Jens Christian Seidelin (1827-1888): Forskelle mellem versioner
Hhoej (diskussion | bidrag) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
Linje 46: | Linje 46: | ||
[[Kategori: Politikere]] | [[Kategori: Politikere]] | ||
[[Kategori: Politik]] | |||
[[Kategori: Erhvervsfolk]] | [[Kategori: Erhvervsfolk]] |
Versionen fra 8. nov. 2018, 14:20
Købmand, bankdirektør Jens Christian Seidelin, medlem af Aarhus Byråd 3. januar 1870 - 31. december 1871.
Født 25. marts 1827 i Ebeltoft, død 23. maj 1888 i Aarhus.
Forældre: prokurator Carl Seidelin og hustru Anna Kirstine Hansen. Gift 23. november 1864 med Christiane Dorothea Rosenstand, født 1838 i Skive, død 26. februar 1908 i Aarhus, datter af by- og herredsfoged Philip Peder Rosenstand og hustru Andriette Frederikke Holse.
De fik 9 børn: Ellen Seidelin(1866-1942), Ingeborg Engelhardt (1867-1945), Anna Seidelin (1869-1870), Carl Philip Seidelin (1871-1954), Kaptajn i Marinen, Kirsten Seidelin (1873-1874), Agnete Seidelin (1874-1956), Kirsten Seidelin (1876-1948), Harald Seidelin (1878-1932), Minna Andrietta (1879-1889).
Karriere
Efter nogle år i udlandet, bl.a. i England, etablerede Seidelin i 1855 på Fredens Torv og startede en handel med "engelske varer", såsom fajance, porcelæn, malervarer, soda og lignende.
Han bekendtgjorde i avisen: At jeg har etableret en Forretning her i Byen, og stedse vil føre et velassorteret Lager af engelsk Fajance & Porcellain, engelske Malervarer, Soda m.m. tillader jeg mig herved at bekjendtgøre. Mit Locale er paa Fredenstorv i Hr. S. Thomsens Gaard. Aarhuus i Januar 1856. J. C. Seidelin
I 1866 købte han nr. 12, A. Mallings gård for 7700 rigsdaler, og drev derefter sin forretning der med speciale i bygningsartikler til 1883, da han afstod den til Louis Hammerich. I England havde Seidelin været sammen med C.F, Tietgen, med hvem han var jævnaldrende, og efter hjemkomsten bevarede de forbindelsen. Det kan derfor ikke undre, at Seidelin i 1871 blev en af medstifterne af Aarhuus Privatbank (senere Provinsbanken) og bankens første administrerende direktør.
Direktør i Privatbanken
Det siges, at da der skulle vælges administrerende direktør, stod valget mellem P. J. Hahn og M.R. Koppel, begge manufakturhandlere. Men der kunne ikke opnås enighed, derfor valgte man en helt tredje; nemlig Seidelin. Men sandheden kan også være, at finansmanden Carl Frederik Tietgen, som Seidelin rejste sammen med i London, gav ham de bedste anbefalinger.
Otto Henrik Nors og Harald Skovby blev ansat som rådgivende direktører. Det var Skovby som overtog Seidelins chefstol, da han døde.
Banken begyndte sin virksomhed i lejede lokaler i Rosensgade nr. 32 og flyttede et par år senere til Store Torv for i 1887 at få sin egen ejendom i Kannikegade 4-6.
På grund af arbejdet i banken solgte Seidelin forretningen i 1884 til handelsfuldmægtig Louis Hammerich for 35.000 kr. De karakteriserende ord, der er anvendt om hans bankarbejde, er kønne, men almindelige: Dygtighed, karakterfasthed, klogskab og retlinethed. Mere interessant er Tietgens: "En usleben diamant".
Seidelin døde 26. maj 1888 efter nogen tids sygdom. Ifølge Stiftstidende var hans eftermæle som…overordentlig rettænkende, jævn og trofast Karakter - Agtelse og Hengivenhed hos alle, han kom i Berøring med
Politik
Til byrådet blev Seidelin valgt 3. januar 1870, men i efteråret 1871 bad han sig fritaget på grund af det forestående bankarbejde. Han var i 1861 medstifter af Århus Kjøbmands-hjælpekasse og var kassens kasserer og sekretær til 1870.
Medlem af eller byens repræsentant i ...
- Skatteligningskommissionen 1864-67
- Sundhedskommissionen til 1867
- Havneudvalget 1867-72
- Borgervæbnings- og armaturkommissionen 1870
- Overligningskommissionen 1884-88
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.