Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)

Grundlægger af OMA, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand Rasmus Otto Mønsted medlem af Aarhus Byråd 1885-1891 og en af de økonomisk bærende kræfter bag etableringen af Aarhus Teater.

Rasmus Otto Mønsted (1838-1916) grundlagde OMA, landets første magarineproducent. Billedet her er efter et maleri af N.V. Dorph, som hænger på Frederiksborg

Opvækst

Otto Mønsted blev født på Lyngsbæksgård ved Ebeltoft i 1838. Hans forældre var proprietær Niels Mønsted og hans kone Charlotte, f. Møller. Han fik omkring 1840 la Cour-familien som nabo og blev gode venner med sønnen Janus Andreas Bartholin la Cour. Et venskab som varede livet ud. Otto Mønsted fik en plads som handelselev i Grenå som 14-årig og blev efterfølgende kommis i Roskilde og København. Som 27-årig i 1865 startede Mønsted som selvstændig i Aarhus med en engrosforretning i Mejlgade 7.

Han fik i 1869 kontor på Konsul Mørks Gård. Herfra skulle han drive forretning i en lang årrække frem. Stedet skulle senere blive centrum for en industrigigant.

Allerede i 1870 havde han gang i sit første iværksætteri med anlæggelsen af Aarhus Dampmølle, og i 1876 grundlagde han en eksportforretning. Han købte danske landbrugsvarer for at sælge dem videre, primært til det engelske marked.

Mønsted blev desuden gift i Aarhus. I 1870 blev den da 32-årige Otto Mønsted gift med Anna Sophie Broge. Hun var datter af en af Aarhus' største handelsmænd, Hans Broge. Gennem ægteskabet sikrede Otto Mønsted sig en stærk allieret i byen. Hans Broge eksporterede landbrugsvarer til England - særligt smør og margarine. Da Hans Broge i folkemunde blev kaldt 'Kong Hans' lå tilnavnet 'Prins Otto' lige til højrebenet.

OMAs start

I 1883 grundlagde Mønsted OMA. Han var den første dansker, der forsøgte sig med margarineproduktion. Hvor han har hentet inspirationen fra vides ikke, men det har muligvis været fra Tyskland.

Margarinen var opstået for at udfylde et tomrum. Produktionen af smør var i midten af 1800-tallet ikke fulgt med befolkningsvæksten. Med flere og flere aftagere af smør var priserne begyndt at stige. Der var derfor opstået et udbudsmæssigt tomrum, et behov for et billigt erstatningsprodukt. Fra 1883 begyndte Mønsted at sælge sit nye 'kunstsmør' eller 'butterine', som det også hed. Produktet solgte rigtig godt fra starten af. Mønsted havde vurderet markedet korrekt og havde fat i en god forretning.

OMAs arbejdere i et gruppefoto i 1908 foran fabrikken Vestergade 11. Fotograf: Ukendt

Smørkrigen

Ikke alle var dog lige glade. Det stigende salg af margarinen påvirkede naturligvis efterspørgselen på rigtigt smør. Derfor faldt smørpriserne. Det påvirkede landbokredsene, hvis medlemmer tjente mindre. Smørproducenterne og landbrugspartiet Venstre kæmpede i slutningen af 1800-tallet imod margarinens indførelse for at beskytte det eksporterede danske smørs image samt for at sikre indtjeningen. Det førte til, at "Loven om Kunstsmør" blev gennemført i 1885. Den var et forsøg på at imødekomme de utilfredse bønder og blev derfor ikke helt så gennemarbejdet, som den kunne. Konsekvenserne var i høj grad begrænset til mærkning og emballagen af margarinen, som det nu skulle hedde. På den måde adskiltes smør og margarine mere fra hinanden. Loven løste langt fra konflikten men blev nærmere starten på det, der senere er blevet kaldet "Smørkrigen". I 1888 kom en ny lov: Man lagde restriktioner på farvningen af margarinen, der naturligt var bleghvid, da det var fremstillet af animalsk fedt.

Hvad Otto Mønsted tænkte om lovene, ved vi ikke. Vi kan se, at han har opfyldt de nye lovkrav til punkt og prikke. Omvendt har de også været en klods om benet for ham, hvorfor han i 1888 åbnede sin første margarinefabrik i England. Det skaffede ham hurtigt en god andel af det engelske marked, samtidigt med at han der ikke var underlagte de danske restriktioner. Faktisk gik det så godt, at han måtte udvide med endnu en fabrik i England i 1894.

Markedsføringen og nytænkning

En del af Mønsteds succes skyldtes helt sikkert, at markedet var klar til produktet. Men en del af æren må også tilskrives Mønsteds talent for markedsføring. Han fik med tiden opbygget et stærkt varemærke i forbrugernes bevidsthed. Det skete ved en ret nytænkende tilgang til markedsføringen. OMA fik oprettede indregistrerede mærker, som de satte på deres varer. Samtidig opfordrede de forbrugeren til at lede efter disse mærker som en kvalitetssikring. Inspireret af rejser til blandt andet Egypten, blev elefanter, kameler og beduiner eksotiske OMA-varemærker. OMA havde generelt mange vellykkede reklamekampagner, og det landskendt slogan Sig navnet - OMA', bringer stadigt genkendelse.

Mønsted i Aarhus

I 1892 fik han Århus Oliefabrik til at optage udvinding af vegetabilske olier, og et nyt stort Århus-foretagende så hermed dagens lys. I 1896 gik Mønsteds korn- og foderstofforretning op i Korn- og Foderstof-Kompagniet, og efter at han i 1899 var flyttet til København, omdannedes hans margarinefabrik til et aktieselskab. I begge virksomheders bestyrelse sad han som formand til sin død. Det var alene ved sine egne af klarsyn og initiativ prægede dispositioner, at Mønsted kom til at virke i Århus bys tjeneste. Han skyede al foreningsarbejde og offentlig fremtræden, og han afviklede da også de tillidshverv, som han havde ladet sig nøde til at tage imod, efterhånden som hans forretning krævede mere og mere af hans arbejdskraft.

Mønsted var en kort årrække formand for Århus Handelsforening og 1879-98 i tilsynsrådet for Spare- og Lånekassen i Århus. I en del projekter, der udsprang af privat initiativ, ydede Mønsted en prisværdig indsats; således gik han i spidsen ved oprettelsen af Århus Telefonselskab, hvis første formand han blev, og da man i slutningen af 90'erne begyndte aktietegningen til opførelse af Århus Teater, lod han sig tegne for en stor post, som han senere skænkede til teatret. Ved Mønsteds død overgik hovedparten af hans formue til et fond, der skulle bidrage til udvikling af Danmarks handel og industri. Denne sidste disposition lå på linie med hans hele virke. Det var på landsplan, og først i anden række på det lokale område, at man nød godt af hans initiativ.

Mønsted havde en stor interesse for Aarhus og dets potentiale. Det var en af grundene til, at han blev medlem af byrådet i 1885-91. Her var han bl.a. formand for udvalget, der håndterede Aarhus Gasværk. Generelt nåede han at have en del bestyrelsesposter. Han var i 1889-93 formand for Aarhus Handelsforening og sad i bestyrelsen ved Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab - et selskab som hans svigerfar, Hans Broge, havde etableret. Da både Broge og Mønsted eksporterede til England, var dette en vigtig post for deres foretagender. Otto Mønsted bidrog desuden en del til finansieringen af Aarhus Teaters byggeri. Han betalte bl.a. egenhændigt hele udgiften til den indvendige dekoration.

Otto Mønsted flyttede til København i 1899, hvor han anlagde et kæmpe palæ, som privat bolig. Palæet er i dag hjemsted for den russiske ambassade.

Konkurrencen stiger

Et lukrativt marked lokker mange nye konkurrenter til. Det var også tilfældet for margarinemarkedet. Da Mønsted begyndte sin produktion i 1883, var han den eneste i Danmark. I 1905 var der 16 margarineproducenter. 11 år senere, ved hans død i 1916, var der 51 producenter.

Det førte til intensiv konkurrence, hvor smag og pris var afgørende faktorer. Mønsted satsede på kvaliteten og gjorde en del i produktudvikling. Man udviklede hurtigt nye typer margarine på markedet: Rullemargarine til wienerbrød, røremargarine til kager osv.

Efter Første Verdenskrig intensiveredes konkurrencen stærkt. Reklamekampagner og store prisnedsættelser var en del af de udprægede strategier. Trods de mange tiltag, Mønsted kom op med, var der en stærkt retning i udviklingen af markedet. Fællesforeningen eller FDB fabrikkerne satte sig mere og mere på markedet, da de havde tætte forbindelser til brugsforeningerne. Det afskar de andre fabrikanter fra en væsentlig del af markedet, hvorfor FDB blev den største fabrikant i 1910'erne.

Medlem af eller byens repræsentant i...

• Havneudvalget 1885-90
• Udvalget for gasværket og den offentlige belysning 1885-90

Litteratur

• Byrådsdatabasen, Borgere i byens råd.
• Henrik Frode, "Otto Mønsted - Sig navnet: OMA", i: Ib Gejl (red.), "De Skabte Aarhus - 12 foretagere og deres værk" Bd 1, Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1991.
• Jesper Strandskov, Peter Sørensen, Kurt Pedersen, Pioneren Otto Mønsted - sig navnet, Forlaget Systime, 1998
• "Kraks Blaa Bog", 1910.
• Om Otto Mønsted i Danske Biografisk Leksikon
• Otto Mønsteds fond
• OMA's hjemmeside

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽

⧼validator-fatal-error⧽