Private skoler i Århus: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 8: | Linje 8: | ||
Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte. | Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte. | ||
I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]]. | I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om [[Elise Smiths Skole]] i [[Nørre Allé]], [[Forældreskolen]] i [[Guldsmedgade]], [[Århus Private Realskole]] i [[Tunøgade]], [[Sankt Knuds Skole|Katolsk Drengeskole]] i [[Ryesgade]], [[Kirkegaards Realskole]] i [[Grønnegade]], [[Laursens Realskole|Fru Laursens Realskole]] i [[Hjelmensgade]] og [[N. Kochs Skole|Frk. N. Kochs Skole]] i [[Mørksgade]]. Hvortil kommer [[Syvendedags Adventisternes Skole]], [[Århus Friskole]] og [[Johanne Clemmensens Forberedelsesskole]]. | ||
Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin. | Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin. |
Versionen fra 16. sep. 2012, 16:10
- Frie grundskoler -
Den offentlige skole i Danmark var længe undervejs i såvel by som på land. Reformationen med kirkeordinansen af september 1538 og pietismen i 1700-tallets første halvdel havde bidraget meget til forbedringer, men det blev skolelovskomplekset fra 1814, der kom til at betegne det endelige gennembrud for tanken om en offentlig skole for alle. Hvordan denne skole skulle indrettes lå vel ikke helt fast, og rundt om i landsogne og købstæder førtes da også langt frem i tiden vidtløftige diskussioner om skolens fysiske rammer og dens indretning, om læreransættelser og eventuel fortsættende skolegang samt om forholdet mellem friskolen, hvortil adgangen var gratis, og borgerskolen, som forudsatte forældrebetaling.
Overalt i landet satte Frederik 6.´s skolelovgivning sine tydelige spor, men alle steder blev der fortsat plads til private huslæreres undervisning uden for folkeskolen og større eller mindre private skoler. Således også i Århus. Her var Aarhus Katedralskole og gennem en årrække også Den videnskabelige Realskole som rene drengeskoler for et mindretal det foreløbige mål, der stiledes efter, hvorfor en række private drengeinstitutter som Kraibergs, Lindhards, Hee´s og Colds i 1840-erne tilbød en særlig forberedelsesundervisning. Mamsel Wederkinchs og Caroline van Borns pigeinstitutter og "Lieutenant von Anthon og Frues Døtre-Institut" var som skoler med en anden, men ikke nødvendigvis mindre ambitiøs målsætning meget synlige i tiden omkring den store skolereform, og et par årtier senere, i 1840-erne, var det jomfruerne Starcke, Kruse og Schmidt, som hver for sig slog sig op på at tilbyde især borgerskabets pigebørn et undervisningsmiljø uden for rammerne af byens offentlige skole.
Private og primitivt indrettede madammeskoler for de yngste var der perioden igennem mange af, og da de private skolers antal kulminerede i 1888, var der i Århus registreret ikke mindre end 26 småskoler for elever op til 7-årsalderen. Af private skoler for børn i den almindelige undervisningspligtige alder var der på samme tid 44. I 1905 var de tilsvarende tal 7 og 26, madammeskolerne var på hastig retræte.
I 1930 var antallet af private skoler yderligere reduceret, men elevtallet på de største, som underviste til og med præliminær- eller realeksamen, var til gengæld langt større end tidligere. Nogle af disse skoler havde en lang historie bag sig, og et flertal af dem eksisterer endnu i 2001. Vejviseren for 1930 oplyser om Elise Smiths Skole i Nørre Allé, Forældreskolen i Guldsmedgade, Århus Private Realskole i Tunøgade, Katolsk Drengeskole i Ryesgade, Kirkegaards Realskole i Grønnegade, Fru Laursens Realskole i Hjelmensgade og Frk. N. Kochs Skole i Mørksgade. Hvortil kommer Syvendedags Adventisternes Skole, Århus Friskole og Johanne Clemmensens Forberedelsesskole.
Lovgivningen medførte, at mange private skoler efterhånden ændrede status til selvejende institutioner med bestyrelser først og fremmest repræsenterende forældrekredsen. Med Friskoleloven af 1970 indførtes begrebet "frie grundskoler" som betegnelse for private selvejende institutioner på børnehaveklasse- til 10. klassetrin.
Litteratur og kilder
- Århus: Byens Historie. Bind 2, 1720-1870 (1997) Bestil materiale
- Århus: Byens Historie. Bind 3, 1870-1945 (1998) Bestil materiale