Strandvejen: Forskelle mellem versioner
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
Igen i år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og udvidelse hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen nu bestod ad spadser-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til '''Strandvejen'''. | Igen i år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og udvidelse hen til [[Carl Nielsens Vej]], så vejen nu bestod ad spadser-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til '''Strandvejen'''. | ||
I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det ombefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten til private og store villaer begyndte at skyde op. Strandvejens nye beboer talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian Filtenborg]]. | I 1896 købte [[Aarhus Kommune]] [[Marselisborg Gods]] og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det ombefattede blandt andet [[Marselisborgskovene]]. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten til private og store villaer begyndte at skyde op. Strandvejens nye beboer talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]], [[Hack Kampmann]] og [[Christian Gøtzsche Filtenborg]]. | ||
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet. | I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til [[Oddervej]] og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til [[Varna Pavillonen|Varna]]. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet. | ||
Versionen fra 1. okt. 2018, 09:16
I mange århundrede har der langs kysten syd for Aarhus gået en lille primitiv vej. Vejen, som gik i gennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som Norsminde Landevej. I 1845 blev vejen udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej.
Igen i år 1900 gennemgik vejen en fornyelse og udvidelse hen til Carl Nielsens Vej, så vejen nu bestod ad spadser-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.
I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det ombefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten til private og store villaer begyndte at skyde op. Strandvejens nye beboer talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.
I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej og igen i 1940 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov og kørebanen blev udvidet.
Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.
Ejendomme
- Strandvejen 12. Villa Lille Rosenborg. Opført 1873 af murermester Carl Lange. Her havde Redningskorpset Zonen fra 1945 kontorer.
- Strandvejen 36. Her boede Ferdinand Salling fra 1946 til 1953.
- Strandvejen 86 (nu Christian Filtenborgs Plads 1). Villa Alba. Bygget 1904 til urgrosserer Christian Gøtzsche Filtenborg.
- Strandvejen 88. Villa Mafolie. Opført 1902 af Hjalmar Aae.
- Strandvejen 96-102. Rudolf Steiner-skolerne.
- Strandvejen 102. Villa Aros. Her boede direktør Thorkild Peter Juncker Hansen fra 1937.
- Strandvejen 104. Villa Kampen. Opført 1901-1902 af Hack Kampmann.
- Strandvejen 126. Villa Ydernæs (Lille Marselis). Opført 1919 af direktør H.P. Nielsen
- Strandvejen 128. Villa Søvang. Opført 1920 af møbelfabrikant Thorsen.
Litteratur og kilder
- Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
