninger ved Jydsk Telefon (1909-1996)|Telekommunikationsforbundet]] i Danmark. | ||
=== | ===Dansk Metal (1995-)=== | ||
De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal. | De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal. | ||
==Litteratur og kilder== | ===Litteratur og kilder=== | ||
[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 | *Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1983 | ||
*Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum. Aarhus, 1958 | |||
Se Aarhus Stadsarkivs materiale om: | |||
*[https://www.aarhusarkivet.dk/organisations/149848 Dansk Metal, Aarhus-afdeling (1883-)] | |||
*[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=198 Dansk Metals Samling (1889-2009)] | |||
[[Kategori:Fagforeninger]] | [[Kategori:Fagforeninger]] | ||
Nuværende version fra 22. jul. 2021, 11:54
Pseudonymer
- Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Aarhus-afdeling
- Dansk Metalarbejderforbund, Aarhus-afdeling
Dansk Metal i 1800-tallet
Fagforbundet Dansk Metal blev oprettet som paraplyorganisation for de mange fagforeninger for smede- og maskinarbejdere, som rundt omkring i landet blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet.
Smedenes mange adresser i Aarhus
I Aarhus havde Smedenes Fagforening eksisteret siden 1883. Især i de første årtier eksisterede et vist, hvis ikke fuldstændigt, sammenfald mellem fagforening og lokalafdeling af forbund. Afdelingen havde adresse i Frederiksgade frem til århundredskiftet, hvor den flyttede til Østergade 54, i 1915 til J.M. Mørks Gade 5, og i 1920 købte fagforeningen ejendommen Fredensgade 26. I 1930 blev Smedenes Stiftelse oprettet og overdraget skødet på Fredensgade 26. I 1934 opførtes i Jyllands Allé stiftelsens første beboelsesejendom med 39 lejligheder, hvor medlemmer af fagforeningen kunne leje boliger billigt. I 1938 opførte stiftelsen endnu en ejendom, som fik navnet "Stiftelsen, Afdeling II". I 1973 rykkede foreningen til Mejlgade 95, der blev kaldt Smedehuset.
Frichs og Centralværkstedets klubber
Under forbundets Aarhus-afdeling blev der oprettet adskillige lokale klubber, som blev fagorganisationens berøringsflade med medlemmerne og som oftest blev oprettet pr. arbejdsplads. På større arbejdspladser, f.eks. Frichs og Centralværkstedet, blev der oprettet flere klubber efterhånden som medarbejdertallet steg.
Flere forbund fusionerer
Forbundet startede således med at omfatte én branche, men fra midten af 1900-tallet begyndte forbundet at optage mindre forbund, hvorved forbundets faglige virkeområde blev tilsvarende omfangsrigt. I 1957 blev Specialarbejderforbundet optaget i Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, i 1967 Dansk Metaltrykkerforbund, i 1968 Gørtler- og Metalarbejdernes Forbund, i 1969 Kobbersmedenes Forbund, i 1970 Dansk Formerforbund, i 1972 Dansk Kedel- og Maskinpasser Forbund, i 1976 Dansk Karetmager- og Karosseribyggerforbund, i 1976 Dansk Skibstømrer-, Rigger- og Sejlmagerforbund, i 1981 Dansk Maskinbesætningsforbund, i 1983 Dansk Jern- og Metalsliberforbund, i 1984 Guld- og Sølvarbejdernes Forbund i Danmark, og i 2003 Telekommunikationsforbundet i Danmark.
Dansk Metal (1995-)
De fleste af disse mindre forbund havde lokalafdelinger i Aarhus, hvorfor organisationsstrukturen stort set problemfrit kunne overføres direkte fra det gamle forbund til det nye hovedforbund, hvor Dansk Metals Aarhus-afdeling overtog opgaverne efter det gamle forbunds Aarhus-afdeling. Fra engang i slutningen af 1900-tallet blev Dansk Metal opdelt i en række afdelinger, som i nogen grad afspejler de optagne forbund. I 1972 skiftede Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund navn til Dansk Metalarbejderforbund, og ca. 1995 til Dansk Metal.
Litteratur og kilder
- Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1983
- Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum. Aarhus, 1958
Se Aarhus Stadsarkivs materiale om:
