Guldsmedgade

Guldsmedgade ligger mellem Lille Torv og Nørre Allé/Nørregade.

Guldsmedgade set fra Lille Torv i 1895

Arkæologiske udgravninger har påvist, at der var bebyggelse på vestsiden af den gamle vold, nærmere betegnet ved nuværende Guldsmedgade 10-18, fra 1100-tallet til 1600. Gaden blev anlagt senere. Gadens anlæggelse er sat i forbindelse med omlægningen af gadenettet vest for den oprindelige købstad, dvs. i tilknytning til dræningen af det område, der før 1269 blev til Lille Torv. Dens inderste del fra Lille Torv har haft samme forløb som i dag.

Navnet på gaden går helt tilbage til før 1562, hvor der holdt flere guldsmede til i gaden. I 1891 anlagdes Ny Guldsmedgade fra Klostergade til Nørre Allé, hvor der førhen havde ligget en ejendom tilhørende købmand Lange. Vejen hed Gammel Guldsmedgade fra Lille Torv til Klostergade. Efter Guldsmedgades udvidelse i 1891 blev gaden en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik førte til, at handelen fik bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en handelsgade.

I dag er Ny Guldsmedgade og Gammel Guldsmedgade slået sammen under et navn, Guldsmedgade.

I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade nummer 20 som politistation - som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre lovovertrædelser.

Sporvogne i Guldsmedgade

I

Guldsmedgade med sporvogn i 1904.

1903 kom sporvognene til Guldsmedgade. De kom ind fra Lille Torv og kørte videre til Østbanetorvet. For at sporvognen kunne komme gennem gaden, blev man nødt til at udvide den til mindst 20 alen, en alen er 63 cm, så vejen skulle minimum være 12,6 meter. Man udvidede gaden ved at fjerne en del huse, der lå i den ene side af vejen. Herefter kom sporvognene til at gå igennem Guldsmedgade, indtil de blev afskaffet i 1971. Efter sporvognene kom bybusserne til at gå igennem Guldsmedgade, sammen med de private biler som også var der i sporvognenes tid.

Konditori i Guldsmedgade

I Guldsmedgade 22 har gennem mange år ligget konditori. I 1897-1898 opførte bagermester P. Jensen det karakteristiske hus, Volmerhus. Huset var tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. Peer Jensen åbnede et konditori i bygningen, konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet. På konditoriet serverede man kaffe, chokolade og kager. Det var specielt det kvindelige publikum, der kom på konditoriet. Efter 13 år solgte han til Jens Emmery, som i 1911 åbnede sit konditoriet. Emmerys Konditori og Restaurant var populært blandt byens damer, som satte hinanden i stævne over et stykke lagkage. Emmery drev konditoriet sammen med sin kone Emma. Konditoriet havde i deres velmagtsdage 42 medarbejdere. Jens Emmery drev konditoriet frem til sin død i 1937.

Bomber under Anden Verdenskrig

Natten til den 22. februar 1945 blev store dele af Guldsmedgade ødelagt i forbindelse med et schalburgtageangreb. Angrebet var koblet samme med en række bombeangreb i Nørregade, Ryesgade, Frederiksgade og Aarhus Teater. Formålet med angrebet var gennem en terroraktion at skabe frygt i befolkningen. Angrebet menes at være udført af Petergruppen, som blev anført af Henning Brøndum og Kai Henning Bothilsen Nielsen. Bothilsen Nielsen menes at have anbragt bomberne. I angrebet mistede 7 personer livet i forbindelse med bomberne, og en blev myrdet af Petergruppen, da han var vidne til angrebet.

Guldsmedgade så helt anderledes ud efter angrebet, da stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev ødelagt. Grundene stod derefter tomme frem til opførelsen af Føtex-komplekset i 1960’erne (nr. 3-9) og senere, i 2000'erne, med et moderne forretningsbyggeri over for dette.

Ejendomme

• Guldsmedgade 27. Læs artiklen her
• Guldsmedgade 32. Ejendommen er opført i 1894 af tømrermester Bjerregaard Jensen og arkitekten er ukendt. Ejendommens butiksfacade blev i 1977 ændret for Birthe Christiansen ved arkitekt L. Rohde.
• Guldsmedgade 33. I denne ejendom lå Dansk Filmfabrik, et navn som stadig står på bygningens gavl.

Kilde

• Ib Gejl, ”Århus befriet,” fra 1995, Århus byhistoriske udvalg – Erhvervsarkivet
• Kommuneatlas
• Emanuel Sejr, ”Gamle Aarhusgader,” 1960
• Preben Rasmussens udklipssamling
• Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013